En torsdag i helvede

Copenhell afholdes i år for femte gang, som tiden dog går, og ligger i år fra onsdag d. 11/6 til fredag d. 13. modsat den normale placering fredag/lørdag. Dermed er Copenhell også udvidet med en ekstra dag, det vil sige, den sædvanlige tyvstart torsdag med danske navne på den lille Pandæmonium scene er blevet fedet op, så vi nu får 3 “hele” dage med tunge toner. Musikalsk kan man også sige, at festivalen har udvidet paletten en smule, så den nu rummer navne, der gør sig i alt fra mere ekstrem metal over til det mere hard rockede og punkede.

Vi kigger på hele programmet, men fokus vil være på de navne jeg selv regner med at kunne nå at tjekke ud i større, eller mindre, bidder. Lad os se hvad vi når!

Torsdag den 12/6

Torsdag er der musik allerede fra middagstid, når “Royal Beer Band Battle” vinderne Aphyxion går på Pandæmonium kl. 12.00 med deres blanding af heavy og død. Men både de, og metal-rockerne Lynch Mob, der indtager Hades kl. 13.00, er det vist for optimistisk at tro at jeg når, hvis jeg også lige skal nå at skrive lidt om oplevelserne fra dagen før… nå ja, og sove!

Jeg sigter i stedet efter at nedstige til helvede i tide til Black Book Lodge kl. 14.00 på Pandæmonium, et band jeg virkelig ser frem til at se hvad kan præstere live. Deres debutalbum, Tûndra, som Jonas smed 5 velfortjente stjerner efter tilbage i februar, er nok den udgivelse jeg har hørt flest gange i år (udover dem jeg selv har anmeldt) – og jeg er sgu ikke rigtig træt af det endnu. Bandet leverer et metallisk genreopkog, der blander alt fra hard rock til atmosfærisk metal, svær at sætte i bås og svær at slippe af med, når man først er indfanget. Bliver spændende at se om det bliver lige så besættende en oplevelse live.

Derefter kan man lige nå at tanke op på vej over til Hades, hvor jeg skal se hvad de dansk veteraner Mercenary har med til os. Desværre bliver jeg nok kun hængende en 20 minutters tid, da jeg er nysgerrig efter hvad den forholdsvis nye danske konstellation IAMFIRE har at byde på. Heavy og psykedeliske toner, leveret på Pandæmonium kl. 16.00, af folk der blandt andet har været inde omkring Hatesphere og The Haunted – det skal da lige tjekkes ud. Er det godt, så bliver jeg hængende, ellers spankulerer jeg over til Helviti for at se om de gamle punk-rockere Bad Religion har noget tilbage i tanken, når de går på 16.30. Da jeg oplevede dem på Orange Scene for nogle år siden var det ærlig talt en halv-sløj affære. Men måske også lidt hårde odds, at blive smidt op på Orange i bagende sol en søndag midt på eftermiddagen – så de fortjener en chance mere.

Pyha, jeg er allerede helt forpustet! Så er det vist på tide med en lille pause, hvor man lige kan trisse lidt rundt, sidde og glo eller se om der skulle være noget spiseligt at finde i helvede. Men skal man så slå mave omkring kl 18 til noget blackened folk metal fra Finntroll på Hades, eller teknisk dødsmetal fra Gorguts på Pandæmonium? Hmm, det kommer vist til at afhænge lidt af hvor tungt mit måltid falder og hvor maven lige har ført mig hen, under alle omstændigheder bliver det med musikken på nogenlunde afstand, så jeg liiiiige kan samle kræfter til aftenræset.

Ræset indledes kl 19.00 på Helviti med de resterne af de brasilianske thrash legender Sepultura, jeg er simpelthen nødt til at se om det holder. Altså, de er da sikkert booket af en grund, og de fik fine anmeldelser for en koncert i Esbjerg for ikke så lang tid siden, så et eller må denne version af bandet vel kunne? Om ikke andet, så skal jeg under alle omstændigheder nok råbe med på “Refuse/Resist”.

Trap Them, der går på kl. 20.00 på Pandæmonium er ukendte for mig, det betyder bestemt ikke at de er dårlige, men der står noget med grindcore (og punk), så tror jeg lige hviler ørerne lidt og gør mig klar til et af mine absolutte Copenhell hovednavne, nemlig Triptykon kl. 20.30 på Hades. I front finder vi det tidligere omdrejningspunkt i Celtic Frost, Thomas Gabriel Fischer, der åbenbart ikke er løbet tør for evner til at skrive fremragende numre. Jeg blev desværre først opmærksom på bandet da deres andet album Melana Chasmata pludselig fik massiv omtale i visse medier, det er der jo ingen skam i (JOOOO), man kan jo ikke få alt med, men jeg måtte naturligvis smage på varerne for at se om der var fyldige kalorier på hypen. Det var der. Melana Chasmata er en ordenlig schweizisk moppedreng på 65 minutter, fyldt med nærende og mættende avangadistisk metal. Fra den atmosfæriske, over det doom gotiske til noget der smager lidt af black, alt sammen overhældt med kulsort sovs. NAMMENAM. For min skyld må de gerne spille hele albummet fra ende til anden – og det kan de da forresten vist også lige nå. Ah okay, lad os høre noget fra den først plade også…. En stærk konkurrent til årets metal udgivelse, sammen med The Satanist fra Behemoth (der spiller fredag).

Læs mere på www.gfrock.dk