Evigt og altid Kronborg

Kronborg er formentlig et af de allersmukkest beliggende fæstningsværker i verden. Beliggenheden ved indsejlingen til Øresund har sammen med slottets lange historie og dets fornemme arkitektur betydet, at Kronborg var et af de første danske kulturmindesmærker, der blev optaget på UNESCO´s verdensarvsliste. Og så har det naturligvis ikke skadet udnævnelsen, at slottet har en hovedrolle i et af Shakespeares mest berømte skuespil, samt at det er hjemsted for den skikkelse, der forhåbentlig vil komme Danmark til undsætning, hvis landet kommer i nød: Holger Danske. Det spektakulære slot er i fokus for en ny udstilling på Kronborg, ”Evigt og altid Kronborg”, som åbner for publikum lørdag d. 14.10., og som kan ses helt frem til oktober 2024. Men man kan også møde det smukke renæssanceslot i en række danske sange.

Kronborg om styrbord
Først og fremmest er det nok Johs. V. Jensens klassiske Danmarkssang ”Hvor smiler fager den danske kyst”, man kommer til at tænke på, når talen falder på sange, hvori Kronborg spiller en rolle. Jensen skrev begyndelsen på sangen i 1925 på vej hjem fra et ophold i Norge, og gensynet med Kronborg ved indsejlingen til Øresund står helt centralt i sangens første vers: ”og Kronborg luder/ ved Sjællands port/ mod hvide skuder/ Hvor lyst! Hvor stort!” Det er en begejstret rejsende, der her vender hjem til sit fødeland og hilser et af den danske nationalfølelses stærkeste symboler velkommen igen efter udlandsopholdet. Synet af Kronborg om styrbord giver samtidig Jensen anledning til en række betragtninger over, hvad det er, der kendetegner dansk identitet – landskabet, vejret, historien – og sangen slutter med de manende ord: ”Thi dybe minder/ og gammel agt/ og milde kvinder/ hvor har de magt!”.

En anden kendt sang om at have Kronborg om styrbord er Hans Hartvig Seedorff Pedersens ”Med Kronborg om styrbord igen”, som blev et stort hit med Hans Kurt i 1950´erne. Sangen er ligesom Johs. V. Jensens sang en opvisning i nationalromantisk patos, og mange af de traditionelle symboler bliver luftet i Seedorffs tekst. Hør blot: ”Da bruser i luften den vingede hær/ og skuden den kipper til lærke og stær/ med Kronborg om styrbord igen”. For slet ikke at nævne de dejlige danske bøgetræer, der optræder i sangens sidste vers: ”Thi bølger og bøge, der smykker vort land/ er skønnest den nat, hvor en sejlende mand/ har Kronborg om styrbord igen”. Den får ikke for lidt på fædrelandsfølelsen i sangteksten; men det er naturligvis også meningen med sangen. Her er tale om en sang, der skal gøre danskerne stolte af og glade for at være danskere – og som sådan må den siges at være særdeles vellykket.

En nyere sang, der ligeledes indeholder vendingen om at have Kronborg om styrbord, er Junckers ”Havana” fra 2021, der dog hverken udnytter Kronborgs symbolværdi, som de to førstnævnte sange gør det, eller for den sags skyld handler om Kronborg. Linjerne ”Hvis Kronborg var om bagbord, da vi tog af sted/ er Kronborg nok om styrbord den dag, vi vender hjem” rummer ikke meget andet end et selvindlysende udsagn og danner slet ikke som hos Johs. V. Jensen afsæt for en række refleksioner over Danmark og Danmarks historie som søfartsnation. Hos Juncker bliver det ved konstateringen af, at når man sejler ud af Øresund mod nord, ligger Kronborg til venstre, og når man vender tilbage, ligger Kronborg til højre. Øh ja, og hvad så, kunne man være fristet til at spørge. Men det ville nok være for meget at gøre ud af en bagatel, der hverken handler om Kronborg eller om Havana (eller om ret meget andet).

