Et rum af sart skønhed midt i festen

De festivalgængere, der ikke søgte videre efter endnu en fest, men blev hængende i Perfume Genius' inderlige univers, fik en stor oplevelse med på vejen.

Et simpelt setup mødte publikum sent torsdag aften på Roskilde Festival, da amerikanske Perfume Genius gik på. Mike Hadreas' spinkle skikkelse ved et klaver, lejlighedsvist flankeret af keyboard og trommer, men ofte også alene foran et bagtæppe af stjernebilleder. Musikken, med Hadreas' englelyse klang som det ultimative instrument, var helt i front. Omdrejningspunktet for sangene er homoseksualitet, afhængighed, selvmord og misbrug, og det var svært ikke at blive suget ind i kunstnerens sorgfulde univers - hvis ellers man var indstillet på at arbejde en smule for det. Det er ingen skam på en festival af Roskildes karat, men krævede en smule forventningsafstemning indledningsvist.

Schh!

Ingen tvivl om, at enkelte publikummer på toppen af branderten gik forgæves i deres søgen efter fest - de blev hurtigt luget ud, godt hjulpet på vej af Gloriascenens aflukkede puppe, der egnede sig fortrinligt til de stemningsfulde klaverballader, og et dedikeret publikum, der sendte schh! i alle retninger under koncertens begyndelse. Det gav den fornødne plads til den inderligt smukke Normal Song - leveret i stigende og faldende intensitet og styrke af stemmen og klaveret. Under den meget rørende Look Out Look Out  fra debutalbummet Learning var Gloria således næsten stille og samlet i fælles koncentration om musikken.

En sart sjæl

I hjemlandet er Perfume Genius' andet album landet med en vis mængde postyr til følge. Særligt har videoen til Hood været tung kost for det amerikanske publikum - her synger Hadreas i omsorgsfuld nærhed med homo-pornostjernen Arpad Miklos. Det var nu hverken kontroversielle eller tabubrydende budskaber, Perfume Genius havde med til Roskilde denne aften. Snarere fremstod Hadreas som en lidt sky, sårbar ung mand, der var helt til stede i de inderlige numre og ellers mest så genert til siden. Modsætningen mellem det stærke og det sårbare forblev intakt og netop Hood blev leveret i en intens styrke, der klædte nummeret og lod til at virke forløsende for både publikum og Hadreas selv. "I've never felt so good about my self", sang han til slut i sidste nummer - der er stadig en smule håb, også her.

Krævende oplevelse med stort udbytte

Når koncerten ikke kammede over i tung højtidelighed, skyldtes det især Hadreas' evne til at tage brodden af alvoren ved selvironisk at afbryde sine numre brat til slut. Med et lille smil klimprede han pludselig et par gange i tangenterne og stoppede. Under en session, der krævede koncentration og tålmodighed fra publikum for at give det fulde udbytte, fungerede de små abrupte afbrydelser som befriende pusterum. Selvom hjerte i den grad rimer på smerte hos Perfume Genius, er musikken også musik - et kreativt udfoldelsesrum og ikke smertefuld pligtskyldighed. Et desto mere overbevisende punktum for en bevægende oplevelse.