Fastelavn og karneval

Fastelavnssøndag er i år d. 2. marts.

Fastelavn betyder ”aftenen før fasten” og er en fest, der oprindelig blev afholdt aftenen inden den katolske kirkes fasteperiode, som strækker sig over 40 dage, regnet fra Askeonsdag i den syvende uge før Påskedag. Fastelavnsfesten blev efterhånden udvidet til at omfatte 4 dage inden fasten og blev dermed en del af karnevalsfestlighederne, der i de katolske lande kan vare helt op til 8 dage. Karneval betyder ”farvel til kødet” og hænger sammen med det katolske forbud mod at spise kød under fasten.

Efter reformationen forsøgte den lutherske kirke at afskaffe fastelavnsfesten, der blev set som en hedensk fest, som undergravede kirkens myndighed med alt for meget spas og gøgl samt overdreven indtagelse af alkohol. Kirkens bestræbelser på at nedtone de vilde festligheder slog efterhånden igennem, og i de protestantiske lande indskrænker fastelavn sig i vore dage til at være en udklædningsfest for børn med indlagt tøndeslagning og fastelavnsbollespisning.

De katolske landes karneval, der strækker sig over flere dage, lever til gengæld fortsat i bedste velgående med fokus på musik, fest og farver – samt indtagelse af ikke ubetydelige mængder alkohol. Karnevallet i Rio de Janeiro er uden tvivl det mest kendte af sin slags; men også andre steder i Brasilien samt i Spanien og Italien kan man opleve omfattende karnevalsfestligheder.

Siden 1982 har der i pinsen været afholdt karneval i København og senere i andre danske byer. Her ligger hovedvægten på sambaoptog og flotte udklædninger samt på en speciel børneafdeling, der giver børnene mulighed for at lufte fastelavnsdragten en ekstra gang. Og så byder pinsekarnevallet som regel også på en vis alkoholindtagelse i forbindelse med de voksnes festligheder.

Danske fastelavnssange
Den mest kendte fastelavnssang i Danmark er uden tvivl den sang, børnene synger, når de er ude med raslebøssen efter tøndeslagningen: ”Fastelavn er mit navn/ boller vil jeg have/ hvis jeg ingen boller får/ så laver jeg ballade”. Sangens forfatter og oprindelse er ukendt; men henvisningen til boller i sangteksten er en reference til de fastelavnsboller med sukker og rosiner, der i sin tid blev konsumeret i store mængder op til fasten, hvor det ud over kød også var forbudt at spise hvedebrød.

Ved siden af ”Fastelavn er mit navn” er sangen ”Kan du gætte hvem jeg er”, med tekst af Elsemarie Wagner, nok den mest udbredte fastelavnssang her til lands. Sangen kan bruges som sangleg med indlagte bevægelser, ligesom man efter behov kan føje flere vers til de 3 mest udbredte vers. Sangens første vers lyder i al sin enkelhed således: ”Ka´ du gætte hvem jeg er?/ Ka´ du gætte hvem jeg er?/ For jeg har fået maske på/ misk, mask, maske på/ Ka´ du gætte hvem jeg er?”.

Begge de nævnte sange findes indspillet i et utal af versioner, bl.a. på en grammofonplade fra 1977, ”Boller op, boller ned”, der især udmærker sig ved at være et af de meget få steder (ud over nettet), hvor man har mulighed for at høre Kim Larsens sjove fastelavnssang ”Karneval”. I denne sang bruges ordet karneval synonymt med ordet fastelavn, hvilket gør sangen til en af ret få sange om fastelavn forfattet af rockmusikere. Der er ingen tvivl om, at det er de danske fastelavnstraditioner, der er på spil i Larsens sangtekst: ”Karneval, karneval/ ska´ du med til karneval?/ Se den store tønde der/ den ska´ ha´ et knald!”.

Når Shu-bi-dua synger om karneval i en sang af samme navn fra 1997, er der derimod ikke længere tale om børnenes fest, men om de voksnes pinsekarneval. Som så ofte hos den satiriske danske gruppe udtrykker sangteksten til ”Karneval” en pæn portion vrængen ad sit emne, og som man kan høre, har tekstforfatteren ikke meget til overs for karnevalsdeltagerne: ”Der er en pige der lige har skåret sin fod på noget glas/ der er fa´me blod over hele Nikolaj Plads/ jeg ska´ lige ind og pisse i en port”. Osv.

