The essential Ibrahím Ferrer

Man bliver øjeblikkelig henført til et eksotisk Cuba dækket af charmerende nedslidte kolonistilsbygninger og aflagte amerikanske 50’er-biler og føler næsten, at man befinder sig i selveste Havana med en kølig Cuba Libre i den ene hånd og en stor cigar i den anden, når man sætter dobbeltalbummet The Essential Ibrahím Ferrer på og læner sig lidt tilbage. Den afsmittende glade energi fra albummets mange afro-cubanske uptempo-numre får uundgåeligt ens fødder til at bevæge sig i takt og der går ikke mange sekunder før, at man mærker en voldsom trang til at rejse sig og bryde ud i dans til de latinamerikanske rytmer af raslende maracas, klikkende claves, begejstrede horn og bløde bongotrommer.

Legendarisk cubansk sanger

Mange kender nok den legendariske cubanske sanger Ibrahím Ferrer fra den prisvindende og anmelderroste dokumentarfilm Buena Vista Social Club fra 1999, instrueret af Wim Wenders, der tog hele verden med storm. Den viser med stor livsbekræftelse, hvordan musiker og producer Ry Cooder indspiller et soloalbum med Ibrahím Ferrer og en håndfuld aldrende, professionelle og karismatiske musikere fra Cuba, som Ry Cooder et par år forinden havde samlet for at skabe det fantastiske, autentiske orkester Buena Vista Social Club med ønsket om at bevare den cubanske lyd fra deres storhedstid i 1950’erne. Ibrahím Ferrer gør sig i filmen særligt bemærket som forsanger og interviewperson med sin ydmyge og elskelige personlighed og en usammenlignelig stærk og indlevende vokal.

Ibrahím Ferrer før Buena Vista Social Club

The Essential Ibrahím Ferrer byder på i alt 32 vidunderlige og livlige numre fra tiden 1960-88 og er en oplagt chance for at stifte bekendtskab med Ibrahím Ferrers musikalske karriere før Buena Vista Social Club, hvor han sang i forskellige cubanske orkestre, såsom Los Bocucos og Chepín y su Orquestra Oriental. De fleste sange er i herlig happy-go-lucky uptempo, bla. i musikstilarter som rumba, guaguanco (cubansk rumba) og cha-cha-cha, men man finder også et par stemningsfyldte boleroer (latinamerikanske ballader) undervejs, hvilket var Ibrahím Ferrers største passion og den stilart han foretrak at synge. Og så falder man også over et par glædesfyldte semi-instrumentalnumre, hvor Ibrahím Ferrers skønne sang først toner ind over musikken i midt-slutningen af numrene.

Sangstemme som en caribisk brise

Ibrahím Ferrers sangstemme er hele albummet igennem solid og fyldig og bliver i uptempo-numrene skarp og klar og i de rolige boleroer ganske fløjlsblød og kærlig som en caribisk brise, der smyger sig om ens bare hud. I eksempelvis boleroen Santa Cecilia leverer Ibrahím Ferrer en meget bevægende og følsom vokal og indlevelse i den sungne fortælling. Det er tydeligt, når man har lyttet til hele albummet, at hans sangregister og –evner favner bredt helt fra det høje til det dybe, det hastige til det mere langsomme og det festlige til det følsomme.

Musikerne er aldeles dygtige og præsenterer os for de klassiske afro-cubanske instrumenter – udover de førnævnte maracas, bongotrommer, claves og horn (trompet) – bl.a. også tres (et guitarlignende instrument), klaver, congas, koklokker, güiro (minder om det ”franskbrød” vi selv spillede på i musiktimerne i folkeskolen) og sidst men ikke mindst en skræppende fløjte til at pifte energien op med.

Man kan ikke andet end at blive i vanvittigt godt humør af at lytte til The Essential Ibrahím Ferrer. For at sige det kort: Ibrahím Ferrers guddommelige sangstemme og selve albummet er brilliant – men jeg advarer; det er også meget vanedannende!