Jeg står op om mor´nen og går hen på mit job

Højskolesangbogen skal kunne bruges på alle danske folkehøjskoler, hvilket betyder, at sammensætningen af bogens indhold bliver nødt til at følge de overordnede lovbestemmelser om folkehøjskolernes formål: skolerne skal tilbyde livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og undervisningen skal have en bred almen karakter. Den enkelte højskole kan lægge særlig vægt på bestemte aspekter af menneskelivet (idræt, sang kunst, osv.), men aldrig på bekostning af det almene.

I dag er de allerfleste højskolers værdigrundlag grundtvigiansk eller humanistisk, hvorimod der ikke er nogen tilbage af de arbejderhøjskoler med et socialistisk værdigrundlag, der blomstrede frem i 1970´erne i kølvandet på ungdomsoprøret. Denne udvikling betyder, at der næppe ville være nogen fornuft i at foreslå, at Højskolesangbogens indhold i noget nævneværdigt omfang skulle afspejle et socialistisk livssyn – og det gør det da heller ikke.

De 3 sange i sangbogen, der kan karakteriseres som decideret socialistiske, er alle placeret i afsnittet med overskriften ”Historie”. Klassekampen er noget, der hører historien til – og desuden er den altså kun marginalt repræsenteret i Højskolesangbogen med følgende 3 sange: ”Rejs jer, fordømte her på jorden” (som minsandten også optræder i sangbogen i sin revisionistiske udformning under titlen ”Flyv højt, vor sang, på stærke vinger”), ”Snart dages det brødre, det lysner i øst” og ”Når jeg ser et rødt flag smælde” (som dog i sandhedens interesse er mere socialdemokratisk end egentlig socialistisk). ”Danmark for folket” blev i sin tid (dvs. i 1934) skrevet som en socialdemokratisk sang om fællesskab og frihed, men sangens formuleringer er så generelle og altfavnende, at den i dag synges af diverse grupperinger fra Socialdemokratiet over Venstre og til Dansk Folkeparti. ”Skipper Klements morgensang” er ganske vist en sang om kampen mellem rige og fattige – men det er næppe en socialistisk kampsang og kan derfor ikke bringe antallet af socialistisk orienterede sange i Højskolesangbogen op på mere end de 3 nævnte.

Men hvorfor overhovedet lede efter socialistiske sange i en sangbog, der især skal bruges i grundtvigianske eller humanistiske miljøer? Hvis man gerne vil synge arbejdersange, kan man jo bare tage fat i Arbejdersangbogen og synge nogle af de sange, der her optræder samlet under overskriften ”Arbejderbevægelsens sange”. Her er der rimeligt mange sange at vælge imellem, og selv om en sangbog udgivet af det socialdemokratiske Arbejdernes Oplysningsforbund ifølge sagens natur primært indeholder sange, som Socialdemokratiet kan stå inde for, er udvalget af erklæret samfundskritiske sange dog langt større her end i Højskolesangbogen. De 3 ”røde” sange fra Højskolesangbogen er naturligvis også med i Arbejdersangbogen, hvor de har følgeskab af en række andre eksplicit socialistisk funderede sange, som f.eks. ”Brødre, lad våbnene lyne”, ”Avanti popolo” og ”Vor fane lyser flammerød” – samt en stribe knap så revolutionært indstillede kampsange.

Frihed og fællesskab
Et område, hvor der er pænt stor overensstemmelse mellem Højskolesangbogens og Arbejdersangbogens prioriteringer, er i forbindelse med sange om det positivt ladede, men forræderisk kamæleonagtige begreb ”frihed”. Hvem ønsker ikke frihed for sig selv og sine nærmeste? Man skulle jo være idiot, hvis man ikke gik ind for frihed – og af samme grund kan de to sangbøger langt hen ad vejen enes om at vægte sange om frihed højt. Begge sangbøger præsenterer således bl.a. Nordahl Griegs ”Kringsatt av fiender” og Silvio Rodrigues/Björn Afzelius´ ”Sång till friheten”; men der er også mange sange om frihed, der kun optræder i den ene af sangbøgerne. Dette forhold skyldes dog næppe så meget sangteksternes mere eller mindre specifikt politiske indhold, som det skyldes sangbogsredaktørernes forskellige sang og præferencer. Selve frihedsbegrebet og dets positive konnotationer har de to sangbogsredaktioner nok ingen grund til at komme op at skændes om – for næsten enhver kan lægge i begrebet, hvad han/hun har lyst til.

