Jens Cornelius: Victor Bendix 1851-1926

Jens Cornelius, musikjournalist og DR-medarbejder, er redaktør af den fine, lille serie ”Danske komponister”, som forlaget Multivers nu har udsendt 11 titler i. I seriens bind 8 er redaktøren også forfatter – Jens Cornelius har forfattet en velskrevet og tæt tekst om komponisten, dirigenten og musikentreprenøren Victor Bendix.

Vi får en veldoseret beretning om Victor Bendix, der for 100 år siden var berømt vidt omkring – og som i dag nærmest er glemt. Som forfatteren skriver i forordet: En gade i København er opkaldt efter ham, og det er det. Men da han levede, var han en vigtig mentor for den unge Carl Nielsen, han var en rost dirigent, en af de mest populære klaverundervisere herhjemme, og han skrev helstøbte værker, blandt andet en klaverkoncert og fire symfonier. Så hvorfor fylder han så lidt i nutidens musikliv?

Imod strømmen
Victor Bendix vokser op i et jødisk hjem med klaver, og Jens Cornelius ridser den daværende antisemitisme fint op. I sine unge år, hvor han er en af de første elever på Niels W. Gades musikkonservatorium, har han radikale komponistvisioner. Og som ældre anklages han for konservatisme, så hele livet er han ”imod strømmen”. Desuden sympatiserer han med sine berømte fætre, Edvard og Georg Brandes, der opererer med ’det moderne gennembrud’.
Og hvad der er svært for det gode borgerskab at kapere: Bendix går ind for det frie parforhold, har en klar aftale med sin hustru – og har mange forhold ved siden af ægteskabet. Og som set før: I praksis er det faktisk kun manden, der har affærer.

Jens Cornelius formidler dette flamboyante liv rigtig fint; hovedopgaven for denne bog er beskrivelsen af Victor Bendix’ musik, og i anden række kommer komponistens privatliv.

Stor musik
Victor Bendix’ karriere er stjernespækket. Efter konservatorietiden (med de ypperste lærere) begejstres han for Wagner i Bayreuth, og i Franz Liszt får han et stort forbillede – og senere et venskab.

I 1881 skriver Victor Bendix sin klaverkoncert i g-mol og året efter sin første symfoni: ”Fjeldstigning”. Begge værker er komplekse, gennemarbejdede og med et væld af motiver, der behandles suverænt. Værkerne analyseres af Jens Cornelius på en måde, så alle kan være med, og de, der har musikbaggrund, også får noget med hjem.

Niels W. Gade var en uundgåelig hovedperson i det danske musikliv. Da han dør i 1890, er der mange ledige topstillinger i det københavnske musikliv, men Victor Bendix forbigås til alle. Derfor må han konsekvent selv etablere musikforeninger og orkestre, som han kan dirigere. Han er dygtig til at gøre opmærksom på sine koncerter, og han opnår stor popularitet hos publikum.

Livligt levet liv
Så er der det private.
I kapitlet ”Kvinder og børn” beretter Cornelius om en stor mand, der i det ydre er lille. Faktisk er Victor Bendix kun 154 cm i højden. Så han bliver kun portrætteret siddende, helst på justérbare stole, om omkring dirigentpodiet draperes stof, der skjuler underkroppen. Ja ja, man kan godt trække på smilebåndet, men det har helt sikker været blodig alvor for Victor Bendix.
Men højden påvirker åbenbart ikke indflydelsen på kvinder. Som aftalt med hustruen holder han sig sandelig ikke tilbage med hensyn til elskerinder, og de kvindelige klaverelever på stribe er klar.
Da Bendix også har en affære med Brandes’ hustru, køles luften imellem dem. Og klavereleven Augusta ønsker at få barn med ”Mesteren”, for hvilken musikalsk begavelse må det ikke blive?
Hun får faktisk et barn, som bliver en kendt pianist: Victor Schiøler. Augusta ønsker et tættere bånd til Bendix, som gentagne gange afviser hende, og sagen kulminerer med selvmordsforsøg, der rydder dagbladenes forside.
Det er den berømte dråbe, der får borgerskabets bæger til at flyde over og lægge Bendix på is. Også den gode ven Carl Nielsen tager afstand til ham, selvom jeg gerne vil hilse og sige, at Nielsen sandelig ikke selv holdt sig tilbage …

Med tiden kommer Victor Bendix ind i varmen igen, og han får stor succes i bl.a. London og Berlin. Hvor han nu bliver gift med pianisten Dagmar.
Forfatteren Karin Michaëlis, som bliver god ven med Bendix, citeres rammende i en dialog med Bendix’ første hustru. Michaëlis: ”Jamen, han elsker hende [den nye hustru] jo ikke, han har kun Sympathi for hende”, hvortil den første hustru svarer: ”Victor ved vist ikke hvad det vil sige at elske – engang troede han det, men det varede kun tre Dage, saa indsaa han Fejltagelsen!”.

Lad os genopdage
Da Victor Bendix fylder 70 år, frabeder han al omtale i pressen. Her bemærker Cornelius lakonisk: Og sådan gik det også. Og da Victor Bendix dør i 1926, er der ingen til at føre hans musik videre – dét entreprenante arbejde, han selv var så god til.
Carl Nielsen var en tæt ven, men mange ting var de uenige om. I nærværende bog får vi indblik i Bendix’ sønderlemmende kritik af Nielsen femte symfoni samt Nielsens svar. Det er stærke sager.

Victor Bendix’ musik er gennemtænkt og gennemarbejdet. Og Cornelius fortsætter: Så gennemtænkte, at den mangler oprindelighedens præg. Nå ja, så var Bendix ikke begejstret for eller interesseret i den folkelige sang, som jo netop var det, der gjorde Nielsen kendt i de bredeste kredse.

Men derfor er der alligevel fin musik blandt Bendix’ mere end 100 kompositioner. De fire symfonier blev indspillet i 1999 af Omsk Filharmonikerne, og pianisten Isabel Carlander indspillede sidste år Bendix’ væsentligste klaverværker.

Jens Cornelius fine bog giver sandelig lyst til at høre mere – og her er den næsten grydeklare synopsis til den nye danske dramaserie i DR, ikk’?