Helt Tintin!

Niels Skousens comeback-plade fra 2002, ”Dobbeltsyn”, indeholder bl.a. det herlige nummer ”68”, hvor sangeren gennemgår en række af de faktorer, der kendetegnede tiden omkring og efter 1968: hippierne, Vietnamkrigen, klassekampen, osv. Midt i de lange tirader møder man pludselig udsagnet ”og det var bare helt Tintin”, og det overraskede mig en del, da jeg hørte pladen første gang. Jeg var der selv dengang i 1960´erne og 1970´erne, men jeg kan ikke huske, at nogen i min omgangskreds eller i medierne brugte udtrykket ”det er bare helt Tintin”. På den anden side vil jeg naturligvis ikke udelukke, at det var tilfældet, selv om jeg snarere husker, at ting dengang kunne være ”helt Anders And” eller måske ”helt Mickey Mouse”. Da jeg hørte udtrykket ”helt Tintin” i Niels Skousens sang, kom det derfor lidt bag på mig – selv om jeg synes, det er et sjovt og et ganske udmærket udtryk.

Men hvad betyder det så, at noget er ”helt Tintin”?
Tintin er jo en entydigt positiv figur i tegneserieverdenen, og det er vel også primært positive associationer, Niels Skousen ønsker at vække med sin karakteristik af, at noget er ”helt Tintin” – samtidig med at lytteren nok gerne skal få associationer i retning af noget meget kulørt og farverigt ved sammenligningen med Tintin. Situationen i Danmark sidst i 1960´erne kunne godt forekomme ret så kaotisk og broget, og det er vel også netop det billede, sammenligningen med den spændende og begivenhedsrige tegneserie skal fremmane hos lytteren.
Niels Skousen plejer at have en mening med sine tekster og således formentlig også i dette tilfælde – selv om anvendelsen af navnet på min yndlingsfigur inden for tegneseriens verden altså overraskede mig en smule, da jeg hørte nummeret ”68” første gang.

Men Tintin optræder også andre steder inden for musikkens verden. Det mest iøjnefaldende eksempel er måske Gasolin´s brug af et ikonisk billede fra Tintin-albummet ”De syv krystalkugler” til omslaget på gruppens debut-LP. Musikken på pladen har jo ikke noget med Tintin eller Hergé at gøre – men LP-coveret skal sikkert også kun signalere, at her befinder vi os inden for en kultur, hvor rockmusik og tegneserier er to sider af samme sag, nemlig i kraft af fænomenernes tilhørsforhold til en form for modkultur til den traditionelle finkultur.

Et tredje eksempel på Tintins opdukken i den dansksprogede rockmusik er sangen ”Tintin i Tibet” fra TV2-albummet ”Tæt trafik i Herning” (2018), hvor fortælleren kører gennem Sverige med sine børn, mens kassettebåndet på bagsædet spiller ”Tintin i Tibet”:
”På båndet når vi Himalaya/ Kaptajn Haddock ved, hva´ der ska´ ske/ begge hænder på rattet/ Mercedes Benz 300d/ ingen mærker Yeti/ før den afskyelige snemand slår til”.
En fin lille sang – selv om Tintin jo kun har en meget indirekte rolle i sangteksten.

Udenlandske eksempler
”Tintin i Tibet” er et af flere højdepunkter i Tintin-serien, så det er ikke så mærkeligt, at netop det album dukker op i flere sangtekster inden for rockmusikken. Historien i ”Tintin i Tibet” handler om venskab og om stærke følelser, og det er formentlig også grunden til, at det netop er dette album, der optræder i gruppen Mount Eeries voldsomt følelsesladede sang om to elskende, der adskilles for altid af den enes død, ”Tintin in Tibet” (2018):
”I read the one book we had with us aloud/ with my head on your lap, sinking into you/ Tintin in Tibet in French/ and we thought of devotion and snow and longing/ in the Himalayan air/ high and cold, with a bell ringing out”.
Smukt og ganske bevægende.

