Hyldest til Henze

Hans Werner Henze var en af det 20. århundredes store komponister

 

Alt hvad fascisterne hader, finder jeg smukt! sagde Hans Werner Henze.

Hans liv og musik var et langt opgør med opvæksten i Det Tredje Rige. Den 9. symfoni er tilegnet “den tyske anti-fascismes helte og martyrer”.

Som barn blev Henze tvangsindrulleret i Hitlerjugend og endte som soldat i engelsk krigsfangenskab. Hans far var fanatisk nazist og faldt ved Østfronten.

Men Henze selv var uimodtagelig for den nazistiske propaganda, ikke mindst fordi han som homosexuel tidligt fornemmede, at propagandaen også var rettet mod ham selv. I 1953 emigrerede han til Italien i protest mod et Vesttyskland, hvor fremtrædende nazister igen fik høje embeder. Han døde i 2012 i den høje alder af 86 år.

Som komponist tilsluttede Henze sig først den avantgarde, som havde været forbudt under Hitler. Han følte sig draget af kommunismen og vakte bl.a. skandale med et requiem til Che Guevara – den anti-totalitæres naive hyldest til en anden form for totalitarisme.

Men Henze genopdagede også musikkens evne til at kommunikere. Hans tidligere kampfæller i avantgarden, Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez, udvandrede i protest mod noget så reaktionært som melodier og klangskønhed. Men deres stole fik ikke lov at stå tomme, for Henze fik et langt større publikum i tale.

Balletmusikken Undine fra 1957 er et eksempel på Henzes nye stil – fuld af smukke melodier, inspireret af Mendelssohn, men også af jazz. Men trods alle inspirationer er Henze helt sig selv – uforvekslelig og kompromisløs!

Hans Werner Henzes musik kan lånes på biblioteket, hvor enkelte af hans operaer og balletter også findes på dvd.

Først bragt på Bibzoom 1.12. 2012.