Genrer
James Taylor: Sweet baby James
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste. Dette er nr. 103
Før jeg hørte albummet Sweet baby James vidste jeg nærmest ingenting om James Taylor. Jeg vidste ikke, hvad der fik ham til at stikke ud i den store verden af singer/songwriters, der spiller folk-præget musik på en akustisk guitar. Nu har jeg hørt hans mest populære plade et utal af gange, og alligevel tror jeg ikke rigtig, jeg forstår hvad der gør ham speciel. Den mest kendte sang derfra, "Fire and rain", er på alle måder et imponerende mesterværk, men derudover har jeg stadig svært ved at forstå James Taylor som kunstner. Albummet er over det hele rent stilmæssigt. Der er blues, der er folk, der er rock, der er en smule country, der er visse numre med blæsere og strygere, og der er endda et cover af "Oh, Susannah". Det er selvfølgelig dejligt, at albummet har variation, men jeg kan ikke finde hoved og hale i skiven.
Det har nok lidt at gøre med, at Taylors vokal ikke har synderligt meget personlighed. Han synger fint, men han lyder som så mange andre folk- og countrysangere. Hans stemme står dermed ganske fint til musikken, og mens han måske ikke har den mest karakteristiske stemme i verden, virker han aldrig som en efterligning af nogen anden. Han lyder altid nede på jorden og oprigtig. Hans numre er også ganske detaljerige og varierede. Selv vil jeg fremhæve hvordan nummeret "Steam roller" starter som en simpel akustisk bluessang, hvorefter det udvikler sig til en storladen eksplosion af blæsere og trommer. Den søde, spinkle guitar på "Blossom" vækker også et smil på læben, og i det hele taget er Sweet baby James fyldt med musik, man bliver glad af. Det er søde, små musikstykker, som er rare at lytte til, men kun "Fire and rain" formår at vække større følelser med sine smukke strygersektioner og den simple omend effektive tekst om livets store og små omstændigheder.
Der er ikke et eneste nummer på pladen, jeg ikke kan lide. Selv hans lille cover af "Oh, Susannah" er ganske charmerende. Der er dog ret ikke en særlig fantastisk album-struktur, så Sweet baby James er som helhed mindre end summen af dens dele. Åbningsnummeret, den sentimentale "Sweet baby James" er en god, stemningsrig introduktion, og andet nummer, "Lo and behold", fortsætter lydbilledet og lægger nogle gospel-elementer oveni. Derfra begynder strukturen langsomt at føles mere tilfældig, indtil "Suite for 20 G" med sin komplekse struktur og funky klimaks formår at slutte albummet ganske tilfredsstillende af. Generelt føler jeg dog meget lidt sammenhæng. Det er en kort plade, så det er ikke fordi jeg bliver træt af den, jeg føler mig bare desorienteret. Men der er meget glimrende musik her, så hvis du skal slå en halv time ihjel med noget solid folk-, blues- og country- inspireret pop- og rockmusik, så går pladen absolut an. Jeg havde bare håbet på lidt mere.