Genrer


Guide til Brahms og hans violinkoncert
Brahms' Violinkoncert er månedens tema i DR Klub Klassisk.
Den tyske komponist Johannes Brahms (1833-1897) var på flere måder en underlig, sammensat skikkelse. De fleste oplevede ham som en bister herre, der holdt folk på tre skridts afstand med ubehøvlede bemærkninger. Han var en enspænder. Også i selskab med kvinder var han kejtet og afvisende. Han giftede sig aldrig. Men nogle få personer knyttede han sig til i livslange venskaber, og her viste Brahms sig hjælpsom, generøs og trofast.
Brahms' violinkoncert
Et afbrudt venskab blev helet, da Brahms skrev sin violinkoncert. Musikken var en udstrakt hånd til hans gamle ven, violinisten Joseph Joachim. De var gledet fra hinanden, men vidste godt, at de ikke kunne undvære hinanden som kammerater og musikalske sparringspartnere.
Musikaftener i lytteklubberne DR Klub Klassisk
På en række af landets biblioteker afholdes der i oktober måned musikaftener om Brahms og hans violinkoncert. Allerede nu kan du læse guides til Johannes Brahms' liv og værker og til hans violinkoncert.