Genrer
Gyllene Tider fylder 40 år
Den 14. juni i år udsendte den legendariske svenske pop/rock-gruppe Gyllene Tider en cd, som på samme tid blev annonceret som en afskedsudgivelse og som en markering af gruppens 40 års jubilæum. Jamen, hvordan kan en gruppe, der blev startet i 1977, have 40 års jubilæum i 2019? Og hvordan kan en gruppe, der formelt blev opløst i 1985, udsende en afskeds-cd i 2019? Forklaringer følger.
Selv om tre af hovedkræfterne i fem-mands-gruppen udsendte en ep under navnet Gyllene Tider i 1977, var det først i 1979, at gruppen fik sit nuværende udseende. Og det var også i 1979, det første single-udspil med den nuværende besætning, ”Flickorna på TV2”, blev udsendt. Så på den baggrund er 40 års jubilæet helt berettiget. Med hensyn til den stærkt forsinkede ”afskeds”-udgivelse er det rigtigt, at gruppen i 1985 besluttede at sige stop; men siden dengang har Gyllene Tider faktisk gennemført ikke mindre end tre store genforeningsturnéer i Sverige, og set i det lys kan den nye cd jo godt vise sig at markere den reelt sidste genforening af gruppens medlemmer – og dermed gruppens endelige afsked med de mange fans.
Nogenlunde samtidig med det runde jubilæum for gruppen har to af grundlæggerne af Gyllene Tider, Per Gessle og Mats ”MP” Persson, i 2019 kunnet fejre deres 60 års fødselsdage, og denne omstændighed har helt sikkert også været medvirkende til beslutningen om at lade den nye cd være en ”afskeds”-cd. Ganske vist er 60 år jo ingen alder i forhold til de 75 år, mange af rockmusikkens koryfæer kan fejre i disse år; men på den anden side har de mange år utvivlsomt sat deres spor på de fem musikere, som med god ret kan mene, at 40 år på arbejdsmarkedet må være passende, og som samtidig – med trommeslageren Micke ”Syd” Anderssons ord - gerne vil slutte ordentligt af, inden det begynder at gå ned ad bakke med musikken og med kvaliteten.
I smuk overensstemmelse med udgivelsen af en afskeds-cd gennemfører Gyllene Tider i perioden 4.7. til 8.8. en stor sommer-turné i Sverige (med en enkelt afstikker til Norge), og denne turné har både fået status af afskeds-turné og jubilæums-turné. Der er dog andre grupper, som har holdt afskeds-turnéer, uden at turnéerne rent faktisk blev de sidste med grupperne, og Gyllene Tider har som nævnt gennemført tre Sveriges-turnéer, efter at gruppen blev opløst i 1985. Hvordan det vil gå denne gang, må tiden vise – gruppen bliver jo også 50 år på et tidspunkt? Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at Gyllene Tider fortsat er et verdensnavn i Sverige og lige så populær hinsidan som Janssons fristelser og polkagrise, hvilket en række allerede udsolgte koncerter ved den kommende sommer-turné er et tydeligt vidnesbyrd om.
Samma skrot och korn
Sommer-turnéen 2019 vil angiveligt blive dokumenteret på kryds og tværs og vil med garanti kunne opleves i uddrag på et tidspunkt. Af mere umiddelbar interesse er imidlertid den nye cd med Gyllene Tider, Samma skrot och korn, som altså ligger til grund for afskeds-turnéen, og hvis sange helt sikkert vil blive spillet ved de kommende koncerter sammen med en række af de tidligere hits. Der er dog ingen risiko for, at de nye numre vil komme til at opleves som fremmedelementer i selskabet med de kendte sange. Titlen på den nye cd betyder på dansk ”af samme støbning”, og det er præcis, hvad de nye sange er: sange af samme støbning som Gyllene Tiders utallige hits fra tidligere plader, alle med det umiskendelige Per Gessle-stempel i form af iørefaldende melodier og nogle ofte lidt skæve tekster.
Per Gessle har i forbindelse med den nye plade selv udtalt, at han er stolt over, at den er blevet så varieret, som tilfældet er. Og rigtigt er det, at indholdet på cd'en spænder lige fra power-pop over refrænsange til stille ballader (samt et enkelt instrumentalt nummer til afslutning) – men sådan plejer Gyllene Tiders udgivelser jo at være! Og godt det samme. Det er ikke mindst temposkiftene og variationerne, gruppens mange fans kan lide - og så gør det naturligvis ikke noget, hvis udgivelserne også indeholder en enkelt hitliste-sang eller to, som fans'ene kan synge med på. Det gør den nye cd.
Samma skrot och korn er for størstepartens vedkommende indspillet i Frankrig, og det er ifølge Per Gessle primært sket for at prøve noget nyt. Til gengæld er resten af omstændighederne omkring indspilningen af de nye sange helt som de plejer: cd'en er produceret af Christoffer Lundquist, som har været fast producer for Gessle & Co. i mange år; korsangerinderne på pladen er – som sædvanlig – Helena Josefsson og Malin-My Wall; og samtlige sange på Samma skrot och korn er skrevet af Per Gessle. Med én undtagelse!
Sangen ”Någon att hålla i hand” er oprindelig skrevet på engelsk af parret Thomas og Connor, men er i Sverige langt bedre kendt i Allan Forss' oversættelse fra 1965, hvor den blev et stort hit for gruppen Sven Ingvars. I dag har sangen status af Svensktop-klassiker og er et nummer, alle svenske schlager-fans med respekt for sig selv kan synge med på. Gyllene Tiders version af ”Någon att hålla i hand” kan opfattes som en form for cadeau til pop-traditionen i Sverige – og det er betegnende for gruppens egen musik, at nummeret ikke føles forkert i sammenhængen. Det eneste utidssvarende ved nummeret, og det, der fik mig til at studse over sangen ved første gennemlytning af pladen, var de omvendte ordstillinger i teksten: ”Du kan ej vilse gå/ du hittar bättre då/ om du har en liten vän att hålla i hand”. Sådan ville Gessle aldrig udtrykke sig.
