En lærke letted

I de sidste måneder af Danmarks besættelse cirkulerede en sang i de illegale blade. Den var skrevet af litteraturforskeren Sven Møller Kristensen og komponisten Knudåge Riisager og havde titlen “En vinter lang og mørk og hård”. Dagen efter befrielsen, den 5. maj 1945, blev den sunget i radioen af landets mest berømte sanger, Aksel Schiøtz. Den skulle være Danmarks officielle befrielsessang.

Det var den nogle år, men lige så stille blev sangen med den krigeriske tekst og den marcherende takt skubbet til side af en anden. Mere stilfærdig, mere poetisk og skrevet af to fuldstændig ukendte.

Mads Nielsen var en ældre apoteker i Kolding, som på opfordring af KFUM havde skrevet et digt om befrielsen. En måneds tid senere var præsten ved Skt. Nikolaj Kirke i Kolding ved at arrangere en festgudstjeneste, og ved den lejlighed ville han gerne bruge Nielsens digt. Men det skulle helst synges. Han kontaktede en lokal lærer og tidligere kordegn, Mathias Christensen, som hurtigt satte den helt rigtige melodi til Nielsens ord. Den 15. juni blev “En lærke letted” første gang sunget offentligt. Den blev en elsket frihedssang og indgik efterhånden i mange danske sangbøger.

Den er på fire vers med seks linjer i hvert, og efter hvert vers gentages nogle ord fra sidste linje, lidt langsommere og med eftertryk:

... og det var forår og Danmark frit,
ja, Danmark frit.

Den lærke, der i første linje letter og følges af tusind andre, er et symbol på Danmark og foråret. Vers et og to beskriver glæden, sangen, kirkeklokkernes ringen og de mange dannebrogsflag om morgenen den 5. maj. I tredje vers bliver tonen alvorlig, når blikket vendes mod frihedskampens ofre. Sidste vers henvender sig direkte til Gud med en bøn om at velsigne Danmark og bevare det frit. Oprindelig var sangen jo et bestillingsarbejde fra den kristne spejderbevægelse KFUM.

Melodien er opløftende og let at huske, velegnet til fællessang. Det er ikke stor kunst, men enkel kunst, og det er som regel den smukkeste.