En lørdag i Aarhus

Solskin – endelig solskin! Det hører SPOT Festival til, så man kan være udenfor Musikhuset og nyde en cappuccino, mens man lader det spændende folkehav bølge frem og tilbage. I år havde vi også det nye begreb SPOT+ , som dækker over et væld af spændende meetings for de forskellige grene af musikbranchen. Det altoverskyggende tema var i år streaming – fremtidens musikformidling, som allerede er nutid.

Smuk fest

Musikken flød fra det store gratisområde, hvor hovedsponsoren Uniibrew havde opstillet både en kæmpe dome og en TakRock-scene. Der var gratis musik af både store navne som Xander og af mindre kendte. Spillestedet Fatter Eskild stillede med flere bands, blandt andre Retro Future, som udmærkede sig ved at have både tre blæsere og tre sangerinder. Området var ren Sol og Skanderborgstemning.
Solbrillerne blev luftet, børnene soppede i Musikhusets vandbassin, og Jacob Bellens fyldte Store Sal (Læs koncert-anmeldelsen). Trods hans fantastiske positive plade blev koncerten lidt for indadvendt. Derimod var Hymns From Nineveh i Rytmisk Sal (med ståpladser) en stemningsfuld og nærværende koncert. Koncerten var så populær, at der 20 min. efter koncertens start stadig var kø. Og så var det et af de tidspunkter, hvor man gerne ville være bare 20 cm. højere…
På Cafescenen hyggede en belgisk trubadur med kunstnernavnet ”And They Spoke In Anthems”. Han benyttede samme teknik som nordmanden Bernhoft: Sende ostinater afsted og spille hen over de fremkomne loops.

Toppen af poppen i dag – og i morgen?

Der var knageme ikke kø til Folkeklubben i Store Sal, men salen blev alligevel stopfuld til et superprofessionelt show med en udadvendt forsanger, der ikke stod tilbage for at udslynge superflosklen ”Er I der Aarhus!!!” som en Lars, Peter eller Kim har råbt gennem årene. Og så kom hit på hit. Okay, Folkeklubben er måske ikke lige et upcoming navn, som har brug for SPOT. Så der var dømt frikvarter for branchens mange udsendte. Læs Bibzooms anmeldelse her.
I Scandinavian Congres Center var den purunge trio Slaughter Beach (se billedet) fra Odense i dag udvidet med trommer og keyboard. De havde en fremdrivende energi og gode musikalske ideer, men lod en del tilbage i vokalen. Og der blev ofte stemt guitarer – garanteret med høj puls.  
På Voxhall fik vi rock a la grunge fra de tre kvinder i Baby in Vain, og det kunne høres og mærkes i kroppen.  Læs Bibzooms anmeldelse her. Bagsiden af Voxhall er spillestedet Atlas, og her var Nils Gröndahl klar med troldmandens værksted, hvor han som en Paganini med overdrive og distortion malede dramatiske lydbilleder ud fra en enkelt tone. Læs Bibzooms anmeldelse her.

Tak for i aften – og på gensyn

SPOT Festival 2015 var i min optik præget af en mangfoldighed, hvor det filmiske element havde en større rolle; til flere koncerter blev lærredet bag orkestret benyttet – spændende. Endvidere fornemmer jeg, at der i år var en overvægt af elektriske instrumenter i forhold til de akustiske, men der eksperimenteres til stadighed med mash-up’s – og det, der ligner.
Jo jo – en dag med musik i spændet fra usikker ungkarlemusik til sublime solistudfoldelser på samtlige strenge. Tak SPOT for mangfoldighed og mod; det mod, der er nødvendigt for at få den tryghed, som SPOT og ROSAs formand Gunnar Madsen priste i sin åbningstale i torsdags. Nu ventede kun søndagens arrangementer i biografen Øst for Paradis, der også ville byde på levende musik.
Kære SPOT festival – vi ses i 2016!

Foto: Line Elmelund, Bibzoom