IdiOcrazy - Slangen hvæser igen... nyt album fra Big Fat Snake

"The snake is back in town..." lyder en linie på åbningsnummeret på det nyeste album fra Big Fat Snake, IdiOcrazy. Og det må man så sandelig sige at den er, slangen... Tilbage. Men egentlig har den vel slet ikke været væk? Så sent som sidste år udsendte bandet live-albummet Midnight Hour. Det var for at markere 10-års jubilæet for samarbejdet med Elvis Presleys musikere på One Night of Sin-albummet.

Men nu har vi så IdioOrazy, som udkom i slutningen af april. En særdeles spændende håndfuld sange, hvor det lader til at Big Fat Snake  har søgt en lidt anden, til tider mere rå, lyd. I interviews har Anders Blichfeldt, bandets forsanger, udtalt, at man på dette album har søgt ind til "rockens DNA". Det er også lykkedes. Og hvorvidt det er tiltænkt eller ej, så finder man også en del referencer til andre rocknumre rundt om på albummet.

Albummet i sig selv har været i støbeskeen gennem nogen tid, fortæller BFS. Men netop fordi de syntes at Midnight Hour-albummet fortjente sit eget liv, har det været et bevidst valg at vente med at udsende IdiOcrazy.

Big Fat Snake er til tider blevet beskyldt for at have lydt for pænt og velpoleret. Det er ikke tilfældet her. Bandet har fået hjælp af producer Chief One, og indspilningerne er foregået i et analogt studie. Det giver en helt anderledes nerve og et nærvær, der klæder albummet flot. Ikke mindst fordi der der tale om en slags live-indspilning i modsætning til lag-på-lag-produktion. Bandet udtaler i interviews, at albummet er indspillet over tre dage, men forinden var der gået lang tids forberedelser, så sangene så at sige sad på rygraden, da de gik i studiet. Albummet virker således også ganske helstøbt og med et godt drive hele vejen igennem.

Stilmæssigt er det selvfølgelig Big Fat Snake. Men alligevel med en ny sound - måske ikke upåvirket af samarbejdet med de amerikanske musikere de senere år. Det første radioudspil var nummeret "She Lives for Today". Et udmærket, swingende nummer i fhv. klassisk Big Fat Snake-stil. "Devil in the Jukebox" er derimod ikke helt som vi kender dem...en noget hårdere sen-60'er eller tidlig '70'er-rocksound. Stemmemæssigt minder Anders Blichfeldt her i visse passager om Paul McCartney. Som nævnt er der på visse numre linier eller passager der giver mindelser om andre sange. Ikke at det skal forstås som plagiat - nok snarere som inspiration eller musikalske hilsner. F.eks. som  på åbningsnummeret "Ramblin' Man" hvor vi får vi omgang "better, better, better..." ikke ulig hvad man også finder på The Beatles-nummeret "Hey Jude". Nummeret "Inside/Outside" indledes med et guitarriff.... har vi ikke hørt det før? eller i hvert fald et der ligner? Lyt til "Whole Lotta Love" med Led Zeppelin eller CCS og se om ikke der er en vis genkendelse. Det flotte nummer "Swayed" synes jeg også trækker på en fornem tradition...Jeg får i hvert fald associationer til soul-klassikeren "I'd Rather Go Blind"  kendt med bl.a. Etta James. Men det er bestemt heller ikke dårligt selskab. Endelig vil jeg fremhævenummeret "Ophelia". Meget atypisk Big Fat Snake i sin nærmest akustiske, lyse, luftige folk-agtige stil. Flot.

Big Fat Snake[/caption] Med IdiOcrazy har Big Fat Snake begået et flot og spændende album. Det kræver måske lidt mere af sine lyttere og vinder bestemt ved flere gennemlytninger. Stil- og stemningmæssigt kommer vi flot rundt i det musikalske univers. Måske nok med nye afstikkere, men Big Fat Snake er kompetente guider og turen kan stærkt anbefales. P.S. En trofast bruger og lytter af Bibzoom var også stor fan af Big Fat Snake. Desværre er hun gået bort mens denne anmeldelse blev forfattet. Denne anmeldelse er tilegnet hende.