Husk, musik skal opleves i 5.1 surround

Det er lidt af en gåde hvorfor, men jeg kender ikke andre end mig selv uden for internettet der har surroundlyd derhjemme. Der er selvfølgelig flere umiddelbare forklaringer på hvorfor 5.1 kanaler og højere ikke har opnået bred tilslutning: Mp3-revolutionen og fremkomsten af mobile afspillerenheder har i sig selv ikke virket befordrende på den intense, dedikerede lytteoplevelse og god lyd. Musik er blevet noget der nærmest kommer ud af vandhanen når som helst og hvor som helst man har brug for det. I en multitaskende tidsalder vil en lytteoplevelse i surround reelt udelukke andre samtidige gøremål, tanken er meningsløs, og hvis man bare har brug for baggrundsmusik mens man laver noget andet vil monolyd formentlig være at foretrække.

Samtidig med denne tendens mod komprimeret lyd har den teknologiske udvikling muliggjort lagring, streaming og afspilning af højopløst lyd (dvs. optagelser med højere samplingfrekvens og bitrate end cd-mediets 44,1 kHz/16, evt. med flere kanaler end stereos 2.0) til priser hvor alle kan være med. Selv om der er tale om et absolut nichemarked er der tale om fantastiske muligheder, og et efterhånden ret stort udvalg af udgivelser. Formaterne dvd-a (dvd-audio) og sacd (super audio cd) blev lanceret som cd'ens afløsere i hhv. 2001 og 2003, men sådan skulle det altså ikke gå - mp3 tog over. I 2005 var det samlede salg af dvd-a og sacd på størrelse med salget af lp'er, eller 1/700 af salget af cd'er.  På ca. samme tidspunkt havde filmindustrien, hvis produkter i høj grad benytter sig af surroundlyd, en omsætning der var næsten tre gange musikindustriens. Skal man sammenfatte disse modstridende tendenser kan man sige at det betalende publikums interesse for surround som sådan er meget stor, og når så godt som alle dvd- og blu-ray-udgivelser af film inkluderer lydspor i 5.1, må der være en betydelig base af kunder der har en eller anden form for husmands-surround derhjemme.  Det er markedet for musikudgivelser og kvalitetshardware til dedikeret musiklytning i hjemmet der ikke kommer tilnærmelsesvis i nærheden af filmbranchens salgstal.

Sacd og dvd-a eksisterer stadigvæk som nicheprodukter, og især det førstnævnte format trives som et liebhavermedie for audiofile og fans af især klassisk musik med lysten og midlerne til at anskaffe sig dyre japanske udgivelser. På kortere sigt vil blu-ray-audio, og på længere sigt streaming og download, sikkert ende med at fortrænge formaterne. Dette er vel ikke nødvendigvis en dårlig ting når man taler om produktion og distribution af en vare med en kundebase der altid vil være spredt og marginal. Blu-ray nyder her og nu en popularitet som en platform for et bredere marked som rene musikudgivelser i surround og højopløst kvalitet kan hægte sig på, med de samme muligheder som de to 10 år gamle formater. Jeg vil i hvert fald være fuldt tilfreds hvis bare jeg fortsat kan opleve euforien ved at blive svøbt i vellyd, også hvis det ender med at blive i form af rent digital distribution.

Tilbage bliver spørgsmålet om hvorfor det alligevel er så marginalt få dedikerede musikelskere der anskaffer sig surround derhjemme. Imod taler den såkaldte WAF - Wife Acceptance Factor - hvor et 5.1 eller 7.1 højttalersetup vil blive opfattet som uæstetisk og nørdet. Der er selvfølgelig også udgifter forbundet med anskaffelse af et større antal højttalere i god kvalitet, forstærker, afspiller(e) og kabler. På plussiden tæller til gengæld en lytteoplevelse der for den der har tiden og interessen er nærmest vanedannende. Det er for mig først og fremmest følelsen af ambience, luft og rumakustik der trækker. På de bedste udgivelser forener lyden fra de respektive højttalere sig i ét felt uden overgange, og her taler vi for mit vedkommende om en lytteafstand på så lidt som 0,4 - 2 m til de 7.1 højttalere. Det virker alligevel. Jeg vil her kort liste nogle af mine egne favoritter, hvor der både er tale om koncertoptagelser og rene lydudgivelser.

Hos verdens måske to mest betydningsfulde rockgrupper The Beatles og Pink Floyd bevæger alting sig i snegletempo. Der er ingen umiddelbar logisk grund til at der ikke for længst er kommet surroundudgivelser af klassiske albums som Abbey Road, Sgt. Pepper og Revolver, men sådan er det. Der er dog enkelte udgivelser der kan tjene som plaster på såret. Det noget omstridte mash-up-album Love udkom i en udgave med en dvd-a med 5.1-mix, og indeholder adskillige virkeligt gode numre. Dokumentarserien Anthology er endnu ikke udkommet på blu-ray, men dvd-udgaven har dog mange numre mixet i 5.1 (komprimeret) DTS, desværre ikke så mange komplette. Værd at nævne er de nylige blu-rays af Magical mystery tour og Yellow submarine med spektakulært soundtrack i 5.1 DTS-MA (master audio). Der er næsten tale om komplette versioner af numrene på den førstnævnte, og det ville have været oplagt at inkludere det komplette album som ekstramateriale, men træerne vokser ikke ind i himlen.

