Erik Grip: Jeg er her endnu

Jeg hørte Erik Grip første gang på Hansens Værtshus i Odense oktober 1977.
En stor stemme, en guitar og en mængde nærværende danske sange – med litterære tekster fra øverste hylde.
Siden har han været et sted i mit musikalske univers – on and off.

For fem år siden kom den monumentale Erik Grip Sangbog med ikke mindre end 71 sange. Og det var endda kun dem, som han selv mente var ’bevaringsværdige’. En klædelig selverkendelse fra den dengang 70-årige trubadur.

Sidste år kom den fine plade med nyindspilninger af 12 af Jens Rosendals sange Du kom med alt det der var dig – titelnummeret er det allermest kendte og elskede af Rosendals sange. En enkel plade: Erik Grips karakteristiske stemme kun akkompagneret af pianisten Henrik Gunde. Stemmen bar præg af et levet liv, men stadig med gennemslagskraft.

Nærvær
Nu har Erik Grip udgivet en splinterny plade med den altsigende titel ”Jeg er her endnu”. Vi kan kalde det en fødselsdagsgave til os alle fra den 75-årige, og det er også en tak og kvittering for den fornemme pris Den Danske Folkemusikpris 2020, som Erik Grip først modtog på årets Skagensfestival. Forsinket på-grund-af-I-ved.
”Jeg er her endnu” indeholder 11 forskellige sange, der viser Erik Grips store spændvidde fra den enkle, nøgne vise til sange med band, strygere Und Alles.
Der er ikke megen plads på et CD-omslag, så denne gang har man valgt at have alle credits på Erik Grips hjemmeside. Helt fint, for det er da vigtigt at få nævnt, hvem der har medvirket.
Titelsangen indleder albummet. Pladens hovednummer, hvor den enkle tekst, Erik Grips dagsorden, er trykt på den sparsomme plads i pladeomslaget.

Det var en lang og kroget vej / At nå helt – helt ind til dig
Men alligevel var det hele rejsen værd.
Og der var dage hvor det kneb / at ta de rette greb
Men som du ser – Så er jeg lige her

Og tak for det; Erik Grip er her i nuet –og går lige ind i sine lyttere. Vi oplever her en moden mand, der nu også tør tage ordet Gud i sin mund: Teksten slutter: ”For når en tåre render ud, er den en tanke sendt fra Gud om at livet er langt mere, end vi tror”.

Det var anderledes i 1983, da Erik Grip udsendte sin Grundtvig-plade ”De levendes land”. Det er her, vi finder ”Velkommen i den grønne lund”, som gav Grip et stort kommercielt gennembrud. Sangen er i Højskolesangbogen, men i Grips oprindelige indspilning var versene med Gud udeladt.

Kærlighed
Stilen fortsætter i anden skæring, som er netop Grundtvigs ”Lykkelig er den lille skjald”, hvor tre af versene omhandler Grundtvigs tre hustruer. En kærlighedserklæring til kvinden, som Erik Grip gerne deler. Og samtidigt gør det fine greb at starte med det oprindelige tredje vers, så vi med det samme præsenteres for, at lykkelig er den skjald, der opnår kvindens kærlighed. Så er det sagt. Med en smældende melodi i guitarens elskede E-dur, hvor den spiller næsten af sig selv.

Og guitaren, Grips tro følgesvend, har naturligvis en central placering på pladen, der som medproducer har guitaristen B-Joe. Jeg forestiller mig, at det nye makkerskab har givet Grip en form for saltvandsindsprøjtning. Og ikke nok med det; B-Joe har også skrevet fire af pladens melodier.

B-Joes ”Mit land” er en ny danmarkssang, der lægger sig fint i historisk forlængelse af de danske folkeviser og med en pompøsitet, der giver genklang af 1970’ernes Skousen & Ingemanns ballader på ”Herfra hvor vi står”. Og vi får hele pakken med tunge trommer, guitarsolo og strygerklange.

Svensk islæt
Erik Grip har valgt at genindspille nogle af sine sange. Peter Vuust og Ole Grønnes ”Med livet som indsats” indspillede Grip i 2003. Her får vi en mere afklaret udgave fra den modne mand.
Pladens slutnummer er Erna Tauro og Tove Janssons smukke ”Vägen hem var mycket lång”, som her er i Kirsten Fogtmanns danske oversættelse. En smuk og eftertænksom høstvise, som Erik Grip indspillede for godt 40 år siden med fuldt orkester. Det klæder visen, at finalesangen nu er med en sanger og et flygel.
Ved flygelet sidder Henrik Gunde, der også medvirker på pladen som komponist. Han har sat musik til Tove Ditlevsens digt ”Februar”, som også er kommet med i nyeste udgave af højskolesangbogen. I mine ører en lidt pudsigt melodi til Ditlevsens tekst. En nordisk mol-melodi i umiskendelig Jan Johansson-stil. På denne plade synger begge de herrer sangen unisont. Men undskyld mig – i mine ører lyder det som en rumpenissernes hyggevals, der er faldet ud af Astrid Lindgrens Ronjas-univers …

Til gengæld er Erik Grips version af ”God morgen lille land” en inderlig perle. En morgensang, hvor Erik Grip bogstaveligt ta’r os med ud i landet – her er fuglefløjt, akustisk guitar og et lille, transportabelt orgel til at lægge smukke flydetoner under sangen.

Erik Grip har en unik og genkendelig stemmeklang. Nerven er der, selv om sangorganet også bærer præg af brug efter et turnerende liv i en menneskealder.
Måske er dette sangerens svanesang, sidste indspilning? Det er der ingen, der ved, men den modne mand kan se tilbage på et levet liv i musikkens tjeneste med værdige milepæle. Og denne plade er ikke et givet punktum – men en nærværende og vægtig tankestreg.

Erik Grip har dette efterår turneret med de nye sange i det ganske land. Og for et stort og begejstret publikum. Så vi er mange, der siger tak for, at du er her endnu, Erik!

(Et efterskrift: Titelnummeret er angivet med Erik Grip som komponist.
Jeg husker, at Kim Larsen var helt sikker på, at han havde komponeret en ny sang, men som tone for tone var en Grieg-melodi.
Måske er det også Erik Grips underbevidsthed, der har hørt Tom Paxtons ”Leaving London” fra 1966. For det er melodien til ”Jeg er her stadig”. Oven i købet i samme toneart – Ab-dur.
Tjae … )