En sort, sort, sort hemmelighed

Amerikanske Dark Dark Dark gav lørdag aften publikum tørre sko og et pusterum fra storladen rock, regn, lyn og torden.  

Roskilde 2011: Dark Dark Dark. GLORIA Lørdag d. 2. juli.

Roskilde fik i år med Gloria en ny intimscene med plads til kun 1000 tilhørere, hvilket gav mulighed for små unikke oplevelser med tæt kontakt mellem publikum og musikere. Koncerten med Dark Dark Dark var en af disse og den syv mand store gruppe fra Minnesota gav umiddelbart en fin koncert med hovedvægten lagt på sange fra deres seneste udgivelser ”Wild Go” og ”Bright Bright Bright”. 

Dark Dark Dark er måske en sort, sort, sort hemmelighed for mange og lidt en spøjs gruppe - et typisk indie navn, der på den ene side spiller meget tyst og kunstnerisk kammerfolk-pop samtidig med, at de optræder på soundtracket til tv-serien ”Grey’s Hvide Verden” og deres musik har været benyttet i et afsnit af American Idol. Det var dog indieudtrykket, som prægede både Dark Dark Dark og publikum til koncerten på Roskilde.

Afdæmpet og indadvendt musik

Sangskriverne i Dark Dark Dark er Marshall LaCount og ikke mindst Nona Marie Invie, der med sin voluminøse og dybe vokal var et omdrejningspunkt for hele koncerten. Gruppen spillede sange som ”Bright, Bright, Bright”, ”Wild Goose Chase” samt indiehittet ”Say The Word” og den cabaretprægede ”Celebrate”. Det var på sin vis en både fin og velspillet koncert og selvom musikken fik lidt ekstra kolorit med lyn og torden, blev udtrykket dog lidt ensformigt og monotont. Nuvel, Dark Dark Dark’s musik er afdæmpet og indadvendt, men musikerne kom aldrig rigtig udover scenekanten og selvom de benovet sagde tak, tak, tak til det storsvedende publikum, var det på med regnjakke igen og tilbage til rocken med The Strokes på Orange.