Fredsambassadør og stjerne. Anmeldelse af Majida El Roumi: Ghazal

Majida El Roumi er en prisbelønnet græsk libanesisk sanger og skuespiller, højt elsket i sit hjemland og blandt andet modtager af en æresdoktorgrad for sin karriere og det stærke budskab om fred i Libanon som hun står for.

Dette album Ghazal er hendes seneste, udgivet i 2011 og indspillet i både Paris og Beirut. Albummet bærer derfor også præg af en klar sammensmeltning mellem vestlig og arabisk musik. Majid har selv skrevet 8 af teksterne på pladen, resten er et samarbejde med forskellige libanesiske poeter. Musiksiden er produceret af mange forskellige musikere og producere, især hovedproduceren på albummet Jean-Marie Riyachi.

Den vestlige lyd er i dette tilfælde en ret klar jazzy genre. Hun har endog taget fat i numre som Suite for Jazz Orchestra No. 2 samt et nummer fra en Charly Chaplin film, skrevet tekst til dem og fået dem omarrangeret.

Når jeg lytter til albummet svæver jeg lynhurtigt ind i musicallignende verden, hvor der er skruet godt op for Frank Sinatra- og big bandstemningen, men her mødt af arabiske trommer, strengeinstrumenter og El-Roumis snoede fraseringer. Især blandingen af arabiske strengeinstrumenter og trommer med klaver og forskellige horn som fx saxofon, giver denne karakteristiske lyd af en meget traditionel vestlig lyd og en mere klassisk arabisk.

El-Roumi har en enormt smuk stemme, som spænder meget bredt rent tonalt, skærer stærkt igennem på hele albummet og sagtens kan hamle op med de meget storslåede og voluminøse arrangementer.

Moderen var græsk og faderen, som hun også synger duet med på albummets 8. nummer, er libanesisk. Familien boede i den meget kulturelle by Kfarshima syd-øst for Beirut og El-Roumi er vokset op i et kreativt hjem, ofte frekventeret af kendte libanesiske kunstnere og musikere. Faderen, som selv er musiker, var ellers skeptisk overfor El-Roumis ønske om at være sanger. Men han gav efter da hun vandt en talentkonkurrence på libanesisk tv som barn, på den betingelse at hun ville tage en uddannelse. Hvilket hun også lyttede til og hun har nu en BA i arabisk litteratur.

En anden ting El-Roumi er meget anerkendt for er hendes budskab om fred i libanon. Hvilket også kommer til udtryk på denne plade, på de to sidste numre. Biladi Ana (My Country), er en duet med den senegalesiske sanger Youssou N’Dour, som opfordrer til sammenhørighed og kærlighed mellem mennesker og folk over hele verden. Dernæst følger nummeret Nashid Al Chohada (Marty’s Hymn), som også opfordrer folk, især libanesere til at finde fred og glemme krig.