Han skabte stjernelyd bag pulten

Producer, mixer og lydtekniker Glyn Johns, født den 15. februar 1942 i Epsom, Surrey i England, kan fremvise et stjernebesat cv af celebre samarbejdspartnere, der får de fleste andres til at blegne i sammenligning. Følgende navne har gjort brug af Johns evner i teknikerrummet og sans for at få de bedste præstationer ud af folk ofte i pressede situationer:

Led Zeppelin, The Rolling Stones, The Beatles (Get Back sessions), The Who, Eagles, Bob Dylan, Linda Ronstadt, The Band, Eric Clapton, The Clash, Ryan Adams, The Steve Miller Band, Small Faces, Spooky Tooth, The Easybeats, Mountain Daredevils, Blue Öyster Cult, Emmylou Harris, Midnight Oil, New Model Army, Belly, Joe Satriani, Ronnie Lane, Rod Stewart med Faces, John Hiatt, Joan Armatrading, Gallagher and Lyle, Georgie Fame, Family, Helen Watson, Fairport Convention og Humble Pie.

Listen er endda et pænt stykke fra at være komplet, og det hele startede med at synge i kirkekor, før Johns skabte sin egen legendestatus ved at anspore selv de allerstørste stjerner og egoer til at yde optimalt, mens han styrede pulten, produktionen og mixerfasen med sikker hånd. Fra midten af 60’erne og frem til ‘Black and Blue’ i 1976 drejede han på knapperne under indspilningerne af samtlige Rolling Stones albums og krediteret som producer og co.-producer på flere af dem. Johns blev hyret til at få overblik over materialet optaget under The Beatles’ ‘Get Back’ sessions januar 1969, men alle hans bud på et færdigt resultat røg ‘i papirkurven’, hvorefter Phil Spector overtog tjansen med det, der senere endte som ‘Let It Be’ udgivet i 1970.

I 1971 producerede og mixede Glyn Johns The Whos mesterstykke ‘Who’s Next’ og fortsatte i teknikken hos bandet indtil ‘It’s Hard’ (1982). Johns hjalp Eagles karriere i gang ved at stå for produktionen af deres to første lp’er i 1972-73, men ragede især uklar med Glenn Frey, da treeren skulle i kassen. Gruppen drog i stedet retur til mildere himmelstrøg i Californien for at færdiggøre projektet der. Johns aktier steg yderligere, da han medvirkede til en revitalisering af Eric Claptons karriere i form af ‘Slowhand’, der tæller signatursange som ‘Wonderful Tonight’ og ‘Lay Down Sally’.

Ovenpå en lang pause fra jobbet iført producerkasketten vendte Johns stærkt retur med den amerikanske sangskriver Ryan Adams’ udgivelse ‘Ashes & Fire’ (2011). Det følgende år stod den på Band of Horses’ ‘Mirage Rock’ og i 2016 genoptog Johns sit parløb med Clapton, der resulterede i ‘I Still Do’ hans pt seneste album som producer. Klicheen om, at æblet ikke falder langt fra stammen passer forbavsende godt, når det gælder familien Johns. Glyn Johns søn Ethan Johns slægter faderen på som producer, tekniker og mixer og kan yderligere tilføje sangskriver plus multiinstrumentalist på visitkortet.

Sønnike Johns har arbejdet med blandt andet Ryan Adams, Kings of Leon, Paul McCartney, Ray LaMontagne, Tom Jones, Kaiser Chiefs, Rufus Wainwright, Crowded House og Crosby, Stills and Nash. Et umådeligt og prisvindende talent, en far kun kan være stolt af. Sandelig om ikke Glyn Johns lillebror Andy Johns ligeledes har sine akkreditiver i orden i samme branche og metier. Hans samarbejdsliste tæller Jethro Tull, Rolling Stones, Free, Van Halen, Rod Stewart, Led Zeppelin og selveste Jimi Hendrix i rollen som assistant engineer med Eddie Kramer som chef.

Slutteligt bør det også tilføjes, at Glyn Johns nevø Will Johns har bidt skeer med flere navnkundigheder i faget som sanger og guitarist. Her nævnes Joe Strummer, Ronnie Wood, Jack Bruce og Bill Wyman. Johns klanen er en af de mest toneangivende og indflydelsesrige familier på den internationale rockscene og har båret denne status gennem snart 60 år. Stort tillykke med det runde tal til familiens nestor og vejviser Glyn Johns, hvis kunstneriske vingefang og karriere taler sit eget sprog og selvfølgelig må dokumenteres i bogform.

Det skete i 2013 med selvbiografien ‘Sound Man’, en mildest talt oplagt titel, der nærmest gav sig selv. 2012 blev Glyn Johns indført som et slags æresmedlem i den amerikanske institution Rock and Roll Hall of Fame i Cleveland for ‘Musical Excellence’. Udnævnelsen er lige så indlysende som titlen på Johns bog, og indtrædelsestalen blev holdt af Robbie Robertson, en af drivkræfterne i The Band, hvis 1970 udgivelse ‘Stage Fright’ er skabt med Glyn Johns i teknikken. Den rockhistoriske sammenhængskraft må betragtes som intakt her.