Genrer


Guide til Schubert
Efter Haydn, Mozart og Beethoven kommer Franz Schubert som den fjerde og sidste af wienerklassikens store komponister - og i øvrigt også den eneste, der faktisk er født og opvokset i Wien.
Både for Beethovens og Schuberts vedkommende må man sige, at de står med det ene ben inde i romantikken. Det betyder, at musikken i højere grad præges af følelser og stemninger, mens elegance og form træder i baggrunden.
Og der er virkelig følelser på spil hos Schubert. Han spænder fra frysende depression i "Winterreise" over det galopperende dødsridt i "Erlkönig" til ren, perlende fryd i "Die Forelle". Og det er bare sangene. Læg hertil et væld af kammermusik, symfonier, klaversonater, messer og anden kormusik - alt sammen med dejlige melodier og følelserne uden på tøjet.
Selv om han kun blev 31 år, har Schubert placeret sig som en af kæmperne i klassisk musik.
Læs Bibzooms lytteguide til de bedste indspilninger