I mine tanker

For nylig hørte jeg et musiknummer, som jeg syntes, jeg kendte udmærket i forvejen. ”Nå, hun synger også Bob Dylan, ligesom alle andre”, tænkte jeg, da jeg hørte Alison Krauss synge sangen, hvis titel jeg ikke lige kunne komme i tanker om. Derfor kiggede jeg på coveret til albummet ”Windy city” (2017), som jeg var i færd med at høre, og stor var min forbavselse, da tracklisten ikke indeholdt nogen Bob Dylan-sange. I stedet kunne jeg se, at det var den nyklassiske ”Gentle on my mind” (1967) af John Hartford, jeg havde forvekslet med en Dylan-sang, og det taler tydeligvis ikke til min fordel. Men der er en grund til fejltagelsen.

John Hartford har selv beskrevet sin sang om en mand, der har forladt sin elskede til fordel for en usikker tilværelse på landevejen, som en ”word movie”, der primært fortæller sin handling i stemninger og billeder. Ordene flyder rask af sted til en slentrende melodi, der passer perfekt til at gengive historien om en mand, der hele tiden er på farten, og som kun har mindet om den elskede som det faste holdepunkt i sit omflakkende liv: ”When I walk some railroad track and find/ that you´re moving on the back roads by the rivers of my memory/ and for hours you´re just gentle on my mind”.

Dybest set er det jo en trist historie, ”Gentle on my mind” fortæller; men de mange poetiske formuleringer i sangteksten og den uimodståeligt ukuelige melodi bevirker, at lytteren ikke efterlades med et indtryk af håbløshed, men derimod med en tro på, at det nok skal gå alt sammen. Sangens iboende optimisme – på trods – er nok også årsagen til, at den blev så stort et hit i samtiden (i Glen Campbells indspilning fra 1968), og at den siden tilblivelsen er blevet indspillet af et utal af kunstnere, heriblandt altså Alison Krauss, samt at den har modtaget en mængde priser og udmærkelser.

”Gentle on my mind” er en fin sang, som både tekstmæssigt og stemningsmæssigt er i slægt med et andet stort hit fra sentresserne, Bob Linds ”Elusive butterfly” (1966). Men hvad har det med Bob Dylan at gøre? Jo, den sang jeg umiddelbart mente at høre Alison Krauss synge, var Bob Dylans ”Mama, you been on my mind” (1964), som både indeholder den samme fortællesituation som John Hartfords sang – en mand tænker tilbage på den elskede, som han har forladt, og som han ikke kan glemme – og som desuden er skrevet til en melodi, der ligger meget tæt på Hartfords melodi (eller omvendt). De to sangtekster kan ikke synges på den samme melodi – men det er tæt på!
”Mama, you been on my mind” kan, ligesom John Hartfords sang, beskrives som en ”word movie”, og fælles for de to sange er de meget lange ordkæder i teksterne. Hvert tekstlinje er i realiteten én lang helsætning, der fremføres stort set uden pauser eller ophold i melodien, indtil versene slutter med sangtitlen: ”ever gentle on my mind” og ”Mama, you been on my mind”. Der er mange paralleller mellem de to sange, og for en lidt distræt lytter kan sangene altså godt forveksles.

On my mind
Ud over ovennævnte ligheder mellem Hartfords og Dylans sange er der jo den oplagte fællesnævner, at begge sange indeholder udtrykket ”on my mind” – i mine tanker – i titlen og på en helt central plads i sangteksten. Den omstændighed fik mig til at tænke over andre sange, hvori ordene ”on my mind” indgår som et vigtigt element, og det viste sig, at der faktisk er adskillige af den slags sange.

En af de kendteste ”on my mind”-sange er nok Carson, James og Christophers ”Always on my mind” (1972), som første gang blev indsunget af Gwen McCrae i marts 1972, og som siden er blevet indspillet i mere end 300 versioner, bl.a. af Elvis Presley, hvis udgave fra oktober 1972 blev et stort hit for sangeren. I 1982 indspillede Willie Nelson en version af sangen, som både vandt en række musikpriser, og som også gik helt til tops på hitlisterne i flere lande. Og i 1988 gik sangen minsandten igen sin sejrsgang på alverdens hitlister, denne gang i en udgave med The Pet Shop Boys.

