Glasvegas i bakgear på nyt studiealbum

Det skotske rockband har haft store problemer med at indfri det store potentiale, som de viste på debuten. Og det rokker den nye plade desværre ikke ved.

Anmeldelse: Glasvegas – Later…When The TV Turns To Static

Der er kun gået fem år, siden Glasvegas debuterede med den selvbetitlede gennembrudsplade. I tiden efter 2008 er der blevet tid til at udgive en EP og en LP, og nu er det tredje egentlige album på gaden. Men måske de fem år kunne have båret mere kunstnerisk succes med sig, hvis arbejdsraseriet og den hastige udskiftning af bandmedlemmer var blevet holdt lidt i ro.

Det bedste man kan sige om Later…When The TV Turns To Static er, at Glasvegas uden tvivl har bevaret deres stil, deres lyd, deres måde at skrive sange på og deres vekselvirkning mellem støjrock og mere sjælfulde klaverkompositioner. Opskriften bliver fulgt, men enten har tiden flyttet så meget på musikalske idealer, at et successerum anno 2008 ikke længere virker, eller også er der bare ikke mere smag at tvinge ud af det ben, som Glasvegas stadig koger suppe på.

I en tid hvor mange lytter til musik fra Spotify og dårlige computerhøjttalere, kan man blive overrasket over, hvor meget den sfæriske støj, der er på Glasvegas musik kan ødelægge. Men så snart, man spiller den nye plade på et ordentligt anlæg, eller lytter i et sæt gode hovedtelefoner, står det klart, at lydbilledet faktisk er både komplekst og balanceret.

Problemet er, at det er håbløst uinteressant at lytte til Glasvegas i længden. Selv de enkelte numre, der kun sjældent varer over fire minutter, føles langtrukne og ensartede, og fælles for de afdæmpede klaversange er det, at de tekstmæssigt virker lidt påtagede, som eksempelvis ”I’d Rather Be Dead (Than Be With You)”.

Højdepunkterne på pladen er det fine rocknummer ”Secret Truth” og det afdæmpede og langsomme ”Neon Bedroom”, der er den korte plades næstsidste nummer.
Glasvegas mestrer stadig storladen støjrock, men når pladen allerede når et episk klimaks af lyd på andet track, og derefter mest lyder som gentagelser af fordoms succes, bliver det aldrig rigtig interessant at lytte til.

Lyt til:

Secret Truth – der giver det mest retvisende billede af det potentiale, som Glasvegas besidder i dag.
Neon Bedroom – der har både følelse og finesse.