Genrer
Folkemusik og sultedød
Danske musikere klager jævnligt, det skal man jo når man er kunstner her i landet, men selv om deres problemer kan være reelle nok, er det alligevel det rene vand i sammenligning med, hvad der foregår i Tyrkiet.
Dette enorme land på kanten mellem Europa og Mellemøsten har i årevis forsøgt at blive optaget i EU. Og i lige så mange år har det hørt til danskernes mest populære feriemål.
Tyrkiet er et smukt land. Med hensyn til politik og menneskerettigheder er det mindre kønt. Tyrkiet er et land, hvor tusindvis af skolelærere bliver fængslet i et snuptag under påskud af, at de har forsøgt at vælte regeringen. Et land med systematisk undertrykkelse af alle, der taler styret imod. Og på det seneste et land, der har sendt sin hær ind i det hærgede Syrien udelukkende for at jage kurdere.
Nu er det også lykkedes at lukke munden på sangeren Helin Bölek. Hun sultede sig til døde i protest mod kunstnernes forhold i Tyrkiet. Der sørges på nettet verden rundt. Hvis man spidser øren, kan man høre en svagt slibende lyd: det er Recep Erdogan, som gnider sig i hænderne.
Helin Bölek var sanger i bandet Grup Yorum. Det er egentlig et kunstnerkollektiv med flydende besætning, som har aktiviteter i både kunst, litteratur og musik. Det er især musikken, som har givet Yorum sit ry. Lige fra starten i 1985 har Grup Yorum stået for venstreorienteret syng-med-musik, med tekster a la Savage Rose og Røde Mor i gamle dage, men med et helt anderledes musikalsk udtryk. Man må forestille sig en blanding af folkemusik fra Middelhavet med fløjte og bouzuki, pop med elektrisk guitar og bas krydret med musical og skønsang. Hvis man ikke kan forestille sig det, må man opsøge Yorum på nettet.
Koncertoptagelser med gruppen viser et hold musikere og sangere på 10-12 stykker, flankeret af et kor på den ene side og et klassisk orkester på den anden. Og så et publikum på tusinder, der elsker dette band med de hårdtslående og sentimentale sange.
Det har længe været en torn i øjet på Erdogan. Populære protestsange, som trodser styrets censur-foranstaltninger - og der er en del. I Tyrkiet skal enhver cd-udgivelse godkendes af et råd under kulturministeriet, som nøje overvåger, at teksterne ikke indeholder stødende ting som f.eks. ord på kurdisk. For at slippe gennem nåleøjet er det almindeligt for tyrkiske musikere at udøve selvcensur. Og det er ikke altid nok. Hvis en nationalist hører noget kontroversielt i radioen, kan han trække sangeren eller gruppen i retten: den slags retssager kan vare i årevis, og mens den står på, er der forbud mod cd-salget. En procedure, som kan knække økonomien hos de fleste musikere.
Så er der også andre metoder. Man kan udelukke musikken fra det statslige tyrkiske tv, TRT. Man kan forbyde koncerter eller bure musikerne inde. Grup Yorum har flere gange været fængslet for at synge og spille. I 1980’erne var Annisette og Thomas Koppel med til at hjælpe gruppen ud af fængsel – det var i Rosens betonkommunistiske periode. Efterfølgende optrådte de to danskere med Grup Yorum ved flere demonstrationer, og de indspillede sammen en kurdisk frihedssang. Deres danske oversættelse, ”Stien i bjergene”, kan høres på pladen Ild og frihed. Man kan læse mere om historien i Michael Gonzalez’ bog om Savage Rose, der også hedder Ild og frihed.
Helin Bölek var som nævnt sanger i Yorum. I foråret 2019 gik hun sammen med flere af gruppens medlemmer i sultestrejke for at gøre opmærksom på forholdene for tyrkiske musikere og etniske minoriteter. Den 3. april 2020 døde hun efter at have sultet sig i 288 dage. Hun blev 28 år. Hendes eneste krav var:
”Friheden til at synge sine sange.”
Danske folkebiblioteker har kun én cd med Grup Yorum, selv om de har lavet 23. Bestil den hos dit nærmeste bibliotek