Genrer
Jefferson Airplane: Volunteers
Kjartan F. Stolberg er i færd med at anmelde samtlige albums på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste nogensinde, og dette er nr. 370 på listen.
Hippie-rockbandet Jefferson Airplane gjorde sig for alvor bemærket i 1967 med Surrealisitc Pillow hvor man finder nogle af deres mest berømte sange, f.eks. "White rabbit", "Somebody to love" og "Today". De har udgivet mange andre albums, men ingen af dem kan måle sig med Surrealistic pillow i hverken kvalitet eller popularitet. Volunteers fra 1969 er dog et af de mere bemærkelsesværdige, de har lavet. Den åbner med sangen "We can be together", der er en lystig bøn om fred. Det er musik af den slags, som kun hippier kan lave, og melodien er virkelig god, mens den samtidig er syret. Deres cover af den traditionelle sang "Good shepherd" er også godt. Det lyder overraskende godt i deres syrerock-behandling, og det er nok en af albummets bedste sange. Den har meget charme, og den føles også ganske drømmende. "The farm" er uden tvivl også et fedt nummer. Det er meget bekymringsfrit, og det er ganske vist ikke det, man forventer sig af Jefferson Airplane, men de kan sgu deres kram.
Sangen "Hey Frederick" lyder meget inspireret af tidens yderst tidlige heavy metal. Man kan absolut høre en snært af Led Zeppelin her. Sangen er 8½ minut lang, men den bliver aldrig kedelig. Det meste af nummeret er en guitarsolo, og det er også en virkelig god en af slagsen. "Turn my life down" er ikke just pladens mest interessante sang. Den lyder som en mellemting mellem "We can be together" og "The farm", men den er mere poppet end begge. Den er fin nok, men man kommer ikke til at huske den videre godt. Deres cover af Crosby, Stills & Nash-sangen "Wooden ships" er også rigtig godt. De får på dramatisk vis temaet om dommedag igennem, og den er så sandelig på niveau med originalen. Jefferson Airplane er som bekendt rigtig syrede. Det mest syrede nummer på Volunteers er nok sangen "Eskimo blue day", og selvom titlen i sig selv burde være nok, må jeg nok uddybe: gruppen bruger virkelig interessante lyriske vendinger, og dynamikken på dette nummer er virkelig noget for sig.
"A song for all seasons" er ikke rigtig psykedelisk rock – psykedelisk country ville være en bedre beskrivelse. Jeg har mine problemer med country, og dette er absolut ikke en undtagelse. Det er måske et af de værste numre på noget album, jeg har anmeldt. Teksten er ganske sjov, men derudover er det forfærdeligt. Den simple countrymelodi er i sig selv bare kedelig, men et syret klaver over denne er fuldstændig uudholdeligt. Det springer frem og tilbage, og det gider ikke rigtig at køre efter rytmen. Og vokalharmonien er så falsk, at harmoni ikke er et godt ord – og den er der igennem hele sangen. Et cover af den traditionelle sang "Meadowlands" bliver spillet på orgel som et kort interludium, der leder op til titelnummeret, der afslutter pladen. Det er et dejlig sjovt nummer, og det runder helt perfekt albummet af. Volunteers er et album af generelt rigtig høj kvalitet. Et par få sange er ikke så fantastiske som andre, og en enkelt er decideret forfærdelig, men jeg kan stadig anbefale det til enhver, der kan lide psykedelisk rock.