Er du dus med himlens fugle

Lalleglad sødsuppe? Eller ægte naturglæde? Meningerne er delte, når det kommer til Morten Korch og alt hans væsen. Man kommer dog ikke uden om, at en del af danskernes fælles musikalske arv stammer fra filmatiseringer af Korchs bøger. Højdepunktet må være “Er du dus med himlens fugle” fra Vagabonderne på Bakkegården, der havde premiere i 1958. Det er en sang, mange kan nynne med på, og nogle kender også en del af teksten. En ikonisk scene i dansk film: Poul Reichardt kaster rygsækken over skulderen og drager ud på landevejen, mens han synger sin glæde og livsfilosofi ud:

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer,
så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd.

Der kan indvendes en hel del mod det glansbillede af vagabondlivet, vi her præsenteres for. Væk er kulden, sulten, sygdommene, spritten og alle ydmygelserne; man ser kun en storsmilende ung mand uden huller i tøjet, som traver ud ad den jyske landevej, syngende af fuld hals. Derimod falder alle indvendinger til jorden over for teksten af Erik Leth og melodien af Sven Gyldmark. Sangen fortæller, hvad man kan opleve i naturen, hvis man går ind i den med ro og åbenhed. Landskaber, blomster, møder med dyr og ikke mindst himlens fugle: vipstjert, rødkælk, spurv og stær nævnes i teksten. Et grantræ, en guldsmed og en kronhjort bliver der også plads til. Og budskabet ligger lige for: mennesket behøver et nærmere forhold til naturen. Et budskab, der ikke er blevet mindre påtrængende her tres år senere.

Sven Gyldmark komponerede flere hundrede melodier til dansk revy og film, som ofte var så iørefaldende, at de blev landeplager. Man kan med god ret pege på “Er du dus med himlens fugle” som hans stjernestund. Men der er så mange andre. Sangen er optaget i Kulturministeriets kanon i afdelingen for “stærke og uopslidelige evergreens”.