En norsk nordmand med hang til Danmark

Edvard Grieg (1843 - 1907) er berømt først og fremmest fordi hans musik er så norsk. Men sådan startede det ikke. Den ganske unge Grieg blev sendt til det berømte musikkonservatorium i Leipzig for at blive europæisk komponist, og det var lige før han var kommet til at lyde som alle de andre centraleuropæiske dygtige og gedigne komponister i hans samtid.

Den norske tone

Men en ganske ung nordmand, Rikard Nordraak (ham med “Ja vi elsker dette landet …”) og violingeniet og komponisten Ole Bull gjorde Grieg opmærksom på den store skat af norsk folkemusik, som blot lå og ventede på at blive arrangeret og formidlet. Det blev Griegs store åbenbaring, og kombinationen af hans klassiske musikdannelse og hans indlevelse i og brug af “den norske tone” kom til at præge hans kompositioner lige siden – og gjorde ham verdensberømt! Nok var han sig bevidst om sin “norskhed”, men måtte også af og til holde den ud i strakt arm for ikke helt at forsvinde i den.
Da han skrev sin berømte musik til Ibsens Peer Gynt i 1875, sagde han selv om den vilde dans “I Dovregubbens hal”: “Og så har jeg gjort noget til Dovregubbens hal, som jeg bogstavelig ikke kan tåle at høre på, således klinger det af kokager, af norsk-norskhed og sig-selv-nok-hed …”!
Jo, Grieg var sig også sine centraleuropæiske rødder bevidst. Hans mange udlandsrejser og møder med det internationale musikliv prægede ham og hans musik. Derfor er hans berømte klaverkoncert – der blev undfanget i det idylliske Søllerød, fuldført i Norge og uropført på Casino i København – musik, som umiddelbart forstås af internationale ører. Hør den berømte klaverkoncert på Bibzoom.

Grieg og Gade

Grieg opholdt sig ofte i Danmark og var ven med mange danske komponister og musikere. Egentlig startede det med, at den unge Grieg ville væk fra det tyske Leipzig og til København for at møde guruen Niels W. Gade (1865-1931). Grieg vovede ikke selv at opsøge den store mand. Han fik vennen, organisten og komponisten Gottfred Matthison-Hansen til at præsentere sig for ham. Grieg fortæller selv:

Grieg og hustruen Nina. Maleri af P.S. Krøyer

“Herr Professor, her skal De se en nordmand, som er musiker!”
“Er det Nordraak?” spurgte Gade.
“Nej, det er Grieg,” svarede Matthison-Hansen.
“Nå, så det er det,” mente Gade og beså min uanselige ringhed fra øverst til nederst med et prøvende blik, mens jeg ikke uden ærefrygt stod ansigt til ansigt med den mand, hvis værker jeg satte så stor pris på.
“Har De noget at vise mig?”
“Nej,” svarede jeg. De ting jeg havde færdige, syntes mig nemlig ikke gode nok.
“Gå så hjem og skriv en symfoni,” foreslog Gade.
… og det gjorde den 20-årige Grieg så. Gade udtalte sig anerkendende om symfonien, den blev opført nogle gange – bl.a. dirigerede H.C. Lumbye uddrag af den i Tivoli – og blev så henlagt. Grieg pakkede den ind i brunt papir og forsynede den med en lap med påskriften: “Må aldrig opføres. E.G.” Først i 1980 lykkedes det at få vristet manuskriptet ud af Bergens Bibliotek og få den opført igen. Det er et nydeligt svendestykke, findes også indspillet … og så er der ikke mere at sige om den!

Griegs danske vennekreds

Grieg var tillige en stor beundrer af I.P.E. Hartmann. For Grieg var han ikke bare komponist, men “tonekunstner” med ægte følelse for “nordisk ånd”.  I begejstrede vendinger beskriver Grieg ligeledes sin beundring for C.E.F. Hornemann, der for Grieg var den, der med størst originalitet fornyede dansk musik umiddelbart efter Gade og Hartmann.
Men det var ikke kun inden for komponistkredse han talte sine venner. Da Peer Gynt skulle opføres på Dagmarteatret i København 1886, knyttede han et hjerteligt venskab med digteren Holger Drachmann. Drachmann besøgte Grieg i Norge og de to venner begav sig sammen ud på fjeldvandringer, hvor de undervejs digtede og komponerede. Resultatet blev sangsamlingen Fra fjeld og fjord, opus 44.

Grieg og Carl Nielsen

Griegs danske vennekreds var stor. Her er kun nævnt nogle få. Lad os slutte med den komponistkollega, som senere skulle få den største indflydelse på musikken i Danmark: Carl Nielsen. Grieg havde mødt den unge Nielsen første gang i 1899 og fulgte i de kommende år med levende interesse hans karriere. Da de mødtes sidste gang – det var i marts 1907 – sad Grieg i parkettet på Det kgl. Teater og hørte Carl Nielsen dirigere sin egen opera, Maskarade. Grieg var ambivalent i sin bedømmelse. Han hørte her en ung, inspireret og fremadskuende komponist, som i rasende fart kastede rundt med melodistumper og bizarre, musikalske indfald, så den gamle nationalromantiker må være blevet ganske ør – men også imponeret! I sin dagbog beskrev Grieg sine indtryk: “Ofte finder jeg ligesom surrogater for musik, ting som er gjort med kold hjerne. Men lige så ofte er der store linjer og virkelig følt musik. Og en overlegenhed, en ejendommelig teknik, som overrasker.”
Grieg besøgte Danmark sidste gang i foråret 1907, hvor han træt og syg lod sig pleje på Skodsborg Badesanatorium. I juni forlod han Skodsborg og rejste hjem til Bergen. Her døde han den 4. september.

Lån:

Bøger om Edvard Grieg på dansk eller på andre sprog

Noder af Edvard Grieg

Indspilninger på CD heraf uddrag eller komplette udgaver af Peer Gynt

Indspilninger på DVD

Stream fra Bibzoom heraf Peer Gynt