Genrer
Er rockmusikken virkelig død?
Introduktion
Dagspressen begraver med jævne mellemrum rockmusikken. Rockmusik historien er fuld af genreskift og undergenrer, og den er brolagt med teknologiske landvindinger mht. grej og i skiftet fra det analoge til det digitale. Flere gange er rock musikken dømt ude, måske netop pga. udviklingen i genrer (fra rock til hip hop til house) og teknologi (fra piano og guitar til synthesizers til laptops). Men er rocken virkelig død? Læs om nogle af de hårdeste attentater og få en vurdering.
Rock musikken erklæres død 1 – Synth attentatet
Tilbage i 1979 blev synth pioneren Gary Numan beskyldt for at stjæle rigtige rock musikeres eksistensgrundlag, som han stod der alene bag sin Poly-moog med sin androide vokal. Der var generelt en debat om selve instrumenteringen i rigtige rock bands som følge af electronicaens og synthesizerens indtog.
Men hvad er egentlig definitionen på rock musik? Wikipedia beskriver den traditionelle rock som centreret omkring den elektriske guitar og oftest som del af en rock gruppe med bas og trommer. En typisk rock sang holder en 4/4 takt og har et vers-omkvæd form.
Til sammenligning er den elektroniske musik anderledes opbygget. Her arbejder man med loops, lydlandskaber og samples. Det giver nogle hypnotiske, gentagende stykker musik ofte tilført nye rytmiske mønstre uden rockens genkendelige 4/4 takt, og med mulighed for at udfolde sig helt alene på scenen.
Musik stilarter har det dog med at væve sig ud og ind af hinanden. Det kan være svært at skelne. Man kan f.eks. godt høre et Prince nummer med spændende lydlandskaber og stadig tænke rock musik. Men lyt så til det gennemførte elektroniske nummer med Aphex Twins: ”Selected Ambient Works Volume ll” fra 1994. Det er mere beslægtet med den nyere klassiske musik f.eks Philip Glass, Terry Riley, Stockhausen og John Cage.
Keyboardets historie
Op i gennem 1960´erne begyndte bands som The Rolling Stones, Beatles, Doors og The Moody Blues at inkorporere nye lydeffekter i deres musik ved at benytte Hammond orgel, Mellotron og elektriske pianos såsom Fender Rhodes samt Moog synthesizers. I 1966 blev Billy Ritchie den første keyboard spiller som tog en ledende rolle i en rock band fremfor den typiske guitarist. Han banede derved vejen for virtuoser som Keith Emerson og Rick Wakeman. I slutningen af 1960´erne begyndte, en af den moderne musiks pionerer, Jean Michel Jarre at eksperimentere med synthesizers og andet elektronisk grej.
Flere og flere integrerede keyboards efterhånden som de blev mere tilgængelige og til at betale. Rockgrupper, især de progressive, såsom Rush, Genesis og Pink Floyd supplerede deres traditionelle line-up (trommer, bas og guitar) med synthesizers og elektriske keyboards. I 1970´erne og 1980´erne var det efterhånden heller ikke usædvanligt at gå til koncerter med bands, som f.eks. Kraftwerk og Human League, der kun optrådte med synthesizers og trommemaskiner. Keyboardtroldmand og producer Brian Eno lancerede ligeledes den første bølge af genren Ambient (Aphex Twin tilskrives den anden bølge i 1991).
I halvfemserne kom guitaren tilbage som hovedinstrument i bandet og genrer som grunge, britpop, indie og garagerock vandt frem. I en lang periode var det overvejende electronic dance music producers og andre producers som Brian Eno og William Orbit, der fortsatte med at udforske alt det nyeste gear, og bands som The Prodigy og Massive Attack så dagens lys.
Keyboardspilleren er bandets troldmand udi sære lyde
En keyboardspiller er en musiker som spiller på keyboard instrumenter. Keyboardspilleren er bandets troldmand – ham eller hende med de særeste lyde. Frem til midten af 1960´erne blev musikerne generelt klassificeret som pianister eller organister på deres elektriske pianoer, Farfisa eller Hammond orgel. Sidenhen blev det hele lidt mere differentieret med udviklingen af Mellotron, Harmonium, Cembalo, de analoge synthesizers med Mini-moog´en fra 1970 (der regnes for den første synthesizer) og de digitale keyboard arbejdsstationer. Keyboardet er en god erstatning for en masse andre instrumenter uden for det traditionelle line-up. Instrumenter som det kan være logistisk bøvlet at få booket til en indspilning.
Der er mange berømte keyboardspillere indenfor rock, pop og jazz.
Rock magasinet ”Mojo Music Magazine” har i deres september 2012 nummer en artikel om de “50 Greatest Electronic Records of All Time”.
På Internettet kan man også læse om rockhistoriens legendariske keyboardtroldmænd. Se f.eks.
- http://rateyourmusic.com/list/notesworth/keyboard_magazines_30_most_influential_keyboardists
- http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_keyboardists
- http://www.philbrodieband.com/muso_solos_rock_keyboardists.htm
Rock musikken erklæres død 2 – Hip hop, pop, r & b og DJ attentatet
Morgenavisen Jyllandsposten erklærede den 11. januar 2011 rock musikken for død.