Udgangspunktet for historien i ”Always on my mind” er endnu en gang en mand, der glimrer ved sit fravær i forhold til den elskede kvinde; men i modsætning til situationen i de ovenfor omtalte ”on my mind”-sange giver teksten i ”Always on my mind” udtryk for, at der stadig er håb for kærlighedsforholdet. Godt nok har manden opført sig som en idiot over for kvinden, og godt har han ikke altid behandlet hende så godt, som han burde; men måske hun alligevel kan tilgive ham, fordi hun var ”always on his mind”? Tja, manden har jo lov til at håbe; men bondeanger har nu sjældent hjulpet meget i kærlighedsrelationer, og det er lige før, man ønsker, at kvinden nægter at tage sangens jeg-person tilbage.

Men nu skal man jo ikke være alt for hård, hvis manden virkelig mener sin undskyldning alvorligt. Det kan bare være svært at være forstående over for den tykhudede mand i ”Always on my mind”, for hvem siger, at han mener sine kejtede undskyldninger seriøst? Så er det lettere at acceptere de tidligere omtalte jeg-personers kærlige hilsner til deres elskede i et par nøgterne farvel-sange, som fremføres uden glæde, men samtidig ikke uden en erkendelse af, at afskeden nok var uundgåelig.

Når man taler om kendte ”on my mind”-sange er det uundgåeligt at nævne Hoagy Carmichaels og Stuart Garrells ”Georgia on my mind”, som siden 1930 har opnået status af jazz-klassiker, og som i tidens løb er blevet indspillet af diverse jazz- og popmusikere med respekt for sig selv. En af de mest populære versioner af sangen er Ray Charles´ udgave fra 1960, som i 1993 blev optaget i The Grammy Hall of Fame, og sangen blev også et stort hit i Willie Nelsons version fra 1978. Det er da også en fin sang om længslen tilbage til ens hjemstavn, og staten Georgia udnævnte i 1979 Ray Charles´ udgave af sangen til ”officiel sang” for den amerikanske stat.

Ud over en bestemt lokalitet kan man jo også længes mod et bestemt tidspunkt, som det f.eks. sker i den australske gruppe The Easybeats´ sang ”Friday on my mind” fra 1966. Sangen blev i 2001 udnævnt til den ”bedste australske sang nogensinde” af 100 personer fra musikindustrien, og den blev i samtiden et giganthit såvel i Australien som i resten af verden. Det er da også en herligt iørefaldende og medrivende sang om at komme igennem hverdagene ved at se frem mod ugens højdepunkt: fredag aften.

Og selv om man måske kan synes, det forekommer en smule fattigt kun at leve for en enkelt festlig aften om ugen, er situationen i sangteksten nok blodig virkelighed for mange mennesker: ”Wednesday just don´t go/ Thursday goes too slow” I´ve got Friday on my mind”. Jeg-personen i sangen håber ganske vist at kunne forandre denne virkelighed engang i fremtiden; men indtil videre er det altså fredag aften, der holder ham oppe. En lidt bittersød tekst til en meget slagkraftig melodi.

Rusty Goodmans ”Leaving on my mind” (1978) handler om en person, der kraftigt overvejer at forlade sit gamle hus, som trænger til at blive repareret, og finde et bedre sted at være – men som det hurtigt går op for lytteren, er sangteksten en religiøs allegori om jeg-personens længsel efter et liv i Herrens åsyn. Robert Johnsons ”Rambling on my mind” er en bluessang fra 1937 om en jeg-person, der ikke længere gider finde sig i at blive behandlet skidt af sin kæreste/kone og derfor har besluttet sig for at forlade hende med det første posttog. Han har dog i parentes bemærket nok også selv en del af skylden for det kuldsejlede forhold; de fleste sager har som regel flere sider.

Out of my mind
Der er naturligvis mange flere sange end de her nævnte om at have noget i sine tanker, men lad mig slutte dette lille causeri med en sang, der ikke handler om ”on my mind”, men derimod om det modsatte, ”out of my mind”. Det viser sig dog snart i sangen, at jeg-personen i høj grad også har noget i tankerne, ”on his mind” – men dette ”noget” er samtidig ved at få ham til at gå ud af sit gode skind, ”out of his mind”. Det drejer sig naturligvis om en eftertragtet kvinde, som jeg-personen i Neil Youngs ”Out of my mind” (1966) (fra hans Buffalo Springfield-tid) er meget interesseret i. Og hvis han ikke snart får lov til at være sammen med hende, springer han i luften: ”Oh, you look so fine/ and if I don´t touch you soon/ I´m gonna go out of my mind”. Så må man bare håbe, at kvinden er lige så interesseret som jeg-personen.