Højskolesangbogen opererer med en sangkategori, der kaldes ”Frihed og fællesskab”, og her er de to ovennævnte sange placeret, men også en lang række andre sange, lige fra Jeppe Aakjærs formidable ”Ole sad på en knold og sang” til den schweiziske frihedssang ”Die Gedanken sind frei”. Flertallet af sangene i kategorien handler nok mere om fællesskab end om frihed; men de to begreber er begge ret elastiske og kan i høj grad erstatte eller supplere hinanden, når det gælder om at beskrive nogle positivt ladede fænomener og samfundssammenhænge. Kun sjældent i de to sangbøgers sange om frihed pointeres det dog, hvad det er for en frihed, der lovsynges i teksten. Er det friheden til noget, eller det friheden fra noget? Er det friheden til at arbejde med det, man har lyst til, eller er det friheden til at sælge sin arbejdskraft for højeste bud? Eller er det måske friheden til at synge en sang til frihedens pris? Frihed og fællesskab er gummibegreber, som er så abstrakte, at det er svært at være imod dem, uanset partifarve eller holdning – lige indtil det præciseres, hvis frihed, der er tale om, og hvad prisen for friheden er. Djævelen ligger i detaljen, og det er i konkretiseringen af det abstrakte, der kan opstå uenighed og diskussion – men naturligvis også erkendelse og indsigt.

Sange om hverdagslivet
Den nye Højskolesangbogs chefredaktør, Jørgen Carlsen, har i et interview fortalt, at hans redaktionsudvalg især har været på udkig efter sangtekster, ”der afspejler hverdagslivet og det alvorsfulde”, og det må vel siges at være en anerkendelsesværdig bestræbelse. Sange om det konkrete – og potentielt problemfyldte - hverdagsliv risikerer imidlertid lettere at vække modstand og skabe utilfredshed end sange, der ”bare” hylder friheden og fællesskabet – og af samme grund kunne man måske have troet, at redaktørerne af Højskolesangbogen ville være tilbøjelige til at vige udenom den slags sange for at undgå eventuel kritik. Sangbogen skal jo afspejle det almene. Men Jørgen Carlsen understreger, at redaktionen ikke har ønsket kun at holde sig til de ”sikre” tekster om kærlighed og kildevand. ”Der må også gerne være viser om sorg og skilsmisse”, siger Jørgen Carlsen i det ovenfor citerede interview og slår fast, at et af hovedformålene med de udvalgte sange er, at de skal gøre os ”lidt klogere på hinanden og livet”. Højskolesangbogen skal rumme en sang til enhver lejlighed og enhver sindsstemning.

Men måske er der alligevel sange, der ikke egner sig til Højskolesangbogens eksplicitte ønske om at favne alle hverdagens situationer og problemer? Sådan ser det i hvert fald ud for undertegnede, når jeg i forbindelse med den nye udgave af sangbogen forgæves leder efter et forfatternavn, der om nogen har arbejdet med at fortælle om hverdagens små og (især) store problemer i sine sange: Jesper Jensen. I løbet af sin aktive karriere som forfatter skrev Jesper Jensen en lang række sange om almindelige mennesker og om deres kamp mod undertrykkelse og umyndiggørelse, og et antal af sangene blev - på glimrende vis - sat i musik af sangeren Benny Holst. Et par af disse sange har fundet vej til Arbejdersangbogen, men altså ikke til Højskolesangbogen, trods sangenes uomtvistelige fokus på hverdagsforholdene for et stort antal danskere.

Jesper Jensens sange kan typisk høres på de plader, forlaget Agitpop op igennem 1970´erne udsendte, og selv om en del af sangene netop lider under den ovenfor omtalte skavank, at de er for abstrakte i deres beskrivelse af arbejderens virkelighed, er der andre af dem, som er helt oplagte eksempler på afspejlingen af ”hverdagslivet og det alvorsfulde”, som Jørgen Carlsen efterlyste i ovennævnte interview. Sangene om arbejdskraftens frie bevægelighed og om kapitalens frie bevægelighed (fra pladen ”Europasange”) er trods sangtitlernes tilsyneladende høje abstraktionsniveau meget konkrete i deres beskrivelse af arbejdernes vilkår i det nye Europa, hvor arbejderfamilierne splittes på grund af lukning og udflytning af arbejdspladser. ”Vi tænker begge to/ på ham vi fik i fjor/ vi siger ikke noget, men vi ved det./ Han vokser dag for dag/ og når vi ses må du/ fortælle om, hvordan det var at se det”.

Tilsvarende er sangene på pladen ”Hvor længe endnu”, om industriarbejdernes arbejdsforhold (”Let musik og lyse rum”, ”Margits sang”, mv.), både konkrete og gribende – og er tilmed båret af nogle særdeles sangbare melodier. For slet ikke at nævne Jesper Jensens måske allervigtigste sang fra denne del af produktionen: ”Sang om merværdi”. En lille sangperle, som i et enkelt og mundret sprog til en munter melodi fortæller overbevisende om et af samfundets allermest grundlæggende begreber: Merværdien.

Den sang kunne alle højskoleelever vist have stort udbytte af at høre og synge – og blive klogere af:
Jeg står op om mor´nen
og går hen på mit job
Jeg laver noget
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mer´ værd
end det jeg får.
Osv.