Tværtimod er Per Gessle en ganske selvbevidst sangskriver, som godt kan finde på at bruge nogle temmelig søgte rim i sine tekster – men i så fald altid med et selvironisk glimt i øjet: ”Av en smäll karamell / blev jag vänlig och snäll”, lyder det således et sted i teksten til sangen ”Jag drömde jag mötte Fluortanten”, og eksemplet viser Gessle som en ferm rimsmed. Senere i samme sang lyder det så: ”på din solbrända kind / skrev jag tveksamma rim”, og her møder man for alvor den selvbevidste forfatter i form af et tvivlsomt rim i en sang, der (bl.a.) handler om at skrive tvivlsomme rim! Det er ret vittigt i denne lytters ører.
For Gyllene Tider-kendere kan det være sjovt at møde figuren Henry fra 1980-sangen ”Henry dansar inte disco” igen i den nye sang ”Henry har en plan”, ligesom det kan være pudsigt at konstatere, at melodien til den meget personlige sang ”Aftonstjärna” har stærke mindelser om melodien til sangen ”Gungar” fra Per Gessles solo-udspil Mazarin fra 2003. Man kan vælge at se sidstnævnte faktum som et af flere eksempler på, at Gessle gerne låner fra sig selv – eller man kan vælge at beskrive forholdet som et udtryk for en høj grad af kontinuitet i sangskriverens værk.
Noget af det, der slog mig tydeligst, da jeg hørte en af de nye sange på Samma skrot och korn, var, at den mindede mig om noget, jeg havde hørt før – både med hensyn til tekst og melodi. Men jeg kunne ikke lige placere sangen, ”Hej, mannen med gitarr”. Jo flere gange, jeg hørte sangen, jo mere blev den hængende i mit hoved, og så måtte jeg jo se at finde ud af, hvor jeg kendte den fra. Det er velkendt, at Gessle ud over sangene til hans egne projekter har skrevet massevis af sange til andre musikere, så jeg begyndte at lede mine svenske cd'er igennem for at se, om jeg kunne lokalisere ”Hej, mannen med gitarr” på en af dem. Og voila: i 2003 blev sangen indspillet af sangerinden Monia på hendes cd Söderns hjärtas ros. Her er den indlednings-nummeret på en i øvrigt udmærket cd med fortolkninger af en række sange, skrevet af nogle af svensk rockmusiks topnavne – heriblandt altså Per Gessle.
Både i Monias og i Gyllene Tiders versioner af ”Hej, mannen med gitarr” akkompagneres sangen af en syngende tolvstrenget guitar, som måske tydeligere end andre stiltræk hos Gessle peger på et par af hans vigtigste musikalske inspirationskilder: The Byrds og Tom Petty. Der er flere af sangene på den nye Gyllene Tider-cd, som nyder godt af gruppens præference for klassisk rock-instrumentering, herunder altså den tolvstrengede guitar, og den lyd er bare honning i øregangene. Hvad der måske kan være mere delte meninger om rent musikalsk, er et af gruppens vigtigste kendetegn: Göran Fritzsons farfisa-orgel, som i sekvenser forekommer denne lytter noget dominerende. Men hvem er jeg til at sætte spørgsmålstegn ved en af de ingredienser, som nok mere end nogen anden er karakteristisk for selve Gyllene Tider-lyden?
Der er dog ikke tale om, at brugen af farfisa-orglet ødelægger oplevelsen af Gyllene Tiders nye udspil. Orglet hører med i helheden og kan ikke aflede opmærksomheden fra en stribe nye fine tilskud til Gyllene Tiders sangkatalog – ingen af dem med ”Sommartider”- eller ”Flickorna på TV2”-potentiale til at blive nationale landeplager, men på den anden side sange med stærke og (formentlig) langtidsholdbare melodier, som gør det let for gruppen at kunne stå inde for den nye cd som en værdig musikalsk afsked.
Der er dog gode chancer for, at gruppens fans har mindst én cd mere at se frem til – nemlig en cd med demo-versioner af de nye sange. Per Gessle har i et interview fortalt, at han altid laver demo-versioner af sine sange, før han præsenterer dem for de andre medlemmer i gruppen, og disse sange har efter hans mening – ud over at være arbejdsredskaber – også en selvstændig værdi, fordi de giver lytteren mulighed for at følge en sangs udvikling frem mod det færdige resultat. Som Gessle formulerer det (i et interview på engelsk): ”It's very cool to be able to follow the path of a song from square one to the final version that gets released.” (Se også i den forbindelse artiklen: Demoen som kunstnerisk udtryksmiddel).
Hvis det altså skulle gå så galt, at Samma skrot och korn virkelig bliver det sidste, man kommer til at høre til Gyllene Tider, kan man da i hvert fald glæde sig over, at cd'en til fulde lever op til det motto, Gessle og ”MP” Persson i gruppens tidligste dage formulerede som en slags ramme om Gyllene Tiders musik: ”Jag tycker nog att pop-musiken fram för allt ska vara glad”. Og glad – det har Per Gessles musik altid været.
Desuden er der jo en stor trøst for alle (os), der begræder Gyllene Tiders opløsning: Per Gessle selv har bestemt ikke tænkt sig at gå på pension efter udgivelsen af den nye Gyllene Tider-cd. Gessle har stadig lysten til at lave musik, og han har med svensk statsgaranti stadig en masse gode melodier i sig. Den, der venter på noget godt, venter som bekendt ikke forgæves.