Hip-hop og pop har skubbet rock musikken ud af hitlisterne skrev de med salgsbrillerne på. Og det så sløjt ud for rocken i 2010, hvor hip-hop og r & b udgjorde 47 % af numrene på hitlisterne, pop 40 %, dance 10 % og rock sølle 3 %. Tal fra den officielle danske singlehitliste viste, at også her i landet er rock musik i undertal overgået af artister som Xander og Medina. Pladebranchen understøtter ikke rock bands da den ikke satser langsigtet længere men i stedet på X-factor og kvartale fortjenester.
Den 23. april 2012 skrev BT artiklen ”Morten Breum: En dj rockstar”.
Morten Breum var dj ved kronprinsparrets bryllup, han har spillet for 55.000 mennesker i Valbyparken og har knap 100.000 fans på Facebook. Nu bor han i L.A., og målet er klart: han vil være en af de største dj’s i verden. ”Vi er de nye rockstjerner, siger den danske dj…Hele dj-kulturen er utrolig populær blandt det yngre publikum. Vi er de nye rockstjerner. For fem år siden var det alle de aktuelle pop- og rapartister der stod øverst på plakaten, men nu er det dj’er, der er trækplastrene, siger Breum”.
Breum beskriver, hvordan han går målrettet efter mainstream-househimlen som head-liner i samarbejde med veletablerede hitmagere og sangskrivere. Ikke noget med at spille på en lille undergrundsklub for tre ludere og en lommetyv. I det følgende afsnit beskrives DJ´s og producers nærmere.
DJ’s og producers
Op igennem nullerne og tierne har man kunne opleve et veritabelt verdensomspændende boom af DJ´s bag deres digitale DJ Workstations. Nogle frygter en nedgang i både de akkoustiske og de analoge elektriske instrumenter som lydbillede i den globale jukebox fra L.A. til Korea.
Forskellen på en DJ og en producer er, at en DJ remixer og fortolker andres værker bag en pult, mens en producer også producerer musik.
Der findes DJ og produktionssoftware af forskellig art alt efter hvilken type DJ og/eller producer man er. Se f.eks. følgende link http://www.squidoo.com/audio-production-software-review. Og ligesom der findes musikskoler udbydes der kurser i DJing.
På Facebook støder man indimellem på et citat der lyder nogenlunde således” Du er ingen DJ kun en teenager med en laptop!”. Det kan godt være at man starter sit DJ eventyr som en halvfattig computerglad ung mand. Man anskaffer sig noget software, og så er man i gang. Man kan også sidde i fred og ro uden at skulle booke bandlokale, og være afhængig af om en bassist pludselig skal til tante Gerdas runde fødselsdag.
Men selvom man starter ydmygt er målet måske at ende på listen over verdens rigeste DJs. Business magasinet Forbes offentliggjorde i august 2012 en liste over verdens bedst betalte DJ´s, og i DJ Magazine kan man stemme på ”Top 100 DJs”.
Forbes top-ti-liste over 'Electronic Cash Kings'.
1. Tiësto – 22 millioner dollars (133 millioner kroner)
2. Skrillex – 15 millioner dollars (91 millioner kroner)
3. Swedish House Mafia – 14 millioner dollars (85 millioner kroner)
4. David Guetta – 13.5 millioner dollars (82 millioner kroner)
5. Steve Aoki – 12 millioner dollars (72 millioner kroner)
6. Deadmau5 – 11,5 millioner dollars (69 millioner kroner)
7. DJ Pauly D – 11 millioner dollars (66 millioner kroner)
8. Kaskade – 10 millioner dollars (60 millioner kroner)
9. Afrojack – 9 millioner dollars (54 millioner kroner)
10. Avicii – 7 millioner dollars ( 42 millioner kroner)
Rocken er ikke død - den er ikke engang gået på efterløn
Selvfølgelig dør rocken ikke! Rocken er uopslidelig med sit vers og omkvædstruktur, og med sin rummelighed over for sub-genrer og udvikling af instrumenter. Det kan godt være, den lige nu drukner i pladeselskabernes hip hop og r & b udgivelser, og i alverdens kreative DJ og hjemmeproducenternes internetdistribuerede (og indimellem copyrightproblematiske) remix og mash-ups. Men mon ikke der som i 1990´erne kommer en modreaktion?
I den mellemliggende periode skal rocken måske have en hjælpende hånd af musikpushere. Hermed en opfordring til radio og tv-værter, musikbibliotekarer, diverse musiktjenesters playlister m.fl.
På bloggen www.lydspor.nu/rocken-er-død-længe-leve-musikken konkluderes så smukt ”Rocken er ikke død. Ligesom Jazzen ikke er død. Rocken er ikke engang gået på efterløn (og burde aldrig tilkendes efterløn, da den er uopslidelig). Rocken lever i bedste velgående på gader og stræder. Den pibler op af over- og undergrunden som vandet pibler op af kloakkerne i Brisbane i skrivende stund. Den farer ud af højttalerne på barer, til koncerter, fester og festivaler overalt på jorden. Den er tatoveret på husmure, T-shirts og overarme som meddelelser om en livsstil og en attitude, der for længst har løsrevet sig fra musikken.
