dummy

Hildegard von Bingen

16-03-2019
Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne

Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman Hildegard er en bestseller. I 2010 blev den tildelt Weekendavisens litteraturpris.

"For den ellers totalt mandsdominerede musikhistorie har det sin egen ironi, at den tidligste komponist som kendes ved navn og levnedsløb er en kvinde. Og Hildegard von Bingen (1098-1179) var som indflydelsesrig abbedisse, digter og teolog endda derudover én af Nordeuropas første betydelige intellektuelle i det hele taget.

I nyere tid har hun derfor også fået ikonstatus langt ud over de almindeligt middelalderinteresserede.

Inden for feministisk historieskrivning er hun ét af de helt store, tidlige fyrtårne, og i spirituelle new age-kredse har hendes musik og mystiske visioner gjort hende til noget nær posthumt popidol.

På dansk er hendes liv tidligere beskrevet i romanform i Mogens Wenzel Andreasens Hildegard fra 2000 ."

Således indleder Jakob Levinsen sin anmeldelse i Jyllands Posten af Marstrand-Jørgensens roman, der udkom i 2009.

Romanen har skabt fornyet interesse for Hildegard von Bingen, og har man læst enten Anne Lise Marstrand- Jørgengens eller Mogens Wenzel Andreasens roman om komponisten, så får man lyst til at høre nogle af komponistens værker.

Lån Hildegard von Bingens musik fra dit nærmeste bibliotek