Jubii – gode hjælperedskaber til at synge for vores børn

Jeg byder altid en ny sangbog hjerteligt velkommen. Der bliver hele tiden skrevet nye sange, og rigtig mange af dem fortjener at bliver sunget, blive udbredt.

Tidligere på året udkom en anden børnesangbog – ”Carlsens store sangbog”, som jeg er meget begejstret for.
(læs anmeldelsen).

Heri er der også nogle af de sange, som er skabt rundt omkring i institutionerne og som har fået et givtigt eksistensgrundlag ved simpelthen at blive sunget. Og sunget fra børnehave til børnehave. Og nu kan vi alle få glæde af dem, skønt.

Politikens Forlag, som har en stolt sangbogstradition med blandt andet de store samlinger ”Lystige viser”, har netop udgivet ”Sangbog til børn og deres voksne”.

Sangbogens forfatter Katrine Muff er kendt over det ganske land som spillende og syngende vært i fællesangsprogrammer på DR TV, og hun har fem melodier i højskolesangbogen.
Illustratoren Line Jensens enkle og humoristiske streg er også kendt af mange – bl.a. på Instagram.

Råd og redskaber
Og hvad er så nyt i denne sangbog?
Ikke så meget sangene. Her er faktisk kun 36 sange fordelt på bogens 200 sider. Men Katrine Muff har en mission: Hun vil gerne ha’ flere voksne til at synge for deres børn. Og som vi kan læse på bagsiden: ”Din stemme kan mere, end du tror, så drop genertheden og syng med dine børn!” Og det vil alle vi, der beskæftiger os med børnesang og –musik, gerne skrive under på og støtte op om.

Derfor kommer Katrine Muff ind i mellem børnesangene med enkelte råd og redskaber til at kende og bruge sin stemme på.
I forordet folder Muff sin dagsorden ud. Vi kender det alle: Som barn var vi måske gode til at tegne. Eller til at synge. Eller til at spille fodbold. Og så stoppede vi. Hvorfor? Fordi vi ikke var gode nok. Muff har en go’ pointe: Vi gør det hele, når vi er børn. Ikke som voksen, hvor vi nu fokuserer mere på kvalitet og ikke, hvordan det føles.

Føl
Så lad os komme i gang med at føle efter.
Nå vi får børn, bliver stemmen central, og vi får et kraftigt incitament til at bruge sangstemmen. For alle professionelle kapaciteter fortæller os, hvor vigtigt det er at synge for barnet.
Men hvordan? – spørger den håbefulde forældre. Og her kommer Katrine Muff så med gode input.
Vi sætter ofte sangen op på en piedestal; vi hører det dygtige sangere i medierne, i konkurrencerne. Men når vi er til fodbold, er til koncert, når vi danser – så synger vi befriende – lige fra hjertet.

Så denne bekymringsknude skal løses, vi skal arbejde med åndedrættet, vi skal risikere os selv.
Med Katrine Muffs ord: ”Jeg synes, vi skal prøve at synge uden ambitioner. I stedet skal vi gøre det, fordi det føles godt, fordi vi bliver glade af det.”

Her kan ”Sangbog til børn og deres voksne” blive et godt redskab. Og så er der fine, relevante illustrationer med. ”Alt det skønne, sjove og rørende, der kan være svært at beskrive med ord, har Line Jensen tegnet.”
Så lad os komme i gang!

Alternative afsnit
Det er sandelig ikke de traditionelle emneopdelinger, vi kender fra andre sangbøger, vi har her.
De fem afsnit er ”Sang og mod”, ”Sang og de store følelser”, ”Sang og omsorg”, ”Sang og fis” og ”Sang og fællesskab”.

I indledningen til afsnittet ”Sang og mod” kan Katrine Muff fortælle, at det at synge er en blottelse. Stemmen er vores nøgne instrument, som fortæller alt. Og derfor kræver det mod at hæve stemmen, at synge. Vi bruger gerne den dyb stemme, som er knap så afslørende som den lyse stemme. Men det er den lyse stemme, som børnene bruger. Og dér, hvor det altså klinger bedre. Så gi’ den en ekstra gang mod og syng lidt lysere!

Det kan vi så gøre i den allerførste sang, som alle har sunget (med på) på et tidspunkt. Nemlig ”Vi sejler op ad åen”. Som er sunget til det opløftede selskab og til fodboldkampen, hvor det er fuldstændig lige meget, at det ikke er kønt. Men hvor vi sætter tryk på – og mærker fællesskabet.

