Guns N' Roses rundede Copenhell af på smukkeste vis

Som det var tilfældet med øvrige dage var lørdagen spækket med gode oplevelser hvad angår musik, men også interessante happenings med eksempelvis eventet “Så er der sort-hvid tegnefilm” med Jakob Stegelmann og John Kenn Mortensen, hvor de to underholdte med introduktion og visning af obskure tegnefilm såvel som en paneldebat om H.P Lovecrafts univers og dens påvirkning af kulturen, herunder metalkulturen.

På musikfronten var der interessante udenlandske black metal-koncerter på programmet. På Pandæmonium gik det amerikanske black metal band Blackbraid på scenen. Et band hvor medlemmer har indianske afstamning, som også kunne ses medlemmernes sminke og visuelle udtryk, som i sig selv gav koncerten en helt unik og dragende karakter. På lydsiden var det en heftig omgang black metal med højt tempo og intens aggression, som også trak rigtig mange mennesker til Pandæmonium. Samtidig på Gehenna kunne opleves et andet ungt black metal band; nemlig portugesiske Gaera, som ligeledes leverede en heftig omgang black metal, der også med sine dragende kompositioner til trak mennesker.

Det svenske metalband Ghost omdannede hovedscenen Hades til et stemningsfuldt kirkerum, der havde fortjent mørke for at skabe den højtidelige stemning. Koncerten bød på en cocktail af 70’er-agtig metal ikke langt fra Black Sabbath og Blue Oyster Cult og et mere moderne pop-satanisk udtryk.

På Helviti-scenen optrådte det australske band Spiritbox, der adskiller sig med den talentfulde kvindelige vokalist der veksler mellem kønsang og gutturale brøl.

Guns N'Roses - klimaks på en fremragende Copenhell
Dagens - og måske hele festivalens højdepunkt skete kl. 21:30, hvor det amerikanske band Guns N’ Roses gik på Hades-scenen. Selvom undertegnede ikke vil kalde fan, var det en koncert jeg glædede mig til at opleve; dels fordi man kender de fleste af numrene fra ungdomstiden, men først og fremmest fordi det er fremragende musikere.

Det var lidt af et scoop for festivalen at skaffe det (næsten) oprindelige lineup af Guns N’ Roses-medlemmerne - ikke mindst ovenpå kontroverserne der var blandt medlemmerne nogle år tilbage. Man fik den klare fornemmelse at stridsøksen var begravet og at bandet var opsat på at give publikum en fed oplevelse.

Med et imponerende 3 timer langt sæt leverede bandet en bred pallette af numre fra deres bagkatalog og en sand opvisning i guitar-ekvilibrisme præsteret af Slash godt hjulpet af fremragende bassist Duff McKagan og rytmeguitaristen Richard Fortus.

Ikke så overraskende blev er slået publikumsrekord med Guns N’ Roses, og bandet kvitterede med en fremragende koncert der var sidste koncert på hovedscenen. Fantastisk afslutning på endnu en fremragende Copenhell.