Havefest i vest – del II

Årets varmeste dag i Esbjerg. Der er trængsel ved de gratis vandingssteder til Grøn Koncert, så det er vist okay, der kun er 12.500 på festivalpladsen her i Esbjerg. Hvilket også betyder, at der ikke er ulidelig trængsel foran scenerne; alle kan vælge en plads med tilpas rum omkring sig.

Carpark North
Det gælder også, når Carpark North starter deres electrorock-koncert med en enlig, distorted bas.

En ordløs intro, der stoppes abrupt, inden hittet ”Human” brager løs til publikums henrykkelse. Lau Højen synger overbevisende de krævende vokaler. Carpark Norths melodier er ikke de letteste; der skal nogle gennemlytninger til, før de sidder fast. Og det har de åbenbart været gennem, for publikum er bare med. Sceneudtrykket er vanligt æstetisk i sort og hvidt – sort påklædning og hvide instrumenter. Højens hvide Gibson sekunderes af trioen fjerde medlem Anders Birk, hvis guitardistortion sandelig ikke lader noget tilbage. Og med Søren Balsners energiske sceneoptræden, primært med bassen, får vi dagens mest agressive strengefræs. I flere numre griber Balsner desuden det herlige tangentinstrument keytar, og klangen er som taget ud af firsernes progressive dance.

Carpark North indspillede nummeret ”32” med Stine Bramsen på vokal i duet med Højen. Og når damen nu er back stage, er det da oplagt, at hun kommer på scenen. Et frisk visuelt pust; Bramsen er i pink outfit, som stråler i drengenes sort-hvide univers. Til gengæld er det auditive pust ikke særligt friskt. Måske er der problemer med hendes in-ear-monitorer, så hun ikke har chancen for at høre det korrekte lydbillede, for duetten skurrer uskønt i mine ører. Øv. Til gengæld efterfølges nummeret af den fine ballade ”Håb”, der står fint i lydbilledet, og hvert ord står klart i den varmeflimrende luft.
I ”Save Me from Myself” kaster energibundtet Balsner sig minsandten ud i en crowdsurf med påmonteret bas og spiller upåvirket et halvt minuts tid; godt støttet op af en horde officials, som ser lettede ud, når Balsner atter står sikkert på scenen.

Carpark Norths popularitet fik et gevaldigt boost, da filmen ”Midsommer” i 2003 brugte ”Transparent & Glasslike” som signaturmusik. Sangen, med det iørefaldende guitarriff, slutter gruppens energiske koncert med højlydt fællessang og tiljubling. En sjælden demonstration af spilleglæde og energi. Og så på den varme side af 30 grader.

Anne, Sanne og Lis
Sidste år havde Danmarks Radio nogle udmærkede dokumentarudsendelser med Anne Linnet, Sanne Salmonsen og Lis Sørensen. Tre uomgængelige sangerinder i den danske rockhistorie. Som sang sammen et par år i 1980’erne i Anne Linnet Band. Mod slutningen af udsendelserne spørges Anne Linnet, om de ikke kunne synge koncerter sammen igen. Svaret er i liga med Schlüters berømte fejen-ind-under-gulvtæppet-tale i 1989. Anne Linnet svarede: ”Ikke i det her liv…”.

Siden er andet sket, som vi alle ved, og de tre sangerinder har her i foråret været på en succesfyldt turné. Og da navnene til årets grønne koncerter blev offentliggjort, var vi mange, der nikkede ja tak til Grøn Koncert 2019.
Præcis kl. 18.20 lægger det fantastisk velspillende, ti-personers orkester fra kaj med en tæt vellyd, som samme musikere viser, når de hedder The Antonelli Orchestra og spiller til Vild med dans. To korsangere, to guitarister, to keyboards, bas, trommer, trompet og saxofon – wauw.

Dagens tre hovedpersoner marcherer ind, og ”You’re Crazy” klinger fuldtonet fra alle tres struber. Vi fortsætter med et andet Anne Linnet Band nummer, ”Måne Sol og Stjerner”, hvor saxofonisten Thomas Edinger giver en solo, som fint står mål med originalen fra 1981 med nu afdøde Holger Laumann på sax; svedigt. Sætlisten på Grøn Koncert-turen er ændret, for nu får vi tredje og sidste nummer fra det originale Anne Linnet Band: det rytmisk komplekse ”Cha Cha Cha”.

De næste numre er med skiftende solist, og her får vi virkelig lov til at høre de store sangerinders format.

