Georgie Fame: Rhythm and blues at the Flamingo

Clive Powell (Georgie Fames borgerlige navn) kommer fra industribyen Leigh i Lancashire. Allerede som 7-årig begyndte han at gå til klaverundervisning, men det var først, da radioen begyndte at sende rock and roll-musik midt i 1950'erne, at Fame, som da var blevet teenager, begyndte at interessere sig for klaveret for alvor. Fats Domino og Jerry Lee Lewis var hans store idoler, og det var deres musik, han begyndte at spille i 1959, da han besluttede sig for at blive professionel musiker. I de følgende år spillede Fame sammen med et utal af andre musikere, heriblandt flere verdensnavne, men det var først i 1962, at Fame og hans orkester, The Blue Flames, begyndte at gøre sig gældende i det engelske musikliv.

Georgie Fames debutalbum blev indspillet allerede i september 1963, men blev først udsendt et stykke inde i 1964. Der var tale om optagelser fra spillestedet The Flamingo Club i London, en klub, som holdt åbent hele natten, og som især blev besøgt af et sort publikum. Georgie Fame og hans Blue Flames fik tjansen at spille i klubben søndag eftermiddag for de gæster, som enten ikke ville eller ikke kunne gå hjem efter at have hørt musik hele natten. Fame har selv fortalt om publikummet: "Until the mods came in, the Flamingo was a black club. It was full of West Indians, pimps and prostitutes – Christine Keeler and those – and black American servicemen. It was their base in London for the weekend. They could dance all night to jazz and R&B and they used to give me the latest records."

Selv om Georgie Fame and the Blue Flames allerede inden engagementet i Flamingo Club spillede en blanding af rock, soul, funk og rhythm and blues, blev tre af de nye plader fra USA afgørende for, hvordan gruppens musik kom til at udvikle sig. Efter at have hørt Jimmy Smith og Booker T. & the MGs bruge et Hammond-orgel i en fremtrædende rolle på deres respektive plader, gik Georgie Fame nemlig straks ud og købte et Hammond-orgel selv. Og dermed var gruppens lyd nogenlunde defineret. Det karakteristiske Hammond-orgel, som kun meget få engelske musikere havde taget til sig på dette tidspunkt, er i forgrunden på debutpladen, og i de følgende år indgik det også som en central bestanddel i Georgie Fames musik.

Rhythm and blues at the Flamingo blev ikke nogen øjeblikkelig bestseller, selv om pladen blev rost af kritikerne. Men efterhånden som The Flamingo Club blev et af de foretrukne in-steder for de såkaldte mods, fik Fame og hans Blue Flames for alvor vind i sejlene, og gruppens cool musik fik også hen ad vejen del i de store salgstal. Singlehits som "Yeh Yeh" og "Getaway" gjorde Georgie Fame til et af de hotteste navne på den engelske musikscene i en periode midt i 1960'erne, og Fame selv indskrev sig i rockmusikkens historie. Ganske vist har han aldrig opnået at blive optaget i den officielle Rock and Roll Hall of Fame – men til gengæld udsendte han i 1967 et album med titlen Hall of Fame. Hvis de andre ikke vil, kan man heldigvis gøre det selv!

Siden de fede år i 1960'erne har Georgie Fame spillet i mange forskellige konstellationer, bl.a. med Animals-musikeren Alan Price, med Van Morrison, med Eric Clapton, med Muddy Waters, med Bill Wyman's Rhythm Kings – og såmænd også med Danmarks Radios Big Band, som han indspillede en plade med i København i 1992: Endangered species. Georgie Fame blev 70 år i juni 2013, og han er stadig aktiv på musikscenen.