Pink Floyd, der nærmest opfandt surroundlyden i 1960'erne med deres quadrophoniske lydanlæg "the Azimuth co-ordinator", vågnede kort op af deres dvale med Immersion-udgivelserne af Dark side of the moon og Wish you were here for et par år siden. Med i disse bokssæt var blu-rays der indeholdt både de gamle quadrophoniske 4.0-mix fra 1970'erne, samt nye mix i 5.1. Alle versioner lyder fantastisk, og er interessante at sammenligne for deres forskellige tilgange til flerkanalslyd. Hvor Alan Parsons' 4.0-mix af Dark side of the moon fra 1970'erne afspejler en pionerånd hvor alle kanaler skulle bruges for maksimal effekt, er James Guthries nye 5.1-mix mere "front-centrisk", nærmest en slags udvidet stereo. Immersion-udgaven af The wall indeholdt ikke noget surroundmix, men dette hænger sammen med at masterbåndene er i meget dårlig bevaringsstand, og derfor har måttet undergå tidskrævende restaurering. Der skulle dog være en 5.1-udgivelse på vej. Filmversionen kan ses og høres på dvd med lyd i komprimeret Dolby Digital 5.1. David Gilmours koncertudgivelse Remember that night er en dobbelt blu-ray med fantastisk billede og lyd.

Steven Wilson og surround hører uløseligt sammen. Blu-ray-audio-udgaverne af Grace for drowning og The raven that refused to sing har noget af den flotteste lyd jeg har oplevet. Koncertoptagelsen Get all you deserve fra turneen for Grace lyder også overvældende godt, og demonstrerer Wilsons tilgang til surround med gavmild udbredelse af instrumenterne til alle kanaler i 1970'ernes ånd - et noget utraditionelt valg når der er tale om en liveoptagelse, hvor surroundkanalerne ellers mest benyttes til at genskabe koncertsalens akustik og publikums reaktioner. Der er også flere surroundudgivelser med Porcupine Tree, bl. a. koncertfilmen Anesthetize på blu-ray.

Wilson har et nært forhold til King Crimsons hovedfigur Robert Fripp, og har således stået for at remixe gruppens klassiske albums til 5.1 på dvd-a, og alle kan varmt anbefales. Igen er der tale om surround i yderste konsekvens.

Prog rock er som skabt til surround, men selv om Yes' Close to the edge netop er udkommet på sacd er det desværre kun stereo man får. Der er dog to anbefalelsesværdige koncert-blu-rays i 5.1 med alle de gamle numre: Live at Montreux 2003 og Symphonic live. Genesis' katalog blev for nogle år siden genudsendt i tre bokssæt med 5.1-mix på sacd af studiealbummene. Det lyder flot, men udgivelsen er problematisk. Man har desværre valgt at gøre sig til offer i den såkaldte "loudness war" - en popmoderne tendens med appel til det yngre publikum, hvor musikkens naturlige dynamik, som sacd ellers kunne formidle på fremragende vis, er blevet kunstigt begrænset. Tricket består i at musikken derved opleves som konstant lige-på-og-hårdt, og "krigen" består i den selvforstærkende tendens dette fører med sig, når man ikke vil lyde mindre slagkraftig end konkurrenterne på markedet. For Genesis' vedkommende er dette et grotesk valg, fordi de om nogen i deres prog rock-år var kendt for musik der lod stille og voldsomme passager afveksle med hinanden.

Talking Heads-guitaristen Jerry Harrisons 5.1-mix til dvd-a af denne gruppes udgivelser må nok indtage en delt førsteplads med Steven Wilsons albums som de mest overvældende, kæben-ned-i-gulvhøjde surroundoplevelser jeg kender. De har nogle år på bagen og kan være lidt svære at opdrive til fornuftige priser, men kig evt. på den britiske Amazon.

Nick Cave & the Bad Seeds er måske ikke et navn man umiddelbart associerer med højopløselig lyd i surround, men de remasterede genudgivelser af deres albums der udkom for nogle år siden inkluderede en dvd med det pågældende album i 5.1 DTS 96 kHz/24 bit, og igen er der tale om vellyd af højeste karat.

Endelig skal nævnes at store dele af Bob Dylans katalog udkom på sacd for nogle år siden. Flere af titlerne inkluderer surroundmix, bl. a. Another side of Bob Dylan, Bringing it all back home, Blonde on blonde, Blood on the tracks og Slow train coming.

Klassisk musik er ikke mit felt, men det er interessant at følge markedet der allerede nu antyder perspektiverne for en fremtid uden fysiske medier, som det bl. a. kan ses hos norske 2L. Hos dem kan man købe download af klassisk musik i meget høj opløsning i stereo og surround. Mig bekendt er der endnu ikke i Europa mulighed for køb af download-udgivelser fra de store pladeselskabers kataloger i "lossless"/tabsfri kvalitet, endnu mindre i højopløst surround, men nu hvor de store aktører som Microsoft, Amazon, Spotify, Apple og Google efterhånden er kommet med hvad angår "lossy"/komprimeret downloadsalg, kan man håbe at nichemarkedet for tabsfri musik vil kunne blive tilgodeset som det næste skridt. Nogle af de surroundentusiastiske navne jeg har nævnt her har selv taget initiativer til at formidle deres musik digitalt både hvad angår albums og rene digitale udgivelser, bl. a. King Crimsons Robert Fripp, Porcupine Tree med deres Burning Shed-site, samt Peter Gabriel. Der er som nævnt tidligere adskillige oplagte navne der glimrer ved deres fravær på surroundmarkedet, men i og med at tiden til dedikeret musiklytning reelt altid vil være begrænset, er man alligevel ret godt stillet mht. valg mellem lytteoplevelser.