dummy

Foreverly - et passende farvel til Phil Everly

7-01-2014
Kenth Kjeldgård Nielsen
Anmeldelse

Albummet Foreverly

I slutningen af 2013 udsendte Billy Joe Armstrong (kendt fra bandet Green Day) i tæt samarbejde med Norah Jones albummet Foreverly. Det skulle vise sig at blive en slags sidste musikalsk hilsen til en af inspirationskilderne, Phil Everly. Han døde i begyndelsen af januar 2014.

Foreverly genfortolker Armstrong og Jones en række sange, som oprindeligt var at finde på andet album, Songs Our Daddy Taught Us fra 1958. Her er tale om traditionelle country & western sange som The Everly Brothers havde lært af deres far. Billy Joe Armstrong var ad omveje blevet bekendt med dette album. Han fandt, at det havde så store kvaliteter og havde levet en lidt hengemt eller henglemt tilværelse, og syntes det fortjente en genoplivning. Det karakteristiske ved The Everly Brothers var deres flotte to-stemmige harmonier. De er på fornem vis genfortolket i mand-kvinde-versioner på Foreverly. Norah Jones har tidligere kastet sig over country-klassiere med flot fornemmelse for stilen og fornem brug af sin ypperlige stemme, så man kan kun bifalde Armstrongs valg af partner.

Albummet som sådan har en afdæmpet, sine steder dyster men også til tider western-swingende sound og stil.  Sangen "Down in the Willow Garden" er et flot eksempel på den dystre, men flotte melodi - lidt i stil med Johnny Cash's "Deliah's Gone". Lidt mere swing - nærmest præ-rockabilly får vi på numrene "Long Time Gone" eller "Oh So Many Years".

Albummet er i hovedtræk indspillet ved en fem-dages session med enkelte genindspilninger ved en senere session. Inden for genren er her tale om en flot udgivelse. Armstrong og Jones harmonerer godt; de har tilsyneladende kunnet finde lige nøjgtig dét, der skal til i og hos hinanden for at et sådant projekt med at genfortolke et helt album lykkes. For selvom de stilmæssigt ligger tæt på originalerne, er der tale om genfortolkninger - ikke forsøg på 1-1-gengivelser. Og mange tak for det.  

The Everly Brothers - en kort introduktion

The Everly Brothers, Don og Phil, hvor vi desværre mistede Phil i begyndelsen af januar 2014, var nogle af de  tidligere rock'n'rollere tilbage fra 1950'erne. 

Deres to-stemmig harmoni-sang var en stadig inspiration for en lang række efterfølgende kunstnere, som f.eks. Simon & Garfunkel, Lennon & McCartney og for den sags skyld vore hjemlige Brdr. Olsen.  Blandt deres mest kendte hits kan nævnes "Bye Bye Love", "Wake Up Little Susie" og "All I Have to Do is Dream".

Stilmæssigt bevægede de sig i grænselandet mellem country, pop, rock og blues og var også inspireret af den engelske rocksound, der dukkede op i 1960'erne. Dog var de ikke så rå og upolerede som f.eks. deres kolleger fra Sun-studierne i Memphis.

De turnerede bl.a. sammen med Buddy Holly og var fortsat populære både i USA, Canada og Europa i starten af 1960'erne. Dog dalede deres status efterhånden hjemme i USA, men de var fortsat populære i England. De stoppede samarbejdet en periode fra 1973 og frem til 1983, hvor de genforendedes. De indspillede deres sidste studiealbum, Some Hearts, i 1988 men fortsatte med at give koncerter, bl.a. sammen med Simon & Garfunkel i 2003-4.

The Everly Brothers' bidrag til populærmusikken kan ikke fornægtes. Både i deres samtid men altså også helt op til idag, som albummet Foreverly vidner om. Benyt lejligheden til at gå på opdagelse i deres bagkatalog her på Bibzoom