dummy

Jesper Thilo er uundværlig

12-07-2016
Susie Beck Kristensen, Statsbiblioteket

Det var ikke kun sin kvartet, Thilo havde taget med mandag eftermiddag. Sangerinden Samara Bahrami fra ”Sam and the soulmates” var gæstesolist og hun fungerede fint sammen med pianisten Søren Kristiansen, Morten Ramsbøl på kontrabas, Jørgen Okbo på trommer og selvfølgelig Thilo selv.

Det var den traditionelle, swingende jazz, der blev spillet; Thilos repertoire er jo, synes man, alt-omfattende indenfor bebop, blues og sågar bossa nova, som fx fra første sæt ” Corcovado (Quiet Nights of Quiet Stars)” af Antonio Carlos Jobim, sunget smukt og sensuelt af Samara Bahrami. I andet sæt lå vægten på standards som f. eks.  Gershwins ”The man I love” i en up-tempo version og en dejlig swingende udgave af ”Pennies from heaven”.

Alt var på sin rette plads og i orden denne underholdende eftermiddag Hos Anders. Jesper Thilo er en uundværlig del af Aarhus Jazzfestival og sådan forbliver det forhåbentlig mange år endnu.