I sne står urt og busk i skjul

B.S. Ingemann er elsket for sine salmer. Der står mere end fyrre fra hans hånd i Den Danske Salmebog, men denne her er ikke blandt dem. Måske har redaktørerne ment, at det mere er en sang end en salme - selv om den i høj grad har et religiøst budskab..

“I sne står urt og busk i skjul” blev trykt første gang i 1831, og det er en ganske enkel tekst, afdæmpet i sproget. Fire vers med fire linjer i hvert. Det er et vinterdigt, hvor frost og sne præger naturen; en lille fugl synger på sin kvist, som om den ville dele ud af sin tålmodighed. Giv tid, siger fuglen, foråret skal nok komme. Ordene giv tid optræder hele syv gange i vers tre, fire og fem, selv om det ikke er noget egentligt omkvæd. I vers tre dukker det religiøse op i vinterbilledet:

Giv tid! og livets træ bli’r grønt
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Livets træ - det er skillelinjen i digtet. Lige her skifter Ingemanns beskrivelse af vinteren og forventningen om forår til et billede af menneskets liv på jorden og dets drøm om evigt liv. Det foldes helt ud i fjerde og sidste vers:   

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på Herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.

Sagt på nutidens dansk: Vær tålmodig, hold ud, livet er hårdt og koldt, men efter døden skal du vågne op til en skøn, evig sommer i Paradis.

Man skulle tro, at Ingemann var præst, men det var han ikke, han var lærer og forfatter og en almindelig, optimistisk kristen. Og han er som nævnt manden bag nogle af vore mest populære salmer, f.eks. “Dejlig er jorden”, “I østen stiger solen op”, “Lysets engel går med glans” og “Glade jul, dejlige jul”.

I dag er der ikke mange, som kan teksten til denne sang udenad. Til gengæld kender alle melodien, som er skrevet af J.P.E. Hartmann i 1866. Det er først og fremmest den, der har holdt sangen levende gennem mere end halvandet hundrede år.