Hits fra tre århundreder

John Halskov (guitar) og Michael Kiørboe (orgel) i Ørsted Kirke, 16. januar 2012

Denne aften var den forholdsvis store landsbykirke i Ørsted på Norddjursland ramme om en anderledes koncert: Det fastboende kirkeorgel havde fået besøg af en elegant el-guitar, der sandelig også kunne vise tænder.

Gammelt venskab

Guitaristen John Halskov er uddannet lærer, skriver musicals til skolebrug og har tidligere spillet en solid guitar i Bamses Venner i 15 år. På seminariet mødte han Michael Kiørboe, der i dag er organist i Ørsted Kirke og har spillet rytmisk musik i mange år. Sammen optræder de nu i samme konstellation, som nordmændene Knut Reiersrud og Iver Kleive fik stor succes med efter pladen Himmelskip i 2006.

Fra fede tider

Efter fællessalmen "Den signede dag", som Poul Dissing har indspillet med de nævnte nordmænd, fik vi J.S. Bachs uopslidelige Air, kendt som ”den på g-strengen”. Over orglets flydende klange tegnede Halskovs Fender Stratocaster en sustained melodi, hvis fremmede klang fik det til at gippe i flere vante kirkekoncertgængere. Bach blev til beat: Tonearten og stemningen fortsatte i Procol Harums gennembrud fra 1967 – "A whiter shade of pale" – nu med ”slightly distorted guitar”. Et sublimt sammenspil mellem Halskov og Kiærboe, som blev endnu tættere i Anton Karas lille, elegante "Harry Lime theme" fra filmen Den tredje mand. Her lød orgel og guitar som eet instrument – en blanding af citar og kinoorgel, som fik publikum til at trække på smilebåndet.

En tur gennem musikhistorien

Aftenen bød på hits fra tre århundreder. Fra barokken fik vi blandt andet Händels Halleluja-kor og Vivaldis Guitarkoncert i D. Og alle tre satser og ikke kun 2. satsen, som høres oftest, efter at Poul Thomsen brugte den som titelmusik i Dus med dyrene.  Vivaldis guitarkoncert er ikke nem, og satsernes puls blev ind i mellem lidt for urolige. Fra vores tid hørte vi "Cavatina" fra filmen Deer Hunter, hvor guitarens klang klædeligt nærmede sig den akustiske guitar, og melodien blev spillet så helstøbt, som en Hank Marvin ville spille. Også i Eric Claptons "Tears in heaven" havde guitaren hovedrollen med en diskret bas i orglet. Aftenens højdepunkt var for Deres Udsendte en sublim udgave af "Amazing grace", som blev fremført med en inderlighed og en vejrtrækning som af eet åndedrag – smukt.

Før koncerten havde spørgsmålet svævet i luften: Kan en hel koncert holde intensiteten med en el-guitar og et orgel? Og svaret er: Ja, med to så kompetente musikere, som har den rytmiske musik i blodet og en kammermusikalsk lydhørhed. Virkeligt værd at køre efter; dejligt, at der også er mulighed for at høre spændende koncerter uden for de større byer.

Jo – store koncertoplevelser findes alle steder – hvis man kigger efter.

Halskov og Kiørboe har ikke indspillet deres musik, men hør Knut Reiersrud og Iver Kleive på Bibzoom