Genrer
Italiensk temperament
Historierne om Veracini har altid overskygget hans musik. Den bedste af dem handler om dengang i Dresden i 1722, da han røg ud ad et vindue på anden sal. Veracini påstod selv, at det var nogle jaloux kolleger, som prøvede at dræbe ham. De fleste mente dog, at det var et selvmordsforsøg grundet depression og overanstrengelse.
Francesco Maria Veracini levede helt op til klicheen "gal og genial". Han er beskrevet som arrogant, selvhævdende, excentrisk, skør. Dertil var han en alsidig komponist, leveringsdygtig i alt fra oratorier til kammermusik, og berømt som en af tidens bedste violinister. Den eneste, der kunne gøre ham rangen stridig, var Tartini. Men - ifølge en anden god historie - da den selvudslettende Tartini hørte Veracini spille i Venedig, blev han så overvældet, at han trak sig tilbage i en længere periode for at forbedre sit eget spil.
Veracini levede det meste af sit liv som rejsende virtuos rundt om i Europa. Han har efterladt en masse dejlig musik, som først nu er ved at blive bemærket for alvor. Et godt sted at starte bekendtskabet er denne cd, hvor John Holloway spiller en håndfuld violinsonater fra hele Veracinis karriere. Det tidligste eksempel er fra 1716. Her gør violinen ikke helt så mange tekniske krumspring, fordi denne sonate er skrevet, så den også kunne spilles på blokfløjte.
Tyve år senere udgav Veracini sin fineste samling sonater i opus 2, "Sonate accademiche". De er repræsenteret her ved nr. 6, som varer 20 minutter og giver rig lejlighed til virtuos opvisning. Og fra de sene år stammer de sonater, hvor Veracini bearbejdede Corellis opus 5, en hjørnesten i violinlitteraturen. Veracinis udgave er en hyldest til den ældre mesters værk, men sandelig også (man husker hans personlighed) ment som en forbedring.
Holloway spiller disse stykker flot, lyrisk og smagfuldt. Han bakkes op af to andre garvede barok-specialister, Lars Ulrik Mortensen på cembalo og Jaap ter Linden på cello. Tilsammen giver de tre et skønt klingende billede af Veracini, som han sikkert helst vil huskes: med en violin i hænderne foran et betaget publikum.