Genrer
Kærlighed og kammermusik
At spille i strygekvartet er en mild form for utroskab, sådan tror jeg, Kai Aage Bruun engang formulerede det. Og netop kærligheden og kammermusikken er på spil i Vikram Seths roman Den eneste musik, der handler om kærlighedsforholdet mellem pianisten Julia og Michael, der er violinist i en kendt strygekvartet. Hun er gift, men ikke med ham, og hvordan dette forhold i musik og kærlighed ender, skal selvfølgelig ikke røbes her. Men nære mig for at bringe et enkelt citat fra bogen, kan jeg ikke:
"Musik, en sådan musik, er en gave, som er tilstrækkelig. Hvorfor bede om lykke, hvorfor håbe på ikke at skulle sørge? Den er nok, det er at blive tilstrækkeligt velsignet, at leve fra dag til dag og høre en sådan musik - ikke for meget, for ellers kan sjælen ikke rumme det - men fra tid til anden."
Ordene går på Bachs Kunst der Fuge, der som et næsten fast holdepunkt snor sig gennem bogen. Men udover dette værk er der masser af andre referencer til kammermusik undervejs i romanen. Og så er det godt at have adgang til bibliotekernes musiksamling, så man løbende kan iøresætte musikken.
Er man til kammermusik og/eller kærlighed er Vikram Seth sagen. Mindre sensible typer vil sikkert rubricere den som noget romantisk pis. Og sådan er vi heldigvis alle så forskellige.