Fredag på Tønder Festival 2014

Fredag den 29. august

Andendagen af Tønder Festival bød på en lang række af fantastiske koncerter. Lige fra de smukke gamle irske sange leveret af Lynched, over en sand opvisning i folkrock og fællessang fra Runrig, til en opvisning i regulær rock fra Deer Tick.

Som altid på festivalen, når man kun at høre halvdelen af de koncerter, man gerne vil, og for at få så meget som muligt med, bliver man nogle gange nødt til at nøjes med nogle enkelte sange fra de forskellige bands, inden man haster videre til det næste spændende navn.

Lynched

Den første koncert denne dag blev for mit vedkommende Lynched fra Dublin. De spillede i et af de flotte spejltelte, Palais  des Glaces, der ligger i Nola-området på festivalen. Teltet dannede en unik ramme om koncerten og leverede den helt rigtige stemning til musikken. Ud fra beskrivelsen i programmet, havde jeg forventet et band med kant, der kunne sparke dagen i gang. Det var dog en helt anden dagsorden bandet havde, som mere passede til en siddekoncert, hvor man bare nyder musikken. Bandet spillede gamle traditionelle irske sange, bl. a. børnesange fra Dublins gader og antikrigs sing-a-longs. Selvom det var gamle irske sange, havde de en helt anden indlevelse og tilgang til dem end det man normalt forbinder med irsk folkemusik, som man kender fra blandt andet The Dubliners. Hvis man er til de stille og rolige irske sange, kan Lynched bestemt anbefales.

Le Vent Du Nord

Efter Lynched var det tid til noget helt andet. Fransk-Canadisk up-tempo musik fra Quebec med Le Vent Du Nord, der spillede på P4 scenen. Bandet har spillet flere gange på Tønder Festival, og hver gang bliver man forbløffet over deres musikalitet og deres smittende spilleglæde. Med deres smukke flerstemmige sange og deres hurtige iørefaldende melodier fik de hurtigt publikum med og skabte en fest denne fredag eftermiddag. Bandet viderefører musiktraditionen fra Quebec på fornemste vis, især violinisten bliver man imponeret over, når han samtidig med at han spiller violin også sidder og stepper med fødderne og laver rytmen til sangene.

RunRig

Fredagens absolutte hovednavn var skotske Runrig, der nærmest er husorkester i Tønder. Bandet er lige et år ældre end Tønder Festival og kunne holde 40 års jubilæum sidste år. Under koncerten leverede de en perlerække af hits fra hele deres karriere med hovedvægt på noget af deres ældre materiale, med flere af sangene sunget på gælisk. Selvom de tiltræk næsten samtlige af de 10.000 gæster fra festivalen, havde de i starten svært ved at nå ud til folk, der ikke lige stod helt oppe ved scenen. Efterhånden som sættet sked frem, fik de dog mere fat i publikum og der kom gang i fællessangen. Det var dog først ved deres afslutningsnummer, og største hit, Loch Lomond, de nåede ud til folk på de bageste rækker.

Deer Tick

Sidste koncert for mit vedkommende denne fredag var Deer Tick fra Rhone Island, USA. De havde også spillet om torsdagen, hvor de lovede ikke at gentage sangene om fredagen. Dette gjorde begge koncerter virkelig unikke, og gav bandet mulighed for at dykke ned i deres bagkatalog og hive nogle gamle perler frem. Deer Tick har gennem årene udviklet sig fra at være en del af americana-bølgen, med en god blanding af følsomme country-inspirerede sange og rendyrket rock ’n roll til nu mere at satse på rock ’n’ roll delen. Dette var den perfekte afslutning på dagen for mig, men ud fra antallet af fremmødte til koncerten, har hovedparten af publikum stadig fokus på den mere traditionelle folkemusik.