Følsom nordmand og gåsehud

Anmeldelse: Jonas Alaska, Telt 2, Tønder Festival, Fredag den 23/8 – 2013, kl. 14

Jonas Alaska, med det borgerlige navn Jonas Aslaksen, formåede fredag eftermiddag at give en rørende koncert i Tønder Festivalens mindste koncerttelt Telt 2. Stemningen var perfekt til den til tider stille og eftertænksomme musik. Publikum og Jonas Alaska var enige om, at vi var havnet i godt selskab.

Under meget af koncerten var Jonas Alaska alene på scenen sammen med sin guitar og mundharpe. Senere fik han dog selskab af to korsangere, som var med til at give lidt dybde til musikken. Der var en meget god kontakt mellem Jonas Alaska og hans publikum, hvilket var med til at gøre koncerten til en meget nærværende oplevelse. Den unge nordmand var begejstret for sit lydhøre publikum og ytrede flere gange ”I er så fede…” på klingende norsk.

Det var en koncert, som var præget af Jonas Alaskas personlige sange. Jonas Alaska lægger sig stilmæssigt op ad sværvægtere som Neil Young, Paul Simon og Bob Dylan og tekstuniverset tager udgangspunkt i hans egne oplevelser med et strejf af nordisk melankoli. Flere af sangene var så rørende, at jeg var ved at knibe en tåre, og ved at tage et vue rundt i Telt 2 kunne jeg konstatere, at jeg ikke var den eneste, som blev grebet af stemningen. Specielt October, en sang om hans bedste ven, som på tragisk vis omkom i en drukneulykke, var medvirkende til at flere publikummer var nødt til at blinke lidt ekstra.

Jonas Alaska er en ung mand med to albums i rygsækken. Debutalbummet Jonas Alaskafra 2011 og If only as a ghost fra 2013, og under koncerten fik han spillet sange fra begge albums samt en helt ny sang I’m sorry mama (I’m sorry daddy) en hyldest til ADHD.

Koncerten var en interessant oplevelse og Jonas Alaska er helt sikkert en artist, som skal med på den hjemmelige playliste. Det bliver spændende at se, om musikken også kan give gåsehud, når man sidder hjemme sofaen, eller om det var den fantastiske Tønder Festival-stemning, som var med til at give musikken et ekstra boost. I hvert fald vil jeg lade den unge Alaska få det sidste ord med hans udgangsreplik fra koncerten ”…Vi kan lide det. Vi kan fucking lide det, I er så fede” og herfra lyder det ”Tak, og i lige måde”.