Et godt sted at starte denne sangrejse, som giver mod og frihed!
Det er kendetegnende hele sangbogen igennem, at der ikke bruges meget krudt på de medfølgende nodebilleder. Ikke nogen snak om akkompagnerende instrument, for det er jo sangstemmen, det drejer sig om. Her vil det vigtigste hjælperedskab nok være en indspilning af den pågældende sang. Men selvfølgelig er noden en hjælp for os, der kan spille et instrument. Derfor gør det heller ikke noget, at nogle af noderne ikke er helt lette. Eksempelvis slutter ”Vi sejler …” med en kromatisk nedgang, som mange ikke synger, men derimod laver en frimodig glissade. Og det er fint nok.

Mere mod
Vi bliver mere modige og går helt bananas i ”Jeg er en lille undulat”, hvor vi dramatiserer teksten med både muse-pibe-stemme og kælderdyb basstemme. I dette afsnit finder vi også overraskende ”Den blå anemone”, hvor det her er hovedpersonen, anemonen, der er den modige.

Afsnittet ”Sang og de store følelser” viser eksempler på sange, som udtrykker almenkendte følelser. Selvom børn ikke har oplevet kærlighedssvigtet i ”Det var en lørdag aften”, har alle oplevet, at nogen ikke kom som forventet. Her er flere ikke-børnesange; den underskønne ”Tit er jeg glad” og den nye Stine Pilgaard-sang ”Fortabt er jeg stadig”, som handler om at være midt i kærligheden. Nå ja, så er melodien af Katrine Muff.

Mere og mere mærker jeg, at det er en sangbog for de voksne. Men hvor den voksne så med bogen som nyttigt redskab kan formidle sangen videre til barnet. Den hedder jo heller ikke sangbog for børn, men sangbog til børn.

God nat
For mange er det mest intense og intime øjeblik, når barnet skal puttes. Her er muligheden for den tætte godnatsang, hvor den lange dag bliver til den trygge nat. Vi binder med sangene en sirlig sløjfe på dagen – og skaber ro, også for den voksne.
”Sang og omsorg” rummer klassikere som ”Pjerrot sagde til måne” og ”I skovens dybe, stille ro”, men også de lidt sværere ”Ulvesangen” og Alberte Windings ”Månebarn”. Men hør dem; de ka’ faktisk bruges.

Fis og ballade
Når vi synger, kan vi lettere slippe hæmningerne, så lad os kaste os over ”Fy fy skamme”, ”Min hat den har tre buler” og ”Ride ride ranke”. Jeg husker selv sidstnævnte med gyset, når min morfar lod mig falde ned mellem sine ben. I afsnittet ”Sang og fis” har vi desuden også ”Ta’ med ud å fisk”
- ja ja, skrål da bare med på den!

Sammen
Sidste afsnit ”Sang og fællesskab” kan fortælle, at sange binder os sammen. Men Katrine Muff nævner også den vigtigt pointe, at vi ikke skal tage for givet, at alle kender sangene. Det mener jeg er enormt vigtigt at ha’ i baghovedet, når vi synger sammen – prøv at få alle med.
Vi får her en blandet buket sange. Ørehængere som uendelighedssangen ”Æblemand” og ”Vi har lejrbål her”, hvor alle netop kan være med i denne call-response sang.
Lisbeth Smedegaard Andersens fine sang ”For vist vil de komme” er kommet med i Højskolesangbogen med to melodier. I ”Sangbog til børn og deres voksne” får vi en tredje melodi, ikke overraskende af Muff. Og dén har ikke været at finde indspillet, men Katrine Muff har nu indspillet den (og 11 andre fra ”Sangbog til børn og deres voksne”), så vi nu kan høre den på eksempelvis Spotify. Måske ikke lige den sang, jeg først vil ta’ fat i, men gi’r den gerne en chance.

Kom i gang – syng!
I bogens efterord kan Katrine Muff fortælle. at ”bogen er slut, men det betyder ikke, at sangen stopper”. Og det er jo dét, der er formålet: At vi har fået mere mod på – og til – at synge.
Som en reminder har Muff en værktøjskasse med blot fem værktøjer, som henviser til de fem respektive steder i bogen: Luft ind, Artikulation, Støtten, Tonetrappen, Toneelevatoren.
Så kære læsere; Hvis I ta’r fat i disse redskaber – gerne eet ad gangen – vil det helt sikkert gi’ forbedringer, større mod – og større lyst til at synge. Herligt.
Her er gode gulerødder og kærlige spark til håbefulde forældre – og da også andre sanginteresserede.
”Sangbog til børn og deres voksne” er en kærkommen bog for den, der gerne vil synge mere (for børnene). Og hvem vil ikke det?