dummy

Frost Festival: Lucky Dragons og Nikolas

13-02-2014
Karina Rasmussen
Anmeldelse

Den Københavnsk baserede impro-gruppe ”Nikolas” bestående af velkendte ansigter fra Thulebasen og hedengangne KLoAK, åbnede aftenens arrangement i det lille intime lokale på 2. sal i Huset Kbh. Anmeldelse: Lucky Dragons og Nikolas, Frost Festival 2014.

Med blot en enkelt kassettebåndsudgivelse i ryggen og god hype i undergrunden, var det et - for mig nyt bekendskab, som jeg havde set frem til at opleve. Med et komprimeret kompromisløst sæt på knap en halv time, viste konstellationen store evner udi musikalitet samt rytmiske færdigheder. Et sted imellem ekstase og frustration over medrivende beats der hele tiden blev omformet og genskabt i samplinger af nye lydspor som gjorde det umuligt at finde takten – var det himmelsk endeligt at opleve formationen.

Med en soulful vokalside og beats med rødder i 90’ernes klistrede housescene, var der smæk på fra start til slut. Mixet i lydbilledet var en god detalje, som fungerede godt – og for alvor kom til sin ret i et ellers udfordret lokale. Med en nærmest 3D lignende fordelingen af lyd i de opsatte højttalere, fik man ind imellem nærmest fornemmelsen af at flere artister gemte sig i krogene.

Amerikanske Lucky Dragons oplevede jeg sidst i Aarhus i 2011. Her var præmissen en brugerinkluderende rundkredskoncert, som forgik ved omdeling af instumenter der via kropsvarme ændrede vibrationerne i numrene. Dette medførte en ret intens oplevelse, hvor publikum aktivt bidrog til udformninger i lydbillederne. Opsætningen denne gang var en smule anderledes. Udstyret med hver sin computer og med en lille trækasse med en lysprojektør imellem sig, var der udsigt til knap så omfattende publikumsbidrag.

Der blev leveret smukke lydbilleder til guldmedalje. Lucky Dragons er absolut for den tålmodige lytter. De langstragte sløve passager kan virke søvndyssende. Men 10 minutter inde i sættet – da hjernen og logikken måtte hengive sig til denne udfordrende drømmeverden, gav det alt sammen mening. At frontfigur Luke FIschbeck, i øvrigt virkede utrolig sympatisk og sammen med Sarah Rara efter koncerten ivrigt opfordrede til spørgsmål fra salen – var kun et ekstra plus. Flot aften!