Jake Bugg lod generationen vente

Få folk-navne er mere hypede end Jake Bugg, og torsdag aften gav han små smagsprøver på, hvorfor hans talent er blevet udsagt til at give verden en ny Bob Dylan.

Mange må have følt det på samme måde som jeg. Et overfyldt telt, tårnhøje forventninger og et friskt festivalsind var klar til at give Jake Bugg en fænomonal velkomst på Roskilde Festival. Men trods en intim intro uden band, virkede det som om folk-fantomet havde svært ved at løfte niveauet til at imødekomme de store forventninger.

Selv med bandet på scenen og hits som Trouble Town og Seen It All var det svært at få gang i den snaksagelige forsamling af Bob Dylan fans og radiolyttere. Men Jake Bugg gjorde et ihærdigt forsøg, rent musikalsk. På scenen virkede han tilbagelænet og afslappet, som da han gjorde sit danske indtog på Vega som opvarmning for Michael Kiwanuka.

Bag Bugg var blot en trommeslager og en bassist, men den lille trio fyldte lydbilledet fint i samme stil som på det roste debut-album. Et par mere Oasis-klingende kompositioner fra det kommende album sendte Bugg i en mere elektrisk retning, hvilket gjorde ham væsentligt mere mainstream at lytte til, men det mere og mere feststemte publikum åd ham råt.

Endnu engang alene spillede Jake Bugg de mere afdæmpede Country Song og Broken, og selv om de fine melodier druknede lidt i festivalsnak viste de også, hvorfor Bugg er et enestående talent. Han lukkede festen med et cover af Neil Young og storhittet Lightning Bolt. Og så var selv de mest skeptiske lyttere glade og overvældede over Buggs tydeligt talent.