Famous blue raincoat - kl. 4

En af de sjoveste parodier på Leonard Cohen starter således: ”Mit navn er Leonard Cohen / jeg kan knap nok holde mig vågen”, sunget med Cohens dyyybe stemme. Parodien er kærligt ment, og den er da også kun sjov, fordi den ikke rykker en tøddel ved Cohens status som en af rockmusikkens absolut største kunstnere. Manden med den karismatiske stemme, de mange gode melodier og de mange eksistentielt ladede tekster er og bliver en gigant inden for rockmusikken – og en af de sange, hvor hans mange talenter kommer bedst til udfoldelse er nummeret ”Famous blue raincoat” fra LP'en Songs of love and hate (1971):

It's four in the morning, the end of December
I'm writing you now just to see if you're better
New York is cold, but I like where I'm living`
There's music on Clinton Street all through the evening.

Grunden til, at netop denne sang fungerer så fint som illustration af Cohens kunstneriske format, er, at den rummer så god en overensstemmelse mellem tekstens vemodige ord og stemmens melankolske klang. Man kan tydeligt fornemme, hvor koldt der er i New York kl. 4 om morgenen, når man hører Cohen synge sangen, og det fine samspil mellem udtryk og indhold forstærker lytterens oplevelse af den suggestive tekst.

Den grumme sang om kærlighed, had, troskab og utroskab, drømme og længsler kan dog udmærket klare sig uden Cohens musikalske fremførelse af teksten. Sangen er indspillet af en lang række navne, ligesom den er oversat til en stribe andre sprog. En af de fornemste versioner af ”Famous blue raincoat” er måske Jennifer Warnes' udgave af sangen fra den hyldest-LP til Cohen, hun udsendte i 1987, og som netop havde titlen Famous blue raincoat.

Warnes turnerede i en årrække op igennem 1970'erne som korsanger i Cohens orkester og var også med som gæstesanger på en stribe af hans pladeudgivelser. Jennifer Warnes' udgave af ”Famous blue raincoat” kan naturligvis ikke præsentere den samme atmosfæremæssige overensstemmelse mellem stemme og tekst, som man finder i originalversionen. Til gengæld giver Warnes' smukke udgave lytteren rig mulighed for at lytte til sangens indhold og nyde dens mange poetiske vendinger (Cohen var som bekendt fuldtids digter, før han blev musiker). Jennifer Warnes' version af denne og en række andre Cohen-sange på Famous blue raincoat er nok værd at lægge ører til – også selv om hun ikke er en helt så karismatisk sanger som Cohen selv.

Det er interessant i forbindelse med ”Famous blue raincoat” at bemærke, at sangen er blevet oversat til og indsunget på både dansk, svensk og norsk – og ikke bare oversat én gang til dansk, men hele to gange. Både Anders Dohn og Henrik Strube har givet deres bud på en fordanskning af teksten, ligesom Håvard Rem i Norge og Ulf Lundell i Sverige har forsøgt sig med oversættelser. Og så er den nyklassiske sang i øvrigt i tidens løb blevet oversat til en lang række andre sprog.