Genrer
J.S. Bach: Violinkoncerter
Bach med uventet drama
Der var engang – i en ikke så fjern fortid – hvor Bachs violinkoncerter blev forstået i lyset af romantikkens koncertideal, hvor en sublim solist skiller sig ud fra mængden og overstråler orkestret med sin karisma. Sådan er det bestemt ikke på Concerto Copenhagens udgave af Bachs to violinkoncerter og dobbeltkoncerterne for to violiner og for violin og obo. Det er ikke solisterne, men dirigenten, der er fremhævet på coveret, og hvad vi hører er en fornem ensemblepræstation, hvor orkestrets egne koncertmestre tager sig af solostemmerne, og Lars Ulrik Mortensen styrer løjerne fra sin ankerplads ved cembaloet. Dansant og energisk, uden et gram overflødigt fedt i klangen fra de vibratoløse strygere. Orkestret spiller med sprudlende nærvær og et stort udtryksregister. Ikke mindst de langsomme satser er fascinerende lytning, med uventet drama i de afhuggede accenter i den langsomme sats i a-mol-violinkoncerten og den tyste ømhed i E-dur-violinkoncertens adagio som yderpunkter.
Også optageteknisk fremtår solostemmerne som én blandt mange stemmer, men når det er sagt, er det ikke, fordi der er noget i vejen med solisterne. Fredrik From tager sig af de to violinkoncerter i a-mol og E-dur, og fører sig frem som den første blandt ligemænd med autoritet og overskud til at lave ekstra forsiringer i det omfang, Bachs musik levner mulighed for det.
Peter Spissky og Bjarke Elke er solister i den berømte dobbeltkoncert for to violiner, som måske er den mindst markante af indspilningerne.
Manfredo Kramer og Antoine Torunczyk er særdeles fint matchede i dobbeltkoncerten for violin og obo, hvor jeg især godt kunne lide deres samspil i andensatsen, der vugger fint af sted med en frihed i solisternes agogiske fraseringer, som er spændende. Klangen af Antoine Torunczyks barokobo er noget af en oplevelse med sin sprøde udtryksfuldhed.