Et nationalt symbol
Som det vist allerede er fremgået tydeligt, optræder Kronborg typisk i sange, der handler om at færdes til søs eller ved havet. Det er der ikke noget mærkeligt ved; Kronborgs beliggenhed er jo ikke nogen tilfældighed, den er nært forbundet med skibsfarten og fiskeriet ud for Helsingør på Frederik den Andens tid. Man kan af samme grund dårligt nævne Kronborg uden samtidig at nævne slottets beliggenhed ved Øresunds kyst, og det er lige præcis den kobling, der dukker op flere steder i Henry Carlsens ”Kronborgvalsen” (1941). Det er ikke, fordi sangen rummer originale betragtninger eller overraskende formuleringer; men det er heller ikke meningen med den. Der er tale om en sang, som skal bestyrke den syngendes positive forhold til Kronborg og Helsingør, hvorfor den nok især skal ses som en lille lokalpatriotisk beredskabssang med klare schlager-tendenser: ”Der er dejligt ved kronborg/ når solen går ned”, eller senere i omkvædet: ”Rejs mod syd, rejs mod nord/ du skal kende dit land/ der er dejligst ved Kronborg strand”.

Man kan diskutere, om Sigfred Pedersens sang ”I aften har vi Kronborg rundet” til filmen ”Det begyndte ombord” (1937) er specifikt lokalpatriotisk eller bare patriotisk i forhold til Danmark. Men som de øvrige omtalte sange er teksten spækket med nationale symboler og klichéer – som det sig hør og bør i en uforpligtende hyldest til ”det kære gamle land” og til ”skovene langs Øresund”. Det lyder sådan her: ”Vi længes alle mand/ mod vort kære gamle land/ og mod skovene ved Øresund”. Og det vigtigste symbol af dem alle, Kronborg, har naturligvis en fremtrædende plads i omkvædet: ”Men i morgensolens gåde/ hastigt står vi Sundet ind/ I aften har vi Kronborg rundet/ i morgen ligger vi i havn”. Gad vide, hvad det er for en gåde, morgensolen rummer? Eller har jeg bare opfattet sangteksten forkert?

Til DR´s julekalender i 2000, ”Jul på Kronborg”, skrev Poul Halberg sangen ”Kronborg jul”, som bl.a. indeholder vendingen ”en ægte Kronborg jul”, hvad det så ellers måtte være. Men det skal man nok ikke tænke over; sangen skal blot fungere som et festligt og iørefaldende akkompagnement til handlingen i julekalenderen – så betyder det ikke så meget, hvad ordene fortæller: ”En slot jul, en flot jul/ en stikkelsbærkompot jul/ En hot jul, en snot jul/ en hav det rigtigt godt jul/ Neeeeej, en ægte Kronborg jul”.

Det er nok lidt det samme, der gør sig gældende, når Kim Larsen inddrager Kronborg i sin sang ”Store of små” (1986), som ikke handler om slottet ved Øresund, men som til gengæld bestemt ikke er uden snert i beskrivelsen af forskellen mellem den, der kan få, og dem, der må gå. Omkvædet med de store og de små er et af mange eksempler på Larsens finurlige og fint underspillede samfundskritik. Men indledningsverset om Kronborg, hvor kanonerne knalder, har ikke anden funktion i sangen end at skabe en passende stemning for de følgende udsagn. Hvilket selvfølgelig ikke betyder, at der af den grund er noget galt med Larsens tekst.

Der er helt sikkert flere sange, hvor Kronborg spiller en rolle i sangteksten. F.eks. har Bamses Venner på bokssættet ”40” inkluderet en demoversion af sangen ”Kronborg”, som aldrig blev udsendt på plade, mens gruppen eksisterede, men som altså kan høres på bokssættet fra 2013. Denne sang er bestemt ikke mindre nationalromantisk end de ovenfor nævnte Kronborg-sange, nærmest tværtimod: ”Som et eventyr/ (-) / træder du frem af disen, Kronborg/ knejsende stolt imod sky/ Du ligger tungt og roligt, Kronborg/ verden er foran din by/ Fjern som et savn/ tryg som en havn/ Kronborg, der står Danmark i dit navn”.

Desuden kunne man måske i forbindelse med sange om Kronborg nævne de tilfælde, hvor slottets kasemat-beboer, Holger Danske, spiller en rolle i sangteksten. Først og fremmest vil det sige B.S. Ingemanns digtcyklus om Holger Danske (1837), hvorfra især digtet ”I alle de riger og lande” har overlevet tidens tand fint og stadig synges som en manende lovsang til den danske folkesjæl: ”I alle de riger og lande/ hvorhen jeg i verden fór/ jeg fægted´ med åben pande/ for hvad jeg for alvor tror”. Her finder man nationalfølelse for alle pengene, og som bekendt lagde den slumrende Kronborg-kæmpe da også navn til en af besættelsestidens mest berømte modstandsgrupper. Lad os håbe, at der går lang tid, inden der igen bliver brug for Holger Danske.