Genrer
Harpens kraft
Det er dansk. Fra 2007. Fire piger og to mænd.
Set udefra ligner pladen endnu en omgang arty, tøvende electronica. Men tag ikke fejl - det er en stang humoristisk dynamit. Harpo Marx ville have elsket den. Den er underfundig, respektløs, elegant og skæg. Og så er det to rigtige, gammeldags harper, der slår tonen an. Det giver et klassisk touch i musikken, som ellers bankes godt fremad af bas, samples og energisk slagtøj. Stemningerne stritter til alle sider, men bindes sammen af luftige popmelodier og et lettere vanvittigt glimt i øjet. Hvem skulle tro, at man kunne danse til et nummer med titlen "C. Darwin" - som synges på lummert fransk, med talte indskud af darwinistiske citater om sangens betydning for parringsvalget, fremført på højkorrekt engelsk af Gamma Chin Feng Fnâth (næppe mandens rigtige navn).
For ikke at tale om "Harpbreaker", hvor vokalen med en syg accent radbrækker klicheerne fra alverdens dårlige kærlighedssange:
Oh honey, I mix you so, cause you're a nut here
I'm prying all day, wipe away my teeth
I'm stinking of you, old knight, all day, you're my only pope
I never loved Amy's body else, oh horny, I want your bag
Dette er electronica fra den mest uregerlige og uimodståelige side. Ofte med direkte hit-og-syng-med-kvaliteter. Hvis nogen synes, dansk electronica er for selvhøjtidelig, så bliver de her mindet om, at det sandelig også er underholdning (og en vigtig del af parringsvalget). Det fine ved Harpcore er, at de formår at være anti-intellektuelle på en så begavet måde.