Komponisten Anne Linnet har aldrig været den store solosanger i mit optik. Stemmen er blevet klædeligt mere slidt, men faktisk lyder den en smule lysere i klangen i dag. Et nummer starter med brede, dystre keyboardklange, som hensætter os til et Twin Peaks-univers. Men nummeret kommer op i tempo og forløser sig som ”Glor på vinduer” fra Linnets Marquis de Sade-periode.

Sanne Salomonsen er i årtier udråbt som Danmarks største stemme – og med rette. Den inderlige ballade ”Det ikke det, du siger” giver stadig gåsehud i Esbjerg, skulle jeg hilse og sige. Hendes frasering når ikke samme højder som fordum, men besidder stadig en sjælden, men naturbåren musikalitet, der rammer.

”Hvis du forstod” er en tung, sumpet soulsang, hvor Sanne er i sit es med denne fantastiske backing.
Lis Sørensen viser trioens mest uspolerede stemme, og Linnets komposition ”Mine øjne de skal se” står dugfrisk, som var den skrevet i går. Koncerten går ned i tempo, da guitaristen Jonas Krag akkompagnerer på den akustiske til den smukke, smukke ballade ”Ind til dig igen”. Så stille en start, at jeg for første gang bemærker den ellers uendelige sludren til koncerter. Og som faktisk hurtigt forstummer, da Lis Sørensen simpelthen suger al fokus til sig. Sådan.
Vi går tilbage, helt tilbage. Helt tilbage til Shit & Chanel og deres kanoniserede ”Smuk og dejlig”. Som dengang får Lis Sørensen monteret en elguitar, og vi får en mere elektrisk, og også mere skramlet udgave af klassikeren. Eller er det bevidst, at der rodes lidt med akkordrækken sine steder?

Omkring mig står granvoksne mennesker med fugt i øjenkrogene – husker du? Ja, vi husker.

Denne tour-de-force ad hukommelsens snurrige sti slutter med knald på: ”Den jeg elsker, elsker jeg” med fuldt kor og orkester og med gentagelser af slutkoret, så vi får lov til at synge og synge og synge.
Forårets koncerters repertoire på 20-30 numre er her kogt ind til de essentielle; de uundgåelige.

11 musikhistoriske perler serveret med landets bedste musikere. Nå ja, og så med de originale sangerinder, og vi er jo alle evigt unge…

Scarlet Pleasure
Men dagen er ikke slut endnu. Selvom de brankede huder og de bombarderede høresanser beder om hvile, må vi da høre den populære popgruppe Scarlet Pleasure, der starter umiddelbart efter Anne, Sanne og Lis i den anden ende af pladsen. Så ikke alle når på plads til at høre forsangeren Emil Goll starte hittet ”Deja Vu”. Og ja, det har vi oplevet før; Scarlet Pleasure spillede på Grøn Koncert for to år siden. Og musikken er også som det bedste pop, vi har hørt før. Og det er positivt ment. Der er stadig krudt i esbjergpublikummet til at skråle med på hittet ”Unreliable”, hvor titlen gentages om og om igen.

Dizzy Mizz Lizzy
Tim Christensen har ofte frekventeret Grøn Koncert solo, men i dag har han fået lov til at lukke festen med sine oprindelige legekammerater – Dizzy Mizz Lizzy. En guitar, en bas, et sæt trommer – ren rock & roll. Og fuld skrue på rockattituden på scenen: Tim C står foran en imponerende væg bestående af 18 Marshall-kabinetter, Martin Nielsen foran 12 baskabinetter og trommeslageren Søren Friis-Larsen i midten med sine to stortrommer og et velassorteret slagværk. 12 rocksange, som slutter med Silverflame. Men da er deres udsendte for længst blevet musikmæt og hører musikken på kilometers afstand i gode venners have bag en spegepølsemad.
Grøn Koncert 2019 blev båret igennem med en gensynets glæde.

Inden for de sidste år har konceptet ellers budt på spændende, nye musikalske konstellationer. Shaka Loveless i duet med Rasmus Walter. Eller Love Shop sammen med De Eneste To. Eller Mads Langer med uopdagede stjernefrø. Men altså ikke i år, hvor det vildeste var Stine Bramsens visit hos Carpark North.

Årets program var alsidigt, men jeg vil gerne vente mig noget uventet.

Så lad os se, hvad 2020 byder.

Tak for i aften.

Foto: Kim Bohn