Guitargeni og musikalsk legekammerat gav magisk koncert

I en koncertfusion mellem jazzede guitarkompositioner og befriende beats skabte Jakob Bro en inspirerende og smuk musikoplevelse med hjælp fra to begavede venner.

Han er uden tvivl allerede et af de største navne på den danske jazzscene. Jakob Bro har gang på gang bevist, at han besidder en overnaturlig musikalitet og en utrættelig lyst til at skabe kunst, der både giver plads til indre ro og stormfulde følelsesudbrud. Det viste han igen, da han indtog Gloria sammen med sin ven Thomas Knak og den amerikanske kontrabassist Thomas Morgan.

I fællesskab med Thomas Knak udgiver Jakob Bro i dag pladen BRO/KNAK. På den dobbelte udgivelse har Jakob Bro på den ene side sat gamle optagelser sammen til jazz-kompositioner i sikker stil. På den anden side har Thomas Knak leget med de samme optagelser på sin computer. Med diskante beats, loops, samples og et skarpt øre har han givet jazzmusikken et livligt pust, der skubber den bedre i retning af et festivalpublikum.

Koncerten på Gloria var første forsøg på at sætte Bros musikalske bestræbelse sammen med Knaks legesyge live. Allerede fra starten satte samspillet mellem de melodiske guitarpassager og den distante støj rammen for fordybelse. Som en præriesalme rullede det storladne åbningsnummer ”Northern Blues” sig ud.

Herefter spillede den dynamiske trio ”Roots (Rebuild)” i Knaks versionering. Lyse og hurtige trommebeats af kantslag gav modspil til de samplede sekundsammenstød fra Bros guitar. Hele scenen var oplyst af et videoshow, der i løbet af koncerten tog tilhørerne med i storslået natur, til julehygge i børnehøjde og stavkirker. Rammen var sat for at sætte følelserne i spil.

”Iso” er skrevet efter en gåtur i en skov langs den japanske kyst. Ensomheden fra den oplevelse kom med på scenen, og i lang tid var Jakob Bro helt alene i lydbilledet, mens tonerne forvildede sig i et disharmonisk vildnis uden klare melodier. Men med Jakob Bros overblik blev man aldrig rigtig væk.

Allerede med det næste nummer blev de smukke harmonier genfundet. Den simple titel til trods blev ”D-dur sang” et melodisk klimaks, der fik tiden til at opløse sig selv. Svimlende smukt og med en smittende ro sænkede den fine melodi sig over tilhørerne teltet.

Uden pause gled koncerten videre i ”Color Sample” og ”Epilog”. Langsomt blev det elektroniske mere bærende og til sidst kunne man have danset. Den musikalske rejse sluttede med ”Mild”, der blev spillet i tre forskellige versioner. Et magisk medley, hvor et jazztema inspireret af klassisk musik blev afløst af Knaks elektroniske udlægning. Til sidst smeltede de to versioner sammen i en fusion, der forenede det bedste fra begge verdener. Genistregen består ikke så meget i Jakob Bros evner til at skabe smukke jazznumre. Det har han længe bevist, at han kan. Det magiske opstår, fordi hans visioner får ham til at afsøge grænselandet mellem jazz og elektronisk musik.

Da de sidste toner forlod Jakob Bros telecaster blev fortryllelsen hævet, og han stod tilbage med en ydmyg hilsen og en tak til festivalfolket. Og nærmest underspillet, som om han slet ikke selv havde skabt en uforglemmelig koncert, takkede den sympatiske kunstner af med et ”hej-hej”, før han krammede sine musikalske legekammerater og bukkede.