Genrer


Højskolesangbogens melodibog – nu med spiralryg
Det er nu et år siden, vi fik 19. udgave af Højskolesangbogen. Hurra for det; det har været et år, som vi nok vil huske med restriktioner, vi ikke har kendt mage. Restriktioner, som sandelig også har påvirket den levende fællessang. Først sang vi kun sammen via TV og internettet, siden kunne vi synge sammen, sådan rigtigt. Og for første gang opnåede Højskolesangbogen en topplacering på salgslisterne. Bogudgivelsen udløste også flere artikler her på Bibzoom.
Den levende Højskolesangbog
Højskolesangbogen er en institution i den danske kultur, og Højskolernes Forlag udgiver også beslægtede bøger.
Sangbogen findes i en dobbelt så stor, men ellers identisk udgave. Det giver de mere svagtseende mulighed for at følge med i de mange, mange ord. Og en del musikere bruger udgaven, som står lidt bedre på nodestativet eller på klaveret.
Sanghåndbogen er et digert værk, hvor hver sang har en sides historisk beskrivelse, som er guf for den videbegærlige eller lederen af fællessangen, der kan gi’ nogle kloge ord med på vejen. Da hele indholdet nu findes på internettet, er det sandsynligvis sidste gang, vi ser den trykte udgave.
For tre år siden kom Højskolesangbogen for børn. Den indeholder et udvalg fra de voksnes højskolesangbog, som også er børneegnet, og sangene suppleres med fine tegninger. En oplagt dåbsgave.
… og melodibog
I en del år er sangbogens tro følgesvend, Højskolesangbogens melodibog, udkommet samtidigt med den nye udgave af Højskolesangbogen, så akkompagnatøren kan spille klaversatsen til.
Selvom Højskolesangbogens 1. udgave kom allerede i 1894, var det først i 1922, at der udkom en samlet melodibog. Carl Nielsen og Thomas Laub var rørende enige om, at den danske sang manglede en samlet melodibog, og sammen med de to yngre sangkomponister Thorvald Aagaard og Oluf Ring redigerede de den nye melodibog. Hvor der også kom mange nye melodier med – naturligvis en del skrevet af udgiverkvartetten.
På titelbladet af Højskolesangbogens melodibog, der udkom sidste år, står der derfor ”kun” 12. udgave. Som svarer til sangbogens 19. udgave. Et digert værk – højde som en LP og vægt som to liter sødmælk. Et format, som giver et klart billede af akkompagnementet med første vers i noderne og nederst en diskret angivelse af førstelinje i sidste vers, så musikeren ved, at nu er sangen snart slut. Smart nok.
Det er sandelig en voldsom sag at have balancerende på et nodestativ. Det kan gå an på et solidt, akustisk klaver. Men, også ifølge udgiverne, har der været problemer med eksempelvis at stabilisere noden på et el-klaver. Og jeg har ikke tal på de gange, jeg i sangbogsanmeldelser har påpeget, at det kunne være rart med en spiralryg, så bogen ikke bare klapper i, eller det er nødvendigt at ha’ en mængde klemmer parat.
Nu med spiral
Forlaget har derfor efter mange opfordringer valgt at udgive denne melodibog: en tro kopi af den originale, men med spiralryg og i mindre format. Nu er vægten nede på knap et kilo og højden på 23 cm, så det er noget lettere at finde plads i den travle musikers rygsæk, når arbejdet kalder.
Vi har her en rigtig solid spiralryg; væsentlig bedre end i Sangbogen 1-5 fra Wilhelm Hansen, der var blandt de første, der tilbød den praktiske ryg.
Selvom nodetrykket er klart og tydeligt, er det naturligvis blevet mindre. Det er det nødvendige kompromis, når den voluminøse melodibog skulle slankes. Ved brug af nodestativ kan afstanden reguleres, så øjnene kan komme tilpas tæt på. På el-klaveret kan det noknærmest ikke undgås, at pianisten må se nærsynet og krumbøjet ud, når alle noderne skal læses eller hele becifringen skal læses.
Samtlige noder i melodibogen er med becifringer. Det har de heldigvis været i en årrække til stor glæde for primært de rytmiske musikere, der oftere orienterer sig i becifringerne end i de nedskrevne harmoniseringer. Og i melodibogen har vi oftest en baslinje, som kan være en stor hjælp til den nodekyndige bassist. Ligeledes kan også guitaristen finde inspiration til rundgange og mulige riffs.
Flere og flere musikere har nu digitale noder, hvor det bare gælder om at tænde for iPad’en, og millioner af noder kan tone frem. iPad’en bliver stående i sit stativ, og ’nodevending’ kan foretages med en fodpedal. Men stadig er vi mange, der bruger papirtrykte noder, og markedet herfor vil være der en rum tid endnu.
Vi håber
Ja ja, jeg hilser altid en sangbog med spiralryg velkommen og kan godt følge vilkårene for nærværende bog. Det må komme an på en prøve, om det er for vanskeligt med disse små typer. Jeg gi’r det gerne en chance og må sørge for, at belysningen er i orden. Der skal ikke megen skumring til, før læsbarheden svækkes.
Jeg vil straks spille nr. 233: ”Hold håbet op” - Dy Plambeck og Marianne Søgaards fine adventssang. Vi har en håbefuld måned nu; et håb, der også gælder samsangen.
For det er godt at synge – sammen.
Højskolernes Forlag, 2021