Friday on my mind

Da jeg fik ideen til en lystvanding gennem ugens syv dage i rockteksternes univers, var sangen ”Friday on my mind” den allerførste sang, der dukkede op i hovedet. Det er ikke så mærkeligt. Nummeret fra 1966 blev et stort hit for gruppen Easybeats i sin tid og er genindspillet af et utal af andre musikere. ”Friday on my mind” har status af ægte klassiker inden for pop/rock-genren.

Sangen starter – ligesom ”Stormy Monday” – med at opremse de fire første, trælse arbejdsdage. Men modsat situationen i T-Bone Walkers klassiske bluessang venter belønningen her i form af den forjættende og forjættede fredag:

Monday morning feels so bad
Everybody seems to nag me
Coming Tuesday I feel better
Even my old man looks good
Wednesday just won't go
Thursday goes too slow
I got Friday on my mind.

Do the five day grind once more
Know of nothing else that bugs me
More than working for the rich man
Hey I'll change that scene one day
Today I might be mad
Tomorrow I'll be glad
Coz I got Friday on my mind.

Det er interessant at notere sig tekstens meget milde samfundskritik i form af jeg-fortællerens irritation over at arbejde for ”the rich man” – en situation, han (for det er en han) vil lave om på ”en dag”. Det er nogenlunde den samme bløde indfaldsvinkel til det klasseopdelte samfund, man møder i nogle af The Animals' sange om at bryde ud og rejse væk (”We've got to get out of this place”, ”Don't let me be misunderstood”, mv.). Eller i Alan Sillitoes nyklassiske debutroman fra 1958: Saturday night and Sunday morning (filmatiseret i 1960 med Albert Finney i hovedrollen).

Der er ikke tale om noget revolutionært opgør med de eksisterende samfunds- og produktionsforhold i Sillitoes roman, langt fra. Men den tidstypiske utilpassethed og utilfredshed med de rådende forhold er fint skildret her såvel som i gruppen The Animals' sange. Australske Easybeats' version fra 1968 må i bedste fald karakteriseres som klasseopgør light – men sangens smittende melodi og stærkt iørefaldende omkvæd gør den til gengæld til en langtidsholdbar fornøjelse at lægge øre til. Og til en herlig opfordring til en tur på dansegulvet. I 2001 blev sangen valgt som ”den bedste australske sang nogensinde” af et stort musikpanel. Godt gået!

Steely Dan

Da gruppen Steely Dan i 1975 udsendte lp'en Katy lied med indlednings-nummeret ”Black Friday”, var det ikke en sang om indledningen på julehandelen, de sendte på gaden. I 1975 havde begrebet ”Black Friday” som betegnelse for den store indkøbsdag dagen efter Thanksgiving Day ikke vundet indpas i den almindelige bevidsthed – og det er da heller ikke denne dag, tekstens indhold refererer til.

Inden julehandelen fik sin egen dag, var ”Black Friday” den officielle betegnelse for fredag d. 24. september 1869, hvor bunden faldt ud af guldmarkedet i USA på grund af spekulanters forsøg på at manipulere med guldprisen. Siden er betegnelsen ”black” om bestemte dage især blevet brugt om børsmarkedets sorte dage i den internationale økonomiske historie, herunder ikke mindst ”black Thursday” – torsdag d. 29. oktober 1929, hvor den amerikanske økonomi kuldsejlede under Det Store Krak, og hvor Den Store Depression begyndte.

I Steely Dans udgave er Black Friday en rigtig børskrak-dag, hvor folk kaster sig ud af vinduerne fra fjortende etage, og hvor det bare gælder om hurtigst muligt at få fat i sine kontanter og stikke af til et fjernt sted – f.eks. til Muswellbrook i Australien, hvor man passende kan fordrive tiden med at fodre sine kænguruer:

When Black Friday comes
I'll stand down by the door
And catch the grey men when they
Dive from the fourteenth floor

When Black Friday comes
I'll collect everything I'm owed
And before my friends find out
I'll be on the road
When Black Friday falls you know it's got to be
Don't let it fall on me

When Black Friday comes
I'll fly down to Muswellbrook
Gonna strike all the big red words
From my little black book
Gonna do just what I please
Gonna wear no socks and shoes
With nothing to do but feed
All the kangaroos
When Black Friday comes I'll be on that hill
You know I will

Nå ja, og så er Steely Dans “Black Friday” for resten en fin lille sang i et typisk jazz-funk-rockende Steely Dan-arrangement med adskillige studiemusikere involveret. Et vellykket nummer, som blev et mindre hit for gruppen i såvel England som USA.

Først bragt på Bibzoom 11.3. 2016