Jeg gik mig ud en sommerdag

N.F.S. Grundtvig kom helt  frem i danskernes bevidsthed, da Ebbe Kløvedal Reich i 1972 udgav bestselleren Frederik - en folkebog. Han lå allerede et sted i baghovedet hos mange, især ved juletid, hvor man sang hans dejlige salmer “Et barn er født i Betlehem”, “Velkommen igen, Guds engle små”, ”Dejlig er den himmel blå” med flere. I den danske højskolebevægelse har han altid været en hovedskikkelse, selve den åndelige rygrad. Interessen for folkeviser og nordisk mytologi, kristendommen som en vigtig del af dansk kultur, naturglæden, skolen som kilde til dansk selvforståelse - det er alt sammen Grundtvigs bidrag til folkehøjskolen. Hertil kommer de talrige salmer og sange. “Jeg gik mig ud en sommerdag” er blot én blandt halvandet tusinde.

Sangen er en af de folkeviser, som Grundtvig gravede frem og udgav i 1847. Det er kun melodien og teksten i første vers, der er originalt stof. Oprindelig var sangen på 21 vers, men Grundtvig har skåret den ned til 11 og drejet teksten bort fra at være en kærlighedssang og over mod natur, modersmål og nationalfølelse.

Fortælleren går ud i skoven en sen sommerdag for at høre fuglesangen. Han bemærker en lille fugl, som ikke er en nattergal, men alligevel synger så sødt, at det rører fortællerens hjerte.

Da nynned jeg så småt i aftenstunden:
Flyv, Guldtop, flyv rundt i bøgelunden.

O, flyv fra Øresund til Dannevirke,
syng til dans, til skole og til kirke.

På folkets modersmål, med Danmarks tunge,
syng, som ingen andre fugle sjunge.

I Grundtvigs version handler visen ikke om fuglesang, men om glæden ved at være født i Danmark, en glæde, der især rører på sig, når man hører det danske sprog. Det er sproget, der binder landet sammen, det giver fællesskab i både fornøjelser, uddannelse og religion.

Den smukke, rolige folkemelodi i mol - af enten dansk eller svensk oprindelse - er blevet sat til andre og ret forskellige tekster. Prøv f.eks. at høre Henrik Hertz’ udgave fra 1854, hvor visen er blevet til romantisk stævnemøde-idyl. Eller en kort, skarptskåren tekst med bund af violin og elektronik på Sorten Mulds debut fra 1996.