Rocken er blevet moden, hvilket klæder den. Nu kan vi alle høre den, unge som gamle, samtidig med at vi beholder den generationskløft der er så vigtig for vores selvforståelse. Jeg ung, du gammel! Rocken lever i bedste velgående lige som al anden musik med substans”.
Og lad os så for … være med at grave skyttegrave. Der er plads til alle musikmiljøer. DJ´en Skrillex har selv en baggrund i et rockorkester og han supplerer heavy metalbandet Korn suverænt http://www.youtube.com/watch?v=pI0Kwutugeg. Rockbandet Foo Fighters fik symbolsk assistance af DJ Deadmau5 til MTV Movie Awards 2012 http://www.youtube.com/watch?v=gzx3S_JkTHU. Det var ikke helt en gentagelse af Aerosmith og RUN-DMC´s video fra 1986 “Walk this Way”. Men ved nærmere eftertanke måske lidt derhenad. Kunsten bliver i fremtiden at sortere skidt fra kanel. Så hiv trygt den trettenårige med hen foran Bibzoom og lyt til et kronologisk udpluk af årtiers elektroniske musikskat. Trussel for rockmusikken eller ej.
Bibzoom anbefaler følgende troldmænd og DJ´s - Fra Jerry Lee Lewis til Deadmau5
- 1957 / Jerry Lee Lewis: ‘Great Balls of Fire’– Rock’n’roll store pianobasker.
- 1966 / Ray Manzarek (The Doors): ‘Light my Fire’– en rigtig øreorm.
- 1967 / Matthew Fisher (Procol Harum): ‘A Whiter Shade of Pale’ – Bach-inspireret orgelspil i verdensklasse.
- 1970 / Jon Lord (Deep Purple): ‘Speed King’ (1970) – Klassisk heavy metal.
- 1971 / Keith Emerson (Emerson, Lake & Palmer): ‘The Gnome’ – Fra Hammond L-100 over Moog Modular Synthesizer til polyfonisk synthesizer – en af de bedste.
- 1971 / Rick Wakeman (Yes): ‘Cans & Brahms’ (1971) – Tidlig progressiv rock.
- 1972 / Klaus Schulze (Ash Ra Tempel, Tangerine Dream) :‘Satz: Ebene’ – Først præ-synthesizer drone-agtig minimalistisk musik siden new age og trance.
- 1973 / Mike Oldfield: ‘Tubular Bells, Part one’ – Multi-instrumentalisten har prøvet alt fra Celtic fusion til dance.
- 1974 / Kraftwerk: ‘Autoband’– Mini-moog og EMS Synthi AKS benyttes flittigt på dette banebrydende album fra de tyske krautrock pionerer.
- 1975 / Brian Eno: ‘Discreet Music’ – Satie inspireret gudfader til Ambient genrens første bølge.
- 1976 / Jean Michel Jarre: ‘Oxygene part I’ – Franskmandenvar med til at lede synthesizer revolutionen i halvfjerdserne med sit 100 % elektronisk producerede album Oxygene med ARP, EMS, Synthi AKS og VCS 3.
- 1979 / Gary Numan: ‘Are Friends Electric’ – Synthpioneeren med sin Poly-moog og den androide vokal.
- 1981 / Richard Barbieri/David Sylvian (Japan): ‘Ghosts’ (1974-1982) – Fornem art rock og en milepæl i rockhistorien med albummet Tin Drum.
- 1983 / Bernard Sumner (New Order):‘Blue Monday’ – Op af Joy Divisions aske dukkede dette band med poppede og episke synth sange fyldt med Oberheim DMX og Moog.
- 1983 / Andrew Fletcher (Depeche Mode): ‘Construction Time Again’ – Industrial-light stadium electropop.
- 1994 / Trent Reznor (Nine Inch Nails): ‘Hurt’ – Industrielt elektronisk rock med inspiration fra Bowies ‘Low’ og ‘Scary Monsters’.
- 1999 / Jordan Rudess (Dream Theater): ‘The Dance of Eternity’ - Progressivt metal keyboardspiller og fader til ’Total Keyboard Wizardry’ (A Technique and Improvisation Workbook).
- 2002 / David Guetta: ‘Just a Little More Love’ - Mr. DJ remix fra Frankrig som for alvor gjorde dance og house mainstream, og derved sparkede døren ind til musikbranchen for mange nye DJ´s.
- 2006 / Matt Bellamy (Muse): ‘Supermassive Black Hole’ – Matt behersker piano, elektrisk piano, synthesizers, keyboards, orgel, Hammond orgel, pibeorgel, Harmonium, Mellotron letvægtskeyboardet Keytar med meget mere indenfor den progressive rock, symfoniske rock og electronica-space rock.
- 2009 / Deadmau5 aka Joel T. Zimmerman: ‘Hi Friend!’ – En ung talentfuld og innovativ canadisk elektro-house, dubstep, dance producer, performer og DJ. Nogle husker måske at han optrådte foran 60.000 mennesker på Roskilde festivalen 2011.