I 1987 indspillede Celine Dion sangen ”Ma chambre” (skrevet af Ferland og Mercure), som gennemgår, hvad man finder i fortællerens værelse – og i bredere forstand, hvad man finder i hans/hendes fortid: ”Ma chambre est habitée/ par des secrets d´amour”. Ud over kærlighedshemmelighederne finder man også i værelset ”Charlie Brown et Tintin” – ligesom i utallige andre værelser i de fransktalende lande (i hvert fald hvad angår Tintin).

Tintin er et synonym for barndommens trygge rammer og er dermed en uundgåelig del af (næsten) alle fransktalende personers opvækst. Det er da også af samme grund børnenes Tintin, man møder i Chantal Goyas let frenetiske ”Comme Tintin” (1981), som oven i købet kan ses i et videoindslag på Youtube, hvor sangerinden danser rundt med alle de kendte figurer fra tegneserien:
”Tout est bien qui finit bien/ dans les aventures de Tintin”.

Tintin er ganske rigtigt for børn – men ikke kun for børn, som det antydes ultrakort i svenske Thomas Olssons ”Land och rike” fra 2020. Her harcellerer sangskriveren bl.a. over nogle af den politiske korrektheds mange fejlslagne indgreb i den svenske hverdag – bl.a. forsøget på at få fjernet albummet ”Tintin i Kongo” fra landets biblioteker på grund af historiens angiveligt racistiske indhold:
”Bort Tintin och fläskkött och pepparkaksland/ politisk korrekte med fötterna kalla/ forsöker att kapa historiska band”. Som det måske er læseren bekendt, lykkedes det nedrige anslag mod det klassiske Tintin-album heldigvis ikke. ”Tintin i Kongo” kan stadig lånes på de svenske biblioteker.

Hvis man kigger nøje efter (på nettet), vil man opdage, at ordet ”tintin” faktisk optræder i en del spanske og portugisiske sangtekster – men det er kun et fåtal af dem, der (så vidt jeg kan se) handler om Hergé´s figur. Det skyldes ganske enkelt, at ”tintin” på spansk og portugisisk betyder ”klingklang” eller ”klirren” – og det har jo ikke meget med Tintin-figuren at gøre. Dog finder man blandt de spanske og portugisiske sangtekster enkelte tekster, hvor ordet ”Tintin” (med stort) kobles med ordet ”Milu” (på dansk: Terry), og så skulle den være god nok. Men hvad disse sange fortæller om den lille reporter med hårtoppen, eller hvad de overhovedet handler om, skal jeg ikke forsøge at gøre mig klog på her. Der er næppe heller mange danskere, der nogensinde vil støde på sangene, så de må karakteriseres som ganske marginale i forhold til en dansk indfaldsvinkel.

Tintin og Hårtørrerne
Marginal kan man til gengæld nok dårligt kalde det måske allermest iøjnefaldende eksempel på Tintins optræden i dansk rytmisk musik, nemlig i forbindelse med gruppen Tintin og Hårtørrerne, der havde sin storhedstid i slutningen af sidste århundrede. Problemet med den danske powerswing-gruppe i forhold til denne artikels interessefelt er imidlertid, at hverken gruppenavnet eller gruppens tekster, så vidt jeg kan gennemskue det, har noget som helst med Hergé´s figur at gøre. Navnet forekommer primært at være valgt på grund af dets komiske indhold (man ser for sig Tintin i færd med at forsøge at få hårtotten til at makke ret ved hjælp af en hårtørrer), og det er naturligvis heller ikke så dårligt. Men der synes nu ikke at være meget ”rigtig” Tintin over Tintin og Hårtørrerne, og det mest bemærkelsesværdige ved gruppenavnet er i min optik, hvordan gruppemedlemmerne overhovedet har kunnet undgå et sagsanlæg på halsen fra Tintins rettighedsindehavere, firmaet Moulinsart. Der plejer man ellers nok at være ret så nidkær over for brug og misbrug af Tintin-navnet.