Det er lidt svært for undertegnede at se, hvorfor Shu-bi-dua tilsyneladende har så meget imod de ret uskyldige karnevalsløjer; men med sangen lever gruppen på den anden side fint op til sit image som danskrockens enfant terrible. Og måske skyldes hudfletningen af karnevalsfesten blot, at man jo tugter den, man elsker?

Amerikanske sange om karneval
I USA kender man ikke de danske fastelavnstraditioner, der snarere minder om de amerikanske Halloween-traditioner. Karneval i USA kan have samme karakter som karneval i de katolske lande, hvilket bl.a. er tilfældet med det store Mardi Gras-karneval i New Orleans. Men karneval i USA er også beslægtet med fænomener som marked og cirkus, og det er ofte i disse betydninger, man møder ordet ”carnival” i de amerikanske rocksange.

I Bruce Springsteens ”4th of July, Asbury Park” (1973) kobles karneval-begrebet sammen med USA´s store fejring af landets uafhængighedsdag, d. 4. juli: ”Sandy, the aurora is rising behind us/ the pier lights our carnival life forever”. I sangen ”The last carnival” (2009) er det helt oplagt et cirkus, der bliver sunget om, når jeg-personen mindes trapez-kunstneren Billy: ”Sun down, sun down/ the carnival trains leave town/ where are you now, darling Billy?”. Og i den smukke kærlighedssang ”One minute you´re here” (2020) er det tilsvarende et cirkus eller en forlystelsespark, der er tale om, når Springsteen inddrager et karneval i sangteksten: ”Autumn carnival, on the edge of town/ we walk down the midway arm-in-arm”.

I Joe Elys ”Carnival bum” (2003) er karnevallet tydeligvis et omrejsende cirkus, der i sangen er lukket ned for vinteren: ”The carnival is closed for the winter/ the gates are full of nails/ all my belongings in a camper truck/ in front of some Hell Hole Motel”. Men heldigvis har jeg-personen en kæreste et sted, og hende skal han vist være glad for: “Without you I´m just a carnival bum/ whose fate goes round and round”.

Karnevallet i Jerry Jeff Walkers ”Goodbye Easy Street” (1975) er en forlystelsespark, hvor man om sommeren morer sig og spiser (for meget) slik: ”At the carnival/ in the sweet summer time/ you get sick from eating too much candy”. Det samme gælder karnevallet i gruppen Love´s ”Orange skies” (1966) – bortset fra, at jeg-personen i denne sang ikke bliver dårlig af sin candyfloss: ”Orange skies/ carnivals and cotton candy and you/ and I love you too/ you know I do”. Den rene idyl her i en af Love´s mange små mesterværker fra 1960´erne.

Sangen ”It´s carnival time” stammer fra Elvis-filmen ”Roustabout” (1964) og er en herlig lille fortælling om den festlige stemning i et omrejsende cirkus: ”Come on kids from eight to eighty/ hey there mister, bring your lady/ there´s a show on the inside/ It´s carnival time/ popcorn, peanuts and cotton candy/ pink lemonade that´s dan-dan-dandy/ be a big shot for a dollar/ It´s carnival time”.

Bob Dylan har I sangen “Desolation Row” (1965) fortalt om et omrejsende cirkus, hvor alle de optrædende er beskrevet som skikkelser fra kultur- og litteraturhistorien: ”He´s going to the carnival tonight/ on Desolation Row”. Og Dylans gamle våbenfæller fra The Band har sågar i en af gruppens sange sammenlignet karnevallet med selve livet: ”Life is a carnival” (1971). Her er vi langt fra den danske fastelavnsfejring, men måske ikke ret langt fra Storm P.´s misantropiske karakteristik af livet som en cirkusforestilling: ”Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud”.

I The Band´s version af sammenligningen mellem livet og et karneval (dvs. et cirkus) lyder nogle af linjerne således: ”We´re all in the same boat/ ready to float off/ the edge of the world/ the flat old world/ The street is a sideshow/ from the peddler to the corner girl/ Life is a carnival, it´s in the book/ life is